Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nåde—nål 727
22<S. isi, Myth.^s. 888 ned., Z. f. Myth.
I. 34. 6, Knoop Ps. 4 1 , Wolf N. S. 226. 141
,
Magyar T. s. 11. 310, Folk). Journ. III. 81,
VI. 60; mange henvisn. Liebr. Gervas.
s. 112, se 4 Mosebog 17.8 Arons blom-
strende stav; se endvidere Sgr. IV. 4 flg.,
Gr. GI. d. M. III. 20, Æv. II. 200, Segerst.
s. 137, roser (s. d.) af bord; Kr. Æv.
nr. 61, rug i ovn; Afzel. Sagoh. II. 185,
s.); sic nbh ætd no; bpnt de sijdr så
ndh uk (Vens.) o: som om det bad om
hjælp; jfr. langlig; han så så nåjh ætar
9t (Agersk.); si så noh te (Søvind s.) se
længselsfuldt, med et smærteligt udtryk,
jfr. Blich. S. Digte II. (1836) s. 287: „nåhle’^
medynksfuld; „nålle" from; 2. noden.
nåder, no. og smstn. se nadver.
nådeurt, no. lægemiddel, der ud-
,stubbe gronska"; Wigstr. I. 166, Skytts lo leveres herba gratiolæ.
h. s. 91, boj gronnes; Kuhn W. S. I. 82,
sværd gronnes; Wolf N. S. 660. 571, bue
gronnes; Hofberg s. 50, kirkegårdsmur
styrter ned; Møller Fr. S. s. 111, bæger
fyldes; se de øvrige fort. om pigen, der
dræbte de ufødte born, Blicher Nov. III.
585, Janss. Event. 31; Rochholz D. GI.
I. 112, Mélus. I. 326 ned.; due (s. d.) er
nådestegn, Sgr. IV. 106; skrift (s. d.), Sgr.
nådig, to. nådi (Søvind s., Vens.)
= rgsm. ; nådiq straf (Vejr.); han wa
reh et nådi (Sall.); ,nærensti løgtenanten
søø: kael! du rider som en agurk; så
v^B. han ett nåde", Blich. Bindsl.; „Nijls
hløw kate åp te de nådi hæskab", Grb.
69. 72; haj wa så nådi, haj sb ja (Vens.)
iron. ; se u-.
nådigherre, no. herremandens titel:
XI. 75. 126; ringe, som brister, Wolf N. S. 20 ^^A:om oh mir få min yw9n!" so de
549 ned., Olrik DgF.VI. nr. 354, s. 215;
sang ved henrettelse, Haukenæs III. 184;
alle vætter, især nøkken, længes efter
n —, venter den dommedag, Thiele II.
244, Kr. Sagn I. 191.698, se Gav.Wår.
I. 18. 244. 267, Afzel. Sagoh. II. 165. 169.
170.171.190, Bondesøn, Hist. s. 144,
Wigstr. II. 183, Hofberg s. 170, Sm. Medd.
II. 77, Amins. VI. 103, Storaker s. 78,
hh", å smhk9 don i ét9r ham’’, Grb. 66. 23,
den dag, da nådigherren traf ham, Kr.
VI. 112; ordet forekommer i en alm.
vestj. legeremse: ,
goddag, nådige herre!
jeg, nådige herre, kommer fra den nådige
herre for at sige dem, nådige herre, at
vores kat har himmelblå ojne, tornegråt
hår, ravnesort skæg, paddergule forpoter,
mørkerøde bagben, kupliku hale, gron
Till. s. 14, Kennedy Fict. s. 99, Yeats s. 12, 3o med teglstensfarve i stribede striber langs
Grimm Ir. Elfenm. s. 24. 202, Myth.^- 462,
Folkl. .lourn.VI. 218, Folkl.V. 182(Irl.), se
Liebr. Gerv. s. 75; jfr. Aasen naade hak.;
isl. hå<^ huk. flt. nå<^ir, beskyttelse, hjælp;
se lihe, rose, uskyldig; *benådningskorn.
4. nåde, uo. vist kun i en enkelt for-
bindelse: ffuj nå mæ! (alm., D., vestj.);
gu nå mæ fwmr dæ, a ka ek hjælp dæ!
(Agger); gti no mæ! (Vens.).
nådefuldt, bio. græ9 no9fult (Sams)4oHe/ (Vens.).
ned ad ryggen", siger man fejl får man
et horn af papir på hovedet og er ikke
længere , nådige herre".
nå-dover el. -dur, no. se nadver.
nådsens, no. nås9ns (Vens.) ;
gi. eje-
form af nåde, brugt som to.; hon war
ble få nås9ns å ble få klås9 te di a tow
ku ivæ h9cej å føhs mé hær, Grb. 97. 25,
ussel, pjaltet i klæder; hqj æ så nås9ns
ynkeligt
nådelig, bio. nåh, nåjh (D.); nåh
(Mors, Thy, Lild s.); nbh (Vens.); nåh
el. nåh (Agger); nåh (Elsted); nåjh
(Agersk., vestslesv.) — 1) nådig, barm-
hjærtig; haj fæk æn nbh straf (Vens.);
do slap, de gek nåjh, de hlow nåjh,
tåleligt, nogenlunde. — 2) nåh (Sø-
vind s.) om dyr: tam, tillidsfuld; om et
angstfuldt, håbløst, bedende blik hos so
mennesker og dyr; han so så nåh te
mæ (Røgen s.; D., Mors, Thy, vestj.,
Nordslesv.); a ka ejt fo mæ te å stek
æn for, få di siJ9r så nåh te mæ (Lild
nådsensbrød, no. nås9nshrø (Søvind
s.); nås9nshrøj (Vens.); han gor o nås9ns
hrø (vestj.) siges om den, som får op-
holdet et sted af nåde og barmhjærtighed.
-nåelig, to. se op-.
nåen, steo. se anden.
någ, no. se nag.
någen, to. se nøgen.
nål, no. se nælde.
nål, no. nol æn best. nbl flt. nol
(Vens.; Heil. h., Sams, vestj., Søvind s.);
nå9l æn nål (Sundev., Bradr.); no’H æn
= flt. (Fjolde), plt. nåd9l; = rgsm.; å
få bJ9n hræk9 å’ 9n nol; hqj æ iiqfram
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
