Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ole lukoje—olie 739
el.: æn fiøn9r o »n kwåh (kuller)
de ka sæj Woh (vestj.)
;
jfr. Kr. Borner, s. 94. 97, sign. Nordl.
Barnr. s. ;231 ; tim. fåtva-l, Woh, pæ’Qdn
’leq9r i skabd (Vens.) el. i æ vimr (vestj.),
hvad sigtes til? do hær ræt, min son,
din kun jer9r Voh (Mellemslesv.) , se
Kristoffer; alm. i Norge, spøg der med,
se Eftersl. s. 230. 243. 244 ; Sgr. X. 1 62. 445
;
jfr. gldsk. Olaf, isl. Olåfr; Wolof, Wolo,
Wolle i 15—16 årh. (Jyll.), se O. Nielsen,
Navneb.; jfr. Sankt Olesdag; blå-, røde-.
Ole lukoje, no. Woh lokyw (D.,
Thy, vistn. alm.) ; Wuh lokyw (Vens.) =
rgsra.; no æ Wuh lokyw æh c?ce.’(Vens.);
no komar nåk Woh! (Malt); el. Woh
lokyw vel nåk læj dæj! (vestj.) siges til
sovnige born; Woh vel leq æn dåhr o
hwcer a di ywn (Vejle); ,han lut hans
smo hænne sammel å lidt ætte hoj Wolle
Lokyww hål i ham", Jyd. I. 34. l, jfr.
Dania III. 44; gåden om sovnen: „Ole,
Ole he seet bi mi op den stohle", Sim-
rock Råthselb. s. 52, Urquell V. 68, Wos-
sidlo Rats. nr. 62 a; sign. Jon Blund,
Asbj. III. 78, Wigstr. Folksed. s. 8, Djurkl.
Unnarbo s. 47; jfr. lokkemand.
Ole vend dig om, Woh væn dæj
om (D., Haderslev.) en plante, alm. blå-
hat, knautia arvensis, Coult. ; stilken er
sejg, kan drejes mange gange rundt; når
man har gjort det, holder man stilken
fast neden for det snoede sted med den
lille finger, mens blomsten rager op af
den hule lukkede hånd; så siges:
Woh, Woh væn dæj om,
o si di åUmor komdr ! (D.)
ell. : Woh, Woh væn dæ om
å se æn ful, dæ flymr! (N. Slesv.)
jfr. Kr. Borner, s. 118. 83 , *blåmand, 40
*bådsmand; djævelsbid, succisa pratensis
Moench, Denham Tr. II. 376 behandles
på samme måde.
Ole væderlår, no. Woh væjrlgr
(S. Hald) en edderkop, phalangium, med
lange tynde ben; hornene fanger den og
siger: Wbls, Wdh væjrlgr,
vis niæ hu9 mi kærdst bdmr,
hæhs ska do møst di howør Ipr!
så kan han pege efter hende med et af
sine ben; gor han det ikke, river hornene
det hojre ben af ham; jfr. Helga Hogben
Afzel. III. 105, Ndl.Volksk. IX. 242. II; se
J. Saml.3- 1. 97, 2. hejle.
Olger, no. dlgsr i (Vens.) en hoj,
sværlemmet mandsperson; „imens komar
smei, i stuve, sterks dlgar" . . . Grb. 24.
36; jfr. Olger Dansk, Gr. GI. d. M. III.
137. 97 (Thy); jfr. gldsk. Odger, isl. Odd-
geir, Nielsen, Navneb. ; se Holger Danske.
1. Olie, no. uh dæm, mam (D., Malt,
Andst); dli di (Løgstør, Snejbj., Sall.);
uli flt. (Bj. h., Søvind s.. Faster, Hvils-
ager, Salten, Mors) ; oli hest. -9n (Vens.)
= rgsm.; do hb glæmt å kom oli i låm-
p9n (Vens.); lat. oleum, græsk elaion;
se amerikansk, petroleum ; bom-, brænde-,
dingle-. Harlemmer-, hj^ertebens-, hjærte-
stens-, hår-, johandel-, jord-, karbol-,
kin-, klokke-, kreatur-, krumholz-, kræm-
merbær-, lampe-, lamspik-, lindetræs-,
lin-, lisbom-, maddike-, markstig-, mar-
strik-, midsommers-, nerve-, nikotian-,
papirs-, pastinak-, regnorme-, skorpion-,
spiger-, sten-, teglstens-, terpentin-, tidsel-,
tjære-, vulpino-.
2. olie, uo. uli -9 -9t (Søvind s.) smore
med olie.
olieflaske, no. uhflask æn -9r (D.)
= rgsm. ; alm. også uhhot9l.
oliefrakke, no. olifrak æn (Vens.)
= rgsm.
oliekage, no. ulikaq æn -9 (Søvind
s.); uhkåq æn -kaq9r (D.) = rgsm., til
kreaturfoder.
oliekjole, no. ulikowl æn (Lild s.)
kjole til sømandsbrug, gjort vandtæt ved
olie.
oliemaling, no. uhmdhri æn (D.,
vestj.) ; olimdhri hest. -i (Vens.) = rgsm.
;
æ ståw æ mål mæ u— o: oliemalet.
olieplet, no. uliplét æn (Søvind s.);
uhplæt æn (D.) = rgsm.
oliesten, no. uhstipn æn (D.); uli-
stin æn (Søvind s.) plan sten, hvorpå
oliemaling rives.
olild, no. se pålild.
1. olie, no. dl æn -9r (Himmerl.) langt
trug til at salte kød; jfr. Aasen, olla
huk., 1. vandåre, 2. stort trug; olde V. S.
O. IV. 64, stort trug; ålla, Rietz 839.
2. olie, uo. ål -9r -9t (vestj.) siges om
plovjærn, når smeden tynder og skærper
dem, vistnok lægger et nyt stykke for,
skarver, øger; æ plåw træti9r te o hlytv
åht (vestj.); ål æn skær (sts.), også om
saks, kniv; dær fæk han åht, om en
svirende mand , der et sted fik mere
47*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
