Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
712 nældeblad—nænne
nåd (S.Sams); „njald" flt. -er (Ålborg);
måske også nok Hadersl. og Tønder for-
men: næl æn -9r = rgsm. , en plante,
urtica urens og dioica L. ; skabt af djæ-
velen, Rivista II. 388 ;
— ligeledes om flere
nældelignende planter: galeopsis tetrahit
L. (Sundev., Hadersl.), J. T. 305 ; lamium
album L. (Hadersl.), J. T. 312 = vi å rø
naU (Sundev.) , også 1. purpureum L.
;
stachys silvatica L. (Sundev., Hadersl.),
J. T. 344; han hår gbw i æ nahrer
(Vejle); kloq hons §dr ås9 i næhr (S.
Hald); nahrn brcqjar ene dsher månt
(Vens.) siges for at narre ukyndige til at
tage på dem, de brænder derimod nok
hånden, jfr. Nicholson Yorksh. 125, Folkl.
Journ. V. 213; har været brugt som kål
i Skotl., Folkl. Journ. II. 377. vist også
bl. os, se nældekål; man slår sig med
første n—, såmange vabler den sætter,
såmange år til ægteskab, Rååf I. 103;
gennem n —stilk blæser man på hugorm-
slagen, Gav. W^år. I. 400, jfr. Aasen, netla
huk., hvorunder formerne, brennenata,
brennenot; nyisl. brenninetla, notr el.
notrugras (Haldors.); htsk. nessel, mnt.
nettel, Sch. Liibb., eng. nettle; se blind-,
brænde-, død-, døv-, edder-, patte-, ragi-,
rappe-, sting-, sukker-, svine-, sø-.
nældeblad, no. nalhlå e best. -Ug9
(Vens.) = rgsm.
nældefedt, no. nalfjet (vestj.); se
svalderbetændelse.
nældefeber, no. nalfev9 æn (Søvind
s.) = rgsm., SV. elfblåst^ Amins. IV. 83,
jfr. Rietz s. 117.
nældefrø, no. lægemiddel, der ud-
leveres semen cardui Mariæ, men det er
vel semen urticæ.
nældeklov (?), no. nalkldw9 flt. (Silke-
borg) betyder vistnok hornkvægets bi-
klove (østj.); i Søvind s. bruges udtr.
stg åp å nalklømrn; stå op på bagsok-
kerne O: gore modstand, uden at ordet
ellers kendes ; fra Hvejsel, N. Omme op-
gives naklom flt., narklowdr (vestj.); han
gik i smar9 liq te æ nakl6w9r (Snejbjærg)
d. e. vel sagtens : til anklerne ; do frys di
nalklomr, stek dæm i æ lom ! o : hænder
;
hruq æ nalklomr (Bj. h.) o: slå en klo
i en; er det narreklov, falsk klov, med
overgangen -r — 1? jfr. bagklov, linklov.
nældekone, no. nalkun æn (Sundev.)
= nældekonge.
nældekonge, no. nalkori æn (Sundev.
;
Ang.) rødkælk, sylvia rubecula, jfr. Thomas
vinter, gjærdesmutte , Mb, efter Outzen.
nældekål, no. nalkå9l (Vlb.) kål af
nælder, jfr. påskeæg.
nældepikker, no. ved høslætten på
Bygholm var der nogle, de kaldte ,nælde-
pikkere" . . ., det var de simpleste slå-
mænd, Kr. Alm. II. 11. .30.
nældepiskere, no. flt. kaldtes de ar-
bejdere, der dårligst forstod at slå græs,
og som skulde gå omkring og slå åkroge
og brinker på herregårdsmarkerne (Hvir-
ring s.), se seksmænd.
nældesok, no. = nældeklov (s. d.);
i udtr. stb å’p pd nalsåk9rn (Søvind s.).
næle, no. nel æn best. -9n flt. -ar
(Vens.) blegn, filippens, fnatpustel; jfr.
æl, yder.
næn, bio. se ned.
1. nænne, uo.
næn -9r nænt nænt (Lb., D., vestj.);
næn -9r næn næn (Agger);
næj næj9r nænc nænc (Vens.);
nen -9r nent nent (Øland, Heil. h.)
;
nin -9r -t -t (Valsb.);
nin nin9 nin nin (Elsted);
nen -9 -9t (Søvind s.)
= rgsm. ; de ku han et næn (Vejr.) ; de
30 haj han jawnt it så gåt ve o nin, J. M.
59; ,skjønt han ha pæng nåk, nint han
it å gi såmanne u", Yuelb. s. 34; haj
næj9r ene te’ å jør, nænner ikke at gore
;
„ka do ås9 næJ te’ å læ din kun go
sdnt, hon hd nys jo has9l?" — „Jci> <^
ka næJ te’ å spæj dq9 får, dawi æt9r
hon hd fult" (Vens.); di kan ejt næn te
å sæl øq9n, nær di hhjw9r gam9l (Lild
s.); jfr. Aasen, isl. nenna.
2. nænne, no. næn æn (D., vestj.) ; næn
æn (Mors, Thy, Agersk.); næj h (Vens.);
nin de (Elsted) hjærtelag for, mod til;
de hår han et næn tel (Mors) det nænner
han ikke at bruge, gore; mods. de hår
han guw9 næn tel (Mors, ligeså Agersk.);
haj hår é gåt næJ (Vens.) mod, dristig-
hed; „hwém ku wal ha de nej, næ di
sij9r sdnt i dow9l’’, Grb. 135.9; nd^
trow9 dhr, de knæc ku hat néj te å go,
50 Grb. 183. 12; hå gow9 næn (flt.) te jæn
(Lb.) = gum næn (D.) iron. have ond
villie mod, ligeså Agger, hvilket forklarer
betydningen af nænneløs (s. d.) ; han hå
nåk næn tej 9r (til det) o tål åm 9r
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
