Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
omhvej —omme 743
hæ’r, stolpe omkring, gå stift; jfr. htsk.
umher; sjok-.
omhvej, no. [omhwæjj æn (Vedersø)
en hastig forandring, således i forhold
mellem mennesker, der pludselig blive
uvenner fra at have været venner; jfr.
hvege ?
omhæng, no. omhæri æn (D., vestj.)
;
omheri (Lonb.) ; åmJwri é best. -9 flt. -9r
(Vens.) ; dmhæti æn (Agger) forhæng, lo
f. eks. om en seng; se senge-.
omihængt, tf. omhæn (D.) = rgsm.;
f. eks. o— mæ Ion (Lb.) om piger, som
bærer mange bånd.
omjem.mel, fho. se igjemmel,
omkap, bio. åmka’p el. -ka’p9S (Ag-
ger) = rgsm., se kap.
omklasse, uo. omklas -dr -at (Te-
strup) flytte op i en anden klasse.
omklædt, tf. omklæj (D.) 1. = rgsm., 20
2. maskeret, iført fremmede klæder, ud-
klædt.
omkommie, uo. omkom (D.) = rgsm.
;
han ku leq o omkom i dt, dø; også:
omkotms (Malt).
om.kontre, uo. o omkontsr ve dt
(Malt) forandre.
omkostning, no. omkåstnsfi æn -9r
(Vens., D., vestj.) = rgsm.; haj skal ha-
tdl saq9ns omkåstndrpr (Vens.).
omkram, no. åmkram de (Vejr.,
Holmsl.) — 1) plukmad af kød og tælle,
der plukkes af tarme og indvolde på
slagtede dyr: nyrer, hjærte, lever; også
Hors., Mb.; jfr. omrask. — 2) udgifter,
indtægter, al slags småting, der løber
med udenfor hovedsagen; besætningen af
heste og kør og det omkram, jeg ellei’s
fik med gården, Mb.
omkreds , no. omkres i (Vens.) := 40
rgsm., låneord.
omkring, fho. bio. omkre’in (D., alm.)
;
åmkræri (Agger) — 1) = rgsm.; dær ær
i refi omkr’eri mån ija’wtan (Vens.); han
ræjst vit omkre’ri bod9 lånt o nær (D.);
hcø gor omkre’ti å teq9r (Vens.); a ska
Idnt omkre’ri, men: a wa no lånt omkre’ti
(Elsted); haj gor omkre’^ g^Vh ^^J ^^
omkreq gåri (Vens.). — 2) = l.om 10., på
en anden måde ; wi ska ha dæj aqar har9 so
omkre’ti; de ska jér9S omkre’ti (Vens.);
jfr. Aasen, ikring; kring, kreds; stå om-
kring; her-.
omkuld, bio. omA-<i"| (Holstebro, Vejr.);
dmkdl (Elsted) = rgsm.; hun gik omkå’l
(vestj.), om den frugtsommehge kvinde:
kom til at ligge ; se ikold, 1 . kolle 6.
omkvæd, no. omkwæj æn (D.); di
histd’rar æ san! — ja, de ka nåk vær,
dær ær såt let ornkwæj te’ d9m o: at
fortælleren har pyntet noget på dem.
omladt, ornlat (Vens.) behandlet,
plejet, passet; mæn a wa syq å lo dær-
øw9r åpå hospitdlt, da war 9 swæt som
a hløw gåt ornlat; bit ka tryw9s, ne de
wo (vorder) gåt ornlat (Vens.).
omlede, uo. hari hb otnlepjt ål téti
æt9r 9t (Søvind s.) o: han har ledt alle-
vegne efter det.
omlægge, uo. = rgsm.; de æ lis9
kåstbar o omleq si mark som o ombøq
si gor; æ stjæribro ær ornlg (D.).
omlæggekniv, no. ornleq9knyw æn
-knyw (Agersk.) foldekniv, se standkniv,
omløb, no. åmløb æn (Thy); ornlbb
e\. -løb é (Vens.); ornlåv æn (D., vestj.)
— 1) kanalen ved en vandmølle, hvor-
igennem vandet kan afledes fra hjulet
(vestj.), jfr. Kr. III. 101. 141. — 2) omløb
i hovedet, snarrådighed; haj hbr é gåt
onilbb i hwbt (Vens.); æn ska ha ornlåv
i æ hum (D., vistn. alm.).
omløbende, tf. = rgsm.; „jej å di
hær omlbbi skislip9r9r^ , Grb. 60. 2.
ommag, no. se umage.
1. omme, bio. = rgsm. ; han ær orn te
æ høkdrs, omme hos høkeren; hærom,
dærorn, historn; æ- tij ær om (D.); tij9n
ær orn (Vens.).
2. omme, no. åm æn •9r (Vens.) vist-
nok fællesnavn til flere store larver, må-
ske især lådne; mig er vist ligustersvær-
merens (sphinx ligustri) larve som omme,
andre nævner den store pilelarve, og et
farligt dyr er det, som tillægges særdeles
giftige egenskaber; dæJ bles9r fbji/wt
nij torn (Vens.); der er to arter, en sort
og en gron, men den gronne er især
farlig, den har så mån9 yym, så mån9
yum (Vens.); dens bid kan aldrig heles,
det bidte sted må skæres ud, ellers bringer
det døden, se J. K. 218. 224, Kr. Sagn II.
224. 193, Bing, Læsø s. 142, jfr. Cavall.
Wårend I. 336; „tjock svart luden mask"
Wigstr. I. 124; åma, Rietz; aama huk.
kålorm, Aasen; jfr. Daae, Bygdesagn II.
119, åma ny isl.; se blæseorm, æve;
væsel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
