Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
718 næsereb—nævne
Malt) en plade el. et stk. vinkeljærn, man
slår på næsen af træsko for at gore dem
varigere mod stød og slid.
næsereb, no. se næsepind.
næsering, no. nisreti * ^(^sL -i (Vens.)
= rgsm., bruges til tyre f. eks.
næse-skover, no. nijdskåwdr flt. (Ag-
ger) størknet snot i næsen.
næse-snip, no. se pandeben.
.næse-styver, no. nissty^vdr ænC?)
(Vens.) slag i næse og mund, se Grb.
27. .57.
-næset, to. se dup-, fjer-, hård-, knæp-,
krog-, lang-, rams-, rund-, rød-, små-,
snup-, spids-, vis-, vrat-.
næsetalg, no. nijdstah de (Tliy) snot,
se næsefedt, -fisk.
næsetip, no. næjstep æn (Malt);
nejdstip æn (Søvind s.) ; nistip i best. -/
(Vens.) = rgsm.
næsevand, no. i udtr. han skal ihk
få 9t får æ har næjswan (vestslesv.) o:
for en billig pris.
næseøl, no. næjsdl æn -dr (vestslesv.)
;
nepsøl æn (Søvind s.), se næsepind.
næst, to. bio. næst (D., vestj.); næjst
(Sall., Heil. h.) = rgsm.; dæn næst dær-
apr; min næst nafdr, men: dæn nærsst
væj (Ang.) ; næst ell. næjst sønda (Vens.)
;
næsthaqdst, næstfårdst (D.); næst atø, vé
(Søvind s.); også kan høres: mæ ska
ælsk sej næst (Vens.), bibelsk udtr.; i
smstn. næstføst; -mejst, -nejdst, -stost,
-otist, -dw9St (Vens.) ;
jfr. Aasen næst, isl.
næstr; se nær, nærmest.
næsten, bio. næjstdn (Silkeb., Ran-
ders) ; næst9n (Søvind s.) ; næsten (Agger)
;
næstdn ell. næstøn (Vens.) = rgsm. ; hqj
æ næsten dåbdit så gamsl som mæ; mæ
sku næstdn trow . . . (Vens.) ; se snar, så-.
næstendels, bio. næstdndels (Søvind
s.) = næsten.
næstsidst, to. næstsist (D., Vens.) =•
rgsm.; dæn næstsist (D.).
næstved, bio. = næsten (Ang.),
næstældst, to, næstælst (D.); næst-
eist (Vens.) = rgsm.; ligeså: næstøtist{D.).
næsvis, to. næjsvis (Malt, Agersk.
;
Bradr, , Åbenrå); niJ9swis (Thy, Mors);
niswis (Vens.); nej9svis9t (Søvind s,);
nijssfisdt (Elsted) = rgsm.; no li niswis
OJ^ar (Vens); no. niswishjé (sis.) ; ænnijds-
vis9t knæjt (syd f. Randers) ; hon ka jan
we niswis, de hor a ene no imo , man
hon æ wal slem te å slp dam (Vens.)
;
næsvis er ikke god, næsløs er endda
værre, Sgr. II. 232. 836 (N. Sall.) ; når et
barn skælder et andet ud: nissfis! kan
svares: Pi9s gris! (Randers egn); jfr.
forskjøt; tosse; vis-næset, -snudet; nåsfis,
nåsvis,
næsvistosse, no. nij9sviståsi (vestj.)
kortspil, nysgerrig hanrej; se rakker.
10 næt, no. og smstn. se nat,
nætover, no. se nadver.
nætte, no. næt de (Sønderj. , vest-
slesv.) urin, brugtes i ældre tider alm.
til farvning for at opløse indigo, jfr. Fb.
Bondeliv s. 103 ;
jfr. kvindemeje, lødgryde
;
se mnt. nette , Sch. Liibb. , htsk. nasse,
fugtighed; plt. netten, Schiitze, urin;
nadet; rød-.
nættegryde, no. = lødgryde (s. d.),
20 se Nyrop, Pottemageri s. 1 3 anm. (Gam-
melstrup), jfr. stovling.
nætter, iio. og smstn. se nadver.
-nætter, no. jfr. Aasen nøyte itk.,
selskab i smsætn. f. eks. sengnøyte; isl.
-neyti; naut isl. nautr, kammerat; se
senge-.
næve, no. now i best. -i flt. -9r
(Vens.); now æn -9r (vestj., D., Heil.,
Ang.); nbw æn -9 (Søvind s.); næw æn
30 -9r (Agger) =- rgsm. ; hruq di bor ndw9r;
slå mæ knøt nomr; hqj gabt så héwt,
de mæ ku ha jaw9 i knøt now i muj å’
ham (Vens.), se gå I. 523. 35a; slås i
now (Vens.) = knubbes 3 (s. d.); man-
den har stået for herredsfogeden med
den knyttede n— , Kr. Molboh. 55. 172
(i lommen); den knyttede næve i tegn-
sproget, se Dania II, 50. 262, IV, 50, jfr.
Gering II. 176 m. henv. ;
gutten kan ej
40 få knyttet n — ud af kanden, Bergh.
Segn. s. 39 ,
jfr. Gloust. Noodles s. 203
;
jfr. Aasen neve, isl. hnefi hak. ; se hånd,
nævse; knyt-, tud-i-.
nævefuld, no. nowful æn -9r (D.,
vestj.); næwful æn (Agger); nowful i
best. -i flt. -9r (Vens.) håndfuld.
-nævet, to. se katte-.
nævne, uo.
nown ndwn9r nownt nownt (Vens.);
nown -9r nown nown (D.);
nornn ndwn9 nomnt nomnt (Elsted);
næwn -9r -t næumt (Agger);
næwn -9 -9t (Søvind s.) —
1) opkalde efter; han æ nown at9r wå
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
