Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
næbbe—nælde 711
3) æ nev o æ hjoh (vestj.) spidsen af
den (?). — 4) dær ær eri9n nep we di
luw (Agger) skygge på din kasket. —
5) é sér toeqiiq neb (Vens.) skældsord,
både om pige og karl, med betydning af
overmod, ufredsommelighed, hqj ær é
stusenc neb, ligeså Randers egn; se dratte-,
knobbre-, pilre-; jfr. Aasen nebb, næv;
isl. nef itk. næse, person.
næbbe, uo. nef nefs nef9 (Sundev.);io
do skal il nefd tnæ’ i ålt, snakke med,
blande dig i.
næbber, to. nevdr (vestj.) vims, næs-
vis; hiva do æ nevsrf j(f. næbbi, nybær.
næbbes, uo. nedøs (Vens.) = rgsm.;
neh’ds el. nebds (Vens.) trættes, kives, om
born ; nevids (Søvind s.) næbbes som duer.
næbbestævne, no. nevstown (D.,
Lindk.); nep- el. nebstown æn (Vens.) i
udtr. o kom te o sto te n— får æn
umr (D.) måtte stå til ansvar for det; di
stu å hole nebstown æn hil tijm (Vens.)
> : sladdrede ; hon hdlc sdnt æn nepstotm
omr 9 (sts.) gjorde væsen af det.
næbbet, to. nev9 (D., vestj.); nev9
el. nev9g9 (vestslesv.) ; nevre (Ikast) ; nebd
(Vens.); neb9 el. neb9r9 (Agger) næsvis;
mundrap, de æ sgnt i neb9 tøs (Vens.);
neb9 hon fæ9 ænt9n knæp æh kærn
(Åbenrå), alm. ordspr. ;
jfr. bleg-, hvese-, 3o
lang-.
næbbi, no. nevi æn (vestj.), måske
også: æn nev9r (vestj.) en næsvis pige.
næbbre, uo.
nevar nevr9r nevrøt (D., vestj.);
neb9r nebrør nebrød (Thy, Mors); ft.
tf. nebr9 (Vens.) —
1) plukke med næbbet, måske mest om
gæs og ænder, dog også om andet Qer-
kræ ; nebør æ kuw9r (Thy) plukke i *o
kornet, om hons. — 2) pille dun og
blodpinde ud af slagtet fjerkræ (vestj..
Mors, Thy, Vens.) også: ka do et nevar
dæm dun å mi kåwl? (Andst); nev9r at
(Hvejsel) pille, løske ærter; sej o nev9r
(vestj.) sidde og pille med noget, uden
at arbejdet skrider. — 3) neb9r sæ (Thy,
Mors, Vens.); nev9r sæ (vestj., Agersk.);
nefar sæ (Bradr.) om fugle: pille sig i
fjerene, pynte sig med næbet; æ hons^o
sedør o nebr9r dæm (Andst); jfr. nabbre.
næbbre-i-bille, no. æn nebar i be’l
(Vens.) ; nev9rihi’l æn (vestj.) = næbbi; æn
nebøriba’n (Agger) et mundrapt kvindfolk.
næbbrejærn, no. nev9rjqn een (Lem,
Rkb.) = næbbresaks; penis.
næbbresaks, no. nevarsaws æn (Malt,
Ribe) sender man bom i byen efter for
at lade dem gå til nar; også: „nebbe-
jærn" (Gjern h.) se messingståltråd.
næde, no. æ ne (Holstebro, Davbj.);
ner (Sall.); néj æn (Vens., Heil. h.);
best. -9n (Rougsø h.); ne el. nij9 (Thy)
= rgsm.; sidste kvarter af månen; han
komør bod9 i nyj o næj (Agger) o: til
enhver tid; no æ néjøn gon åp, gon nir
(Vens.); nepd ski9n (Tved) 1. måne,
2. næde af månen; svin skal slagtes i
næde, Kr. VI. 270. 162; nej, da kryber
kød ind, Wigstr. 1. 125; træer skal plantes,
Sgr.VIII. 16. 16; jfr. V^uttke nr. 65, da
gror rødder; jfr. isl, ni5 itk. flt. niSar;
Grimm Myth.^- 673.
næder, no. og smstn. se nadver.
nægte, uo.
næjt -9r -9t (Andst.); ft. tf. næjtsd
(Agger)
;
néc -9r -9 -9 (Vens.), jfr. m. h. t. form
nikke
;
nce9M -9r -dt (Bradr., Agersk.);
ne9kt -9r (Angel.)
= rgsm.; haj necd sæ sil de nøwæ’ndist;
de ka eéc néc9s (Vens.); hyppigere: sæj
næj (vestj.) ; se synne uo. ; helten får
den gave, at ingen kan nægte ham det
første, han beder om, se Asbj. II. 189.
næjling, no. næjUri æn -9r (vestj.,
Vejr., Mors, Thy) de små somstumper,
der går igennem hestens hov, når der
slås sko under, og som smeden kniber
af; i ældre tider tog bønderne dem hjem
og brugte dem til at fæste gjorde el.
læder på træsko; i bornerimet: a skomr
mi hæjst mæ ham9r å tå^, plok æ næj-
l9ti9r å (Mors), jfr. nagle, nellike 1.; heste-
sko-, træsko-.
næjs, no. og smstn. se næse.
næjse, uo. se nese.
næjsten, bio. se næsten.
næjte, uo. se nægte.
nække, no. uo. se nokke.
nælde, no. nal æn best. -9n flt. -9r
(Vens.); nal æn -9r (D., vestj.) også flt.
= ett.; nal æn = flt. (Mors, Thy); flt.
nah (Søvind s.); nah (Støvr. , Heil.);
nal æn -9 (Sundev.; Bradr., Ang.); endnu
anfører J. T. 253, „nål" flt. -er (N. Sams);
jeg fik opgivet æn nårø (N. Sams) ; æn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
