Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
oksetungevand—oldemodersstol 737
ikke o — som pålæg på smorrebrød,
vidste man at et barn ventedes; ved
hjemmedåb hørte o — til som pålæg
(veslslesv.).
oksetungevand, no. der udleveres
aqua melissæ (Muller), men anchusa offi-
cin. L. oksetunge har været brugt som
lægemiddel.
oksevej, no. yssnvæj æ (MeWemslesv.,
Ang.) en bred drivvej , som går vestfor
de østslesvigske købstæder og hvorad det
jyske kvæg dreves til marsken, den gamle
handelsvej, jfr. drivevej, Fb. Bondel. 154.
oktober, no. åqto’hsr (D.); dtd’p9r
Vens.); dqtåbar (Elst.) månedsnavn; lat.
october, 8de måned, regnet fra marts.
ol, no. smstn. se uld, vol, ål; to.
se al, oln.
olam, no. se ålam.
olang, bio. se pålang. :
olde, no. åt æn (N. Sams) farmoder
og mormoder; å|a kæleord i vestj.
oldefader, no. åUfår (D. , Lønb.,
Lyne s.); ålfåar (N. Sams); ahfår (Rmr.,
Bølling h., Holstebro); alfs (Silkeborg,
Søvind s.); åhfar (Sem); o|a/’ar (Agersk.,
Angel); olfsr (Fjolde); otfa (Sundeved)
bedstefader, d. e. farfader og morfader;
han hlyw9r nåk et åUfår dær (D.) o:
han kan ikke besidde gården; olfar trep
(Vlb.) oldefader, d. e. farfaders og mor-
faders fader; „de var djer gammel alle-
får", Kr. 1. 86. 10 0: Thor i visen om
Thors hammer, se oksekrop ; mnt. olde-
vader.
oldefader og oldemoder kjører i
kalesehe, olfa å otmo kør i kalæ’s
(Sundev., Hadersl.), en plante, blå storm-
hat, aconitum napellus L.
oldemoder, no. åUmor (D., vestj.,
Lonb., Sem); ålmd (Søvind s.); aUmor
(Hmr. , Bølling h.); oUmor (Agersk.,
Bradr. , Ang.); ohn9r (Fjolde); olmo
(Sundev.) — 1) farmoder og mormoder;
a vel hen o sijd te mi Stine åUmor (D.)
O; til min o —, Stine; de gor si åhmors
gåri (vestj.), efter gammel skik ell. dår-
ligt og uordentligt, måske også: hører
op. går i graven; a tænt nåk, mi åUmor
vil dø, a såw, hun gavt (D.) kan siges,
når et kvindfolk gaber; hid åhmor, hær
æ krom! (vestj.) el. drkk, dlm9, de æ
fomjélk (Årh. egn) her er noget at tage
fat på; do ska et lær di åhmor o
Feilberg: Jysk Ordbog. II.
dåhs , hun ku dans, far do ku spøt
(vestj.); mi fæmt åhmors forfet wå di
muwars ddmrpåt, siges om fjærnt slægt-
skab ; de æ lisom a såw, mi åhmor
krowht hen ar æ trira pølspin{ves\.s\esy.),
om en, der går langsomt; bornerim:
so du et mi aldamowr, dæh dæjliq
rowssnsblom ?
a vest et ant en hun war i hetmriq,
da ræj hun owsr wå kalgodiq hær
nowran om;
Sgr. III. 180. 935, Kr. Borner, s. 131, jfr.
hoppe, negl, II. 680. 45 b. — 2) ålm9r9n
best. (Søvind s.), den rådne moderkartoffel
ved stammen, når man graver kartofler op,
vist alm. — 3) også nok spøgende udtr.
for havet, se I. 565.42b; jfr. Aasen,
oldemoder, kvinde, som forestår legen i
et selskab (med henvisn, t. Landstad s. 786,
nyere ord ell. omdannelse af et gammelt
„aldamoder", stammoder); mnt. olde- el.
oldermoder, Sch. Liibb. ; se fandens-, træ-.
oldemoders dor, se blindebuk.
oldemoders fadeklud, no. åhmors
fådklud flt. (D.) æggehylstre for en hav-
snegleart, se ærtebælg.
oldemoders får, no. borneleg (Ager-
skov) ;
„gam9l åhmor" (Plougstr.) ; blandt
de legende udtages „oldemoder", som
ejer fårene, en „tyv" og en „dreng".
Tyven kommer til oldemoder og beder
om tilladelse til at ligge ved fårene;
først sporger hun: hvor er du fra? —
det må han gore rede for, dernæst afslår
hun hans bon og siger: vore får er skur-
vede, har tæger osv. , han har dog alle
de samme dårligheder; omsider får han
lov og løber så med fårene. Så skal
drengen ud at se efter dem, han lyver
og siger, at de er der alle, så må olde-
moder tilsidst selv ud, fårene opledes,
drengen får prygl, tilsidst findes flokken
slående omkring tyven, som de værger;
slagsmål, for at trække ham ud, også
Agersk.
oldemoders lue, no. åhmors lu9r
flt. (D.) en plante, rundbladet klokke,
campanula rotundifolia L. el. stormhat,
aconitum L. (Lindkn.).
oldemoders natluer, no. åhmors
natludr flt. (Malt) en plante, alm. akke-
leje, aquilegia vulgaris, L.
oldemodersstol, no. i udtr. hær jæn
i åhmorstuml (D.) = guldstol (s. d.).
47
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
