Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
742 om-er-aå-skjel—omher
om-er-så-skjel, h’mdeo.fomce’så skæl]
(Bjerre h.) såfremt.
om-ese, uo. ornes (Fanø) sætte anden
,68*, madding, på krogene, når den en
gang påsatte er bleven for gammel, f.
eks. på grund af uvejr.
omfald, no. omfat é best. -9 flt. -fal
(Vens.) = omfure; a ka wal plø é om-
fat tel.
omfang, no. omfåti æn (D., vestj.);io
åmfåfi æn (Agger) = rgsm.
omfar, no. se omfure.
omfarvet, tf. fo æ toj omfarst (D.)
få en mislykket farvning omgjort.
onafavne, uo. omfawn -ar -»t -fawnt
(Vens.) = rgsm., med mske som objekt;
derimod: de tréj æ så tykt, a ka nap
fawn om 9.
omflakkende, to. omfiakdh (D.) =
rgsm.
omflyttet, tf. omfiøt (D.) = rgsm.;
vi ska hå æ kyJ9r o —
.
omfonte, uo. omfont (vestj.) omlave
;
bruges navnlig om gamle mandsklæder,
der sys om til born.
omforandre, uo. = omdanne, for-
andre; de æ hlow9n hijsl omfåra’mrdt
(D.) f. eks. det indvendige i et hus.
omfure, no. åmfur el. åmfar é best.
-9 flt. = ett. (Vens.); dmf9 et (Søvind s., 30
Skanderb.); omfd et (Elbo h,); åmfur
æn (Sall, Vejr.) en plojefure frem og
tilbage; å køjdr et bmfa (Vor); plø, har9
9 åmf9r (Vens.); se omfald, omgang.
omfuring, no. åmfurati æn -dr (Sall.)
= omfure.
omgang, no. omgåti æn (D., vestj.);
omgåri i best. -i flt. -gåri (Vens.) — 1)
= rgsm. ; a hor ene no omgåri mæ dæm
(Vens.) ; vi hår moj omgåri mæ dæn 40
man (D., vestj.); ,en gu omgang, de æ
bæjjer end en skien profit", J. Saml.^-
I. 88 (DjursL). — 2) omga^ et -gati9
(Sundev.); omgåri it -gåti (Bradr.); om-
gåri ^^ -^a«^3r (Agersk.); åmgåii æn -gåri9r
(Mors, Thy; D.) = omfure, en fure frem
og tilbage med ploven. — 3) fg æn
omgåri (Malt) en dragt prygl; do træri9
nåk te i orngåri (Vens.); gi æn omgåti
el. æn omgåri pons (D., vestj.) give drikke- so
varer selskabet rundt; turen til at give
kort, „æ omgåii gor da gråw hast9 orn!"
så æ man, han spit jæmtåw træjkårt
mæ æ ølpåt; han gor po åmgåri (Thy)
om fattige: gå fra gård til gård sognet
rundt og få deres kost, se madning; de
ær i waq omgåri (Vens.) en dårlig be-
handling.
omgangsfolk, no. = „omgængels-
folk", de som går for borde ved bryl-
lupper, sysselfolk (Mb.); eft. Oulz. Sønderj.
omgangskone, no. tiggerkone (vestj.).
omgangspige, no. fon-ydelsen (se
forn) blev [til gilderne] alene udredt af
de unge piger, der var nærmest beslægtede
med de indbydende ; en sådan pige kaldtes
omgangspige, fordi hun måtte gå omkring
og sørge for gæsterne. Fra Alle Lande
1879 II. s. 24, J. Saml. II. 91 (Vens.).
omgangsskole, no. skolehold skifte-
vis hos de forskellige beboere i sognet,
se Sgr.V. 173. 20 (vestj.).
omgarn, no. omgbn é best. -t (Hjdr-
ring) rækken af de yderste masker om-
kring „tellen" på næt af sværere garn.
omgjort, tf. omggr (D.) = rgsm.
omgjængelig, to. omgæri9l9 (D.);
omgærih (Sundev.) = rgsm. ; æn reqt9
rår, omgærpU min9sk (D.).
omgjængelse, no. = rgsm.; di hår
9n gum omgæti9ls (D.) o: omgås kærligt
og godt.
omgjængsel, no. omgang; de ær
æn gråw fierfk man i orngæris9l (vest-
slesv.),
omgnaske, uo. i talem. , han om-
gnask9t 9t lisom fan9n gor ve Ranhøl
dæjn (vestj.); — omnask9t — (Kold.);
di omknq’i 9t — (N. Slesv.).
omgåelse, no. omgg9ls æn (Vens.)
= omgang, behandling; æn skit o —
.
omgås, uo. omggs (D.) ; omgg9S -gg9S
-jik9s -gg9st (Vens.) = rgsm. ; vi hår om-
gå’W9nst gåt (D.); „a ka jo træng te å om-
gånnes blyu å heedet". And. Frieri; di
omgæ’9S, hær omgonas (Ang.) o : har om-
gang med hverandre; sæj mæ, hwærn do
omggs, så skal a sæj dæ, hwærn do ær
(vestj.).
omhave, uo. dmha’ sé (Søvind s.)
o — sig med noget, klare sig deri, komme
ud af det med; a hd gu ti te å omha
mæ mæ’ ham (Vor h.) til at omgås med
ham, komme ud af det med; hari kah
ii wal omha’ se mh 9t (Søvind s.) klare
sig dermed.
omher, bio. omhæ’r (Malt) kan høres
en enkelt gang med et uo. : o stålp om-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
