Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
næsebid—næseplade 717
næsebid, no. næshe et (Sundev.);
vi hær et n — i frostvejr 0: det bider i
næsen.
næseblod, no. nijøsblp (D.); niJ9s-
blåd (Agger) = rgsm.; stilles ved at
binde en fin tråd om den blødendes lille
finger, lægge en skilling i hans nakke,
koge hans blod i en æggeskal (vestj.);
lade tre dråber dryppe på en trækile,
som så drives ind , Kr. IV. 395. 525, VI. lo
282.286, Sagn IV. 58(3. 42flg., Sgr.VIII.
1 4 1 . 608, 11 8. 509 ,
jfr. Wuttke nr. 5 1 8
;
man lægger et stk. kridt under tungen,
Kr. Sagn IV. 586. 45; lader en dråbe falde
på gul edderkop, som løber med den,
Thiele Overtro nr. 514, se nr. 510 tig.;
jfr. Kr. Sagn VI. 95. ned. , Urquell II. 177
uldtråd om finger; Suffolk Folkl. s. 16. 23,
Folkl.VI. 126 rød silketråd med ni knuder
om hals ; Am. Folkl. VII. 1 37 en snor koral- 20
perler (Rio Grande); Urquell IV. 142. 104
nogle i nakke (Galiz. Jøder); Renval s. 32,
vielsesring i nakke; Ralst. Songs s. 96 ved
en hængelås, Folkl. Journ. V. 203, Mélus.
I. 499 besværgelser; n — varsler sorg;
såmange dråber, såmange dødsfald i slæg-
ten, Sgr.VIII. 91. 278, Kr. IX. 59. 656;
varsler nyt, Gav.Wår. 1.367, Gasl. s. 50.
næsebor, no. nisbor é (Vens.) —
rgsm.; i skæmtevisen:
jeg så ham i hans næsebor,
der stod to piger og klipped får,
Sgr. I. 49; hvorfor vender næseborene
nedad og ikke opad? — for at fuglene
ikke skal gore i dem (Ribe egn); i ævent.
holder svenden det ene n — lukket, blæ-
ser med det andet, se Gr. Regist. nr. 9,
Grimm K. M. nr. 71.
næsebriller, no. nisbrehr flt. (Vens.)
=^ rgsm.
næsebånd, no. nisbqj é hest. -bdnc
(Vens.) = næseøl, se næsepind; deraf:
nishåjreb hest. -9 (sts.) tyndt reb, bruge-
ligt til n —
.
næsedug, no. næsduk æn (Ang.,
Fjolde) lommetorklæde; ,ved hendes for-
klædebånd hang hendes n — og flagrede",
den var fastgjort dertil med en halvknude,
Kr. Alm. IV. 35. 88 (Anh.).
næsefedt , no. nijdsfjæt de (Thy) 50
snot.
næseflsk, no. nisfesk i (Vens. ; Mors,
Thy) udtr. hedder: niJ9sfesk ær et gum
(Thy) forklares: det er ikke heldigt, at
en sag begynder altfor godt; nijdsfesk
ær aUr guw9, monfesk æ bæjsr (Mors);
el. nakfesk æ bæjdr (Thy); nisfeski æ
oUr gu (Vens.); v. Hjorring belyder n —
,
den fisk, som fanges ligestraks, ligesom
nrsk. nasefiske, fiskeri, som begynder
heldig ligestraks, men snart ophører,
Aasen; forklaringen er sagtens i nisfesk
— Mh d^ 9^^ ^ snuws9r d nis9r i oltey
(Vens.), altså en fisk, som snuser straks
til madding og bliver nappet; også fig.
om den, som tager de første stik i kort-
spil; „Næs-fisk er skidt", Kr. Ordspr.
s. 521 er vel et ordsp. m. hentydn. til
Næs i Harboøre s.; han spiser nijdsfesk
(Thy) sluger snottet.
næsegjord, no. næjsggr æn -gor
(Andst) jærngjord om næsen på træsko.
næsehul, no. neJ9shwdl et (Søvind);
nishtvol e -t ell. -hwol flt. -hwohr (Vens.);
næjshål æn -håhr (Malt) næsebor; om
aftenen kom hun til den anden gamle
kælling, der kunde se seks hundrede
mil hen igennem hendes næsehuller, Kr.
VII. 327; fig. lille brændevinsglas: a fæk
9n dram i 9 bet9 nishwol (Vens.) vel
især hos drankere.
næse-i-ast, no. nisjast el. nisiast [i]
(Vens.) person, som har sin næse alle-
vegne.
næsejærn, no. nipsjar æn (Thy) =
næseplade.
næseklemmer, no. næjsklæm9r flt.
(Andst) briller til at sætte fast på næsen.
næseklud, no. næjsklu æn (vest-
slesv.) tørklæde til at binde om hals og
mund, jfr. mundklæde.
næsekramme, no. næjskram æn -9r
(Andst); niskram i best. -i flt. -kram
(Vens.) = næsegjord.
næselang, to. i et ævent. råder mo-
deren sin datter, hun skulde spinde næse-
langt garn, Sgr. VII. 212. 814 o: benytte
hver lille tid til at spinde, jfr. Eftersl.
s. 55. 102, jfr. Kr. Æv. III. 77, se fjer I.
301. 49 a, spinde.
næsepind, no. nij9spe^ æn (Thy)
pinden i klaptræet (s. d.) der går over
koens næse; i D. bruges reb: nij9srev;
rem i Vor h.: nlpsøl; reb, træ ell. jærn
(Søvind s.); msjjej (Vens.) = besepind
(s. d.), a ga dæ sot kow i nispej, hon
wa så slem te å røk sæ løs (Vens.).
næseplade, no. niJ9splåd æn (D.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
