Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
715
neps æ liså gou>9 som æn tihbærsn kow
(vestj.) om en dryppende næse; min nis
Idbar som non htvalpréw (Vens.) siger
den, s. har snue; do hår et stamn o
venstrd floj, law æ neJ9S9r æ hl6vo9n ud-
dijdl (vestj.); do har it stamn æba’q æ
dor, law æ næjsdr æ hldw9n skaft (Bran-
derup) om den, som har en lang næse;
han har så lang en næse, at når man
se skolemester; hål di næjs ve dæj sjæl
(Malt); do ka hdl din nis we dæ sil
(Vens.) O: pas dine egne sager = do ska
hål di ywn fræ anør djæ hrow, å di
neJ9s fræ amr djæ row (vestj.); „haj
ha no å kom hjem mk, .... de céhrpn
ene tcil krømp nis é, Grb.95. 12, o: ringe-
agte; han stekdr æ nijds imæ’l æ hifdn
(Mors) er fejg; sæt æ næjs i æ vær
slår til den om julen, dingler den til lo (N. Slesv.) være overmodig, kry; sæt si
kyndelmisse, Sgr. III. 107. 463; „de wa
ås9 de, de kremdns nis kldj et9r" , Grb.
53. 211; hwa mon mi neJ9s klør apr?
(vestj.); hwans æ 9r di niJ9s klør æt9r?
(Agger) O: hvad er du opsat på? mi
neJ9s klør, htcis row mon »n skal i ?
(vestj.); min nis klør, dæJ ska nåk i non
djæ rhw (Vens.); dæJ, dæ fijr i fæm-
kort, ka stek sin nis i 9n hujréw; wet
næjs åp æt9r (Andst) attrå noget; tav
nijds å mon (Støvr.) udtryk for stor over-
raskelse; do ka kon tæj ve di æjdn næjs
o vri hart (Andst) til den, som bebrejder
andre deres fejl; tæj jæn ve æ næjs
(smsts.) bedrage en; tæj do dæ sjæl ve
æ næjs, så hær do kør i æ ha9h (Vlb.),
jfr. Busch, Volksh. s. 144; hqj gor på
gori å tjæn9r få nis (Vens.) o: er ojen-
donc stek din nis i hujis réw! afvisende 20 tjener , sladrer; tor di næjs, så ka do
svar til born; 9n slår it dgr9n håt i,
ne 9n hd si nijds imk’l, Sgr. II. 59. 313
(Lisb. Terp.) ; dær ku do snar ha hræn
di næjs (Lindk.) kommet galt afsted; de
wå, som æn stak an hrån te hans næjs
(smsts.) O: han for pludselig og hæftig
op derved; haj bruq9r njes9n te de tri
hin (Vens.); å fo æ næjs te trin ben
(N. Slesv.) falde omkuld; han fæk dn
bæJ9r siJ9! (Andst); vesk di næjs, do
har trin i æn lort! (vestslesv.) ; wår do
di neJ9S få naUr (nælder)! (vestj.); fo
æ tåq å æ nej9s (vestj.) få skindet skrabet
af; Vendelboen fojer til: „do ku ha b9-
håw å få tæc9r i das tij; „hvem har
tabt næsen i kruset?" spurgtes, når den,
som drak, forsomte at lukke låget på
kanden (Als); ,1 er temmelig niesviset,
lå’^ nijds (D.) kom til at gå forgæves ; so I gode kræmmere , her kommer I og
de wel nåk få »n skon nis o: en ende
med forskrækkelse (Vens.); dæ fæk hari
9n niJ9s som 9n hanf9fi i 9n dar (Thy)
O: en stor skuffelse; fo si niJ9s stvæjm
(Silkeb.) drikke sig fuld, komme galt af-
sted; æn spes næjs å æn bleq kin, dær
ær æ dowl in (vestslesv.), jfr. en kvinde,
der har en spids næse, er arrig, J. K.
350. 23, se skarpretter, Birl. Sag. II. 400. 7
;
lægger jer ind i næsen af både præst og
degn og mig", Kr. VIII. 117 o: er næs-
vise, påtrængende imod os; a ku vri dæ
di neJ9S i di røw (Søvind s.) o: jeg er
dig overlegen; vri jæn nåw9t i æ neJ9s
(vestj.) o: bebrejde en noget; „ær hans
fdr lowi ino’ ?" — „åha næj, de’ æ lær^
sen haj wænc njesan iwe’r" O: døde;
hon jik å hay mæ njes9n o: var bedrøvet.
hyt dæ, kålwårm, di neJ9S æ så ^ro« 40 forsagt ; a se i 9 hwdl å gni njes9n å’
(vestj.) =^ do æ få grgm, om ai nij9s,
mi dræri, Sgr. II. 61. ,365 (Lisb. Terp.),
biges til unge folk, som vil give et ord
med i laget; do ska nåk fo di nijds in-
rerik9t (D.) o: få en svær irettesættelse
for næsvished; han ggr at9r hans æi9n
mJ9s o tås9r om, el. han ggr at9r hans
æi9n mj9s, om 9n ær åhr så sicow (D.)
;
dæn dær hår si niJ9s åtstæJ9r for 9n læt
htcaraj9r o: sidde på aftægt i en lille
lejlighed; spel jej åpå njh9n , holde en
for nar; „de bi9r i njés9n!" so mqj, dær
en nis ha ell. ja, de wel da sej, om mæ
hg non (Vens.); æn skal eti9n teti fåsæj
unta’mn o bid i si niJ9s (vestj.); „no
jælp mæ guj, æ min næj-t læy9r en heq9
min arm?" såj han æ man, da ræn han
æ arm igæ’m9l æ lær (stigen) å æ næjs
i klætn (D.); hafi ska da ås9 ha hansioå 9n spol (Brander.); sny di niJ9s, din
ttej9s i ål téti (Søvind s.); han hår hans
neJ9s i ænhuæ’r Igt, dærfår ær 9n åltir
skir9n o æ æn (Holstebro); hoq el. ræj
hans nis i stin få jej (Vens.) o : smigre,
snåt9 hwh, tg9 di réw å vésk di mun!
én snåt9 niJ9s, ét jia flajbåriat træsko å
9n låri pib pryder en mand (Silkeb. egn);
tim. om n — se Pomm. Volksk. V. 123;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
