Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
714 nære—næse
. 1. nære, uo.
nær nær nær nær (D.);
n| nér9 ner^t n^rst ell. ft. nq tf. nas
(Søvind s.)
ernære, få udkommet; han ka gråw gat
nær si o dæn gor (D.); han nhd sk po
9n skeksh moi (Søvind s.) ; de ær ene
no, dæ ner stut (Vens.); jfr. Aasen næra,
hlsk. nåhren.
2. nære, uo.
nær sæ (Løgst., Mors, Vejr., Agger);
nf. nt. ft. ner sæ tf. nhr sæ (Vens.)
;
sædvanlig: ka do nk dæ? (Vens.); han
ka et næ sæ mæ sr (Vejr.) nojes med
det; a ka et nær mæ (Sall.) bjærge mig
for kulde ; også . . . nær min fæddr (Løgst.)
O: ikke holde fødderne varme; i denne
betydn. kan bojes ne ners nq nad ; f. eks.
dh kun han gåt hoj nq9 sh mej o : nojedes
med (Søvind s.); æ ka ek næ mæ i jæn
pa håws9r o: bjærge mig for kulde med
ét par bukser på; hwæ gåf^ æ wel ha
mi pæri, sæJ9 do, do hår erfsn, mæn de
ka æ ek næ mæ mæj ! (Agger) o: nojes
med; ne sæ, de æ sulchaJ9l el. sulcfø
(Vens., alm.); jfr. bare, blotte, hytte; se
Aasen, næra.
nærere, nærest, bio. se nær.
nærgående, to. nærgosn (D.); nergoi
(Vens.) påtrængende; „hon wa så nærgoi’
mé dém, de hon wil løb imæl hjæn å’
dem’’, Grb. ] 73. 6.
nærhed, no. nerhje æn best. -971
(Vens.) = rgsm.
nærhånd, to. næhsn (D., Andst,
vestslesv.) ; nærhan (Agersk., vestslesv.
;
Sundv.); nær9ns (Kolding egn) — 1)
hesten tilvenstre i forspændet, også nok:
æn ggr nær (Hvilsager); jfr. frahånds,
fjermer. — 2) nærhånds (Ang.) = næsten.
nærig, to. nær9 (D. , vestj.; Vlb.,
Ang., Bradr.); neri (Vens.); ner9 (Søvind
s.) — rgsm. ; di ær otti så neri (Vens)
så stak han mæ i mi høwer lår. „Do
æ sue nære!" sø a, Blich. Bindst., du er
svært nærgående; nærig, nærgående (Sø-
vind s.); jfr. plt. nårig, Schiitze.
nærigpig, no. nérspiq i (Vens., Mds.)
en nærig person.
næring, no. nærdri æn (vestj., alm.);
nersii æn (Søvind s.) ; nærsri i best. -i
(Vens.) = rgsm.; han hår æn gowd nærdri
(vestj.) gode indtægter; deraf: ner9rissår9
(Søvind s.) ; nærdrissår9 (Vens.) ; se knap-.
næringsvej, no. nærsriswéj i best.
-wej flt. -wej (Vens.) = rgsm.
nærlig, bo. nærU (vestj.) temmelig
nær, altfor nær.
nærme, uo. findes næppe i vestj.
uden i smstn. fornærme; istedet bruges:
komme, gå nær til ; nærm -9r -9t -9t
(Vens.) = rgsm.
nærmer , to. nærmenc (Vens.) =
10 nærhånd, om hesten, plqqi go n —, de
n— øq, jfr. fjermer.
nærmest, no. spille n—, Kr. Borner.
565.94, o: skorsten (s. d.), se nær.
nærseende, to. haj æ grom9 nesiji
(Vens.) nojeseende, kan nok også her og
der betyde nærsynet (s. d.).
nærsom, to. nærsom (D.) som godt
kan ernære sig, jfr. bjærgsom.
nærsomhed, no. dær æ nesomhjé
20 i^e 9 (Vens.) o : man kan klare sig med
det, det kan komme til nytte.
nærsynet, to. nærsjøht (D.) ; nærsynt
(Faster) ; nersynt (Vens.) ; nærsynt (Hvils-
ager); nærsiJ9n (Sall.) nærsynet; Kr. VII.
172, nærseende (s. d.).
nærsøskendebarn, no. nerssøskibon
é flt. -bibn (Vens.) ; nqrsøsksfibår æn flt.
-bar (Lild s.); nqsøskinbår æn flt. -bar
(Agger) næstsøskendebarn; til forklaring
30 af formen se nær (Mors) ,
jfr. sønder-
søskendebarn , der beror på et ordspil:
nar også := nord.
1 næse, no. nij9s æn nes9r (D., Mors;
Salling, Randers, Heil., Silkeborg) flt.
niJ9S9r (Agger); neJ9s æn -9r (vestj.;
Rkb. egn); næjs æn -9r (Plougstr., Malt,
Andst); nis æn best. njés9n flt. nis9r el.
njés9r best. nis9rn el. njés9rn (Vens.) ; ni9s
best. -9n huk. flt. njes9r best. -n (Tved);
ionæs æn -9r (S.Saras); neJ9s æn -9 el.
nes9r (Søvind s.); næjs æn -9r (Agersk.,
Bradr., Åbenrå); næs æ.n næs9 (Sundev.)
— 1) ~ rgsm. ;
„hans nis spreti9r åp å
blø", Grb. 103. 51 (alm.); „hqj råm9r in
an maj liq åpå njæs9n" , Grb. 27. 5(5;
æn fijn, lå^, stak9n, bre, kroq9n nis,
se kongelig, Kr. IV. 380. .368; huj leq9
mæ nis åp imo’ kakslbint (Vens.) ; ordet
bruges i mange talemåder, bl. hvilke kan
50 mærkes : di nij9s hæri9r te drej), drek9r
di mon te’, låw9r di mon æn båjl; de
gor å æ mJ9s å i æ mon, o så gor dær
et i9spil (D.); dæn tqv9r il, dær lær 9t lof
a’ æ næjs å i’ æ mon (Brander.); hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
