Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
728 nålebrev—naver
som nol i tro; haj gor, stor såm åpå
nol; se å prek mæ 9n nol (Vens.); han
seJ9 Usdm pd nol (Søvind); i en remse:
„go date, vel I ^or 9n ha^9l ida’w? A
hår henhr, a hår bon, a hår tro, a hår
nol, som æ få kart o som ce få låri, dn
gamsl særk, dn pa båwssr, 9n ondrtroj,
9n væst, så hanhr vi, som vi ka hæst"
,
Kr. Borner, s. 396. 65 ; n— sættes i ligs
fodsåler, se lig II. 410. 50 b., Kr. Sagn V. lo el. ne9 han kom9; nér el. ner a
458 øv. ; n —, sat i strand, binder nøkke
(s. d.), se knappenål II. 211.47b., jfr.
Afzel. Sagoh. II. 172, Hofb. Nerike s. 216,
Nyland IV. 122; dermed dræbes mske,
genfærd forråder det, Wigstr. II. 112, jfr.
Mélus. I. 563, Dan. II. 96, tilsvarende for-
tæl!, tror jeg at mindes herhjemme fra;
barn dræbes v. nål stukket i hoved, Kr.
Sagn VI. 54. 165 ;
jfr. Aasen, naal, isl. nål
huk
hår-, knappe-, pryne-, revl-, sadelmager-,
sejl-, sildegarns-, single-, stopj)e-, stål-,
sytråd-, tække-, uld-.
nålebrev, no. nolhrbw e (Vens.) =
rgsm. ; sædv. h bréto nol.
nålehoved, no. nolhu é best. -hwdt
(Vens.) ; nolhowi et (Søvind s.) = rgsm.
nålehus, no. nolhus æn (D.); itk.
(Søvind s.) ; nolhus é best. -ht<st (Vens.)
= rgsm.
æ nåls, el. ha nåw9r i æ nåls (Agersk.)
spøgende om en tyk mand.
nålys, no. [nblyjs éj (Vens.) et lys på
havet, som varsler lig; se nåsfis ;
jfr. Aasen,
naaljos itk. ; naae no. dødning, lig, isl. når.
nån, steo. se anden.
når, bindeo. nær tonl., nær (D., Andst,
Vejr., Mors, Bj. h.); wer (Vens.) = rgsm.;
nær han kom9r, gpr a (D., vestj.); nh
kotn9
(Søvind s.); do ka kom, ne do blyw9
far9; a ska go, nér haj wel føh mæ’
(Vens.); jfr. Aasen naar, isl. nær; „for-
modentlig kan både „naar" og „nær*
opfattes som en komparativform af et
glt. „naa" o: nær, som forefindes i isl.
nåvist, nåmunda, nålega, htsk. nahe".
nåre, no. se nælde.
nårensinde, bindeo. wærawsm (Varde,
se bryst-, flos-, garn-, gjorn-, hækle-, 20 Mors, Silkeb.); når9nse’n el. når9nsen
(Agger) = når, dersom, når en gang;
når9nsen a fo tij (Agger).
nårensindenstid , bindeo. nær9n-
si’mnstij (D., vestj.) :=:^ dersom, jfr. hvis-
somenstid.
nårenstid, bindeo. nær9nstij (D.,
vestj.. Mors); når- ell. nær9nstij (Vejr.);
ner9nstic (Vens.); nensti (Søvind s.); nå-
r9nstrj, når9nstij (Agger) = når, dersom
;
men nærsti di slauen æ old epo flout’
nålepude, no. nolpud æn -pud9r
(D.) ; nolpu æn best. -9n flt. -sr (Vens.)
;
nolpui æn (Søvind s.) = rgsm.
nålestik, no. nolstek et (Søvind s.);
nolstek æn = flt. (vestj., Agger) = rgsm.
nåletræ, no. wo^^rej (^(Vens.) = rgsm.
;
sædv. siges dog: gran, fuwr.
nåleoje, no. nolyw æn -9r (D.) itk.
(Søvind s.) ; nolyw e best. -9 flt. -9r (Vens.)
= rgsm.
1. nåls, no. nåls h (Vens. ; Lild) ; flt.
nåls (Agger) ejef. af nål, en tråd i sy-
nålen at sy med ; ræmpskrkd9r9r tår lå^
ndls9r (Lild); men sædv. vestj. æn nåls
tro (Vejr., D.); æn nåls tråi (Agersk.,
Bradr., Sundev); kn nols tro (Søvind s.);
syj mæ æn nåls sim (tækkereb, Thy);
skæmtehist. om kappesyning mellem Fan-
den, der tog lange og skrædderen, der tog
And. Begr. , men når de er slagne alle
på flugt; når9nsti’j a hå så, de ska wæ
så9n, så ska 9r wæ så9n (Agger) ; di kam
å lånt djær råq næd9nsti di skul båq,
Kr, IX. 234. 74 ’(Gjerlev h.).
nårremand, no. se nordmand.
nårsommenstid, bindeo. nesom9nstic
(Vens.) — dersom.
nåse, uo. ??ås(Holmsl., Lem s. v. Rkb.)
40 pille fjerkræ rene efter at de ere skoldede
;
studse en sengemåtte: nås 9n mat, klippe
enderne af den.
nåsfis, no. nåsfis æn (Vind s.) en
person, som ser blegnæbbet, ligbleg ud,
Krist. Dyrefabl. s. 80; jfr. nålys se isl. nå-
i någrind, nåstrond; se næsvis, nåsvis.
nåsker, no. se norsker.
nåsvis, to. der var en mand, som
havde tre sonner: Peder, Povl og Jesper
korte n— , Segerst. s. 14, Amins. IV, 1 14. 50 Nåsvis, Kr. Vil. 252, Borner. 143. 67 sag-
2. nåls, no. nåls æn (Vens.) lille lomme
i klæderne; herhen hører rimeligvis: han
hår 9t i æ nåh (D., vestj.) han har noget
i magt, fordi han har penge; ha pæri i
tens fordrejelse af det alm. Jesper åskfis,
se askefis, knasfis.
nåt, steo. se nogen.
naver, steo. se nogen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
