Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
744 ommeblæst—omstå
ommeblæst, tf. åmblht (Vens.) truffet
af ommens gift, siges f, eks. om born,
når de får sår på hænder el. fødder;
lignende siges om væselen, se Sgr. IV.
55. 58, jfr.Wigstr. I. 201 ;
,åmblest« Rietz
s. 840 a; besværgelse: „8 vare Omme,
da det 9de monne komme, 8 vare de 7,
7 vare de 6, 6 vare de 5, fem vare de
4, 4 vare de 3, 3 vare de 2, 2 var den
ene", se Pontopp. Everr. s. 94.
omnappet, omnapst (Andst); i tim.:
så ariq som »n omnapst hwælp o: som
en hvalp man har nappet rundt om.
omovle, to. se umulig.
om^rask, no. omras el. omrask de
(D.); omrask ^(Vens.); åmrask rfe(Thy);
omrøsk el. omrøsk (Agger) — 1) indmad
af slagtede dyr, hjærte, lever, nyrer, kød
plukket af; kras, vinger, ben af gæs
(alm.); kartofler, boller o. lign. i kål,
suppe o. anden søbemad (Agger). — 2)
omstændigheder udenfor sagen selv; små-
ting ved siden af hovedsagen : dær ce moj
omrask ve de’ arbsd (D.); også kan høres
ved gilder : der skal bydes familie og venner
o så æ omrask (Malt) o: alle de andre,
som trænger på; jfr. omkram, omdras.
omraskning, no. omrasknd^ de (Lb.,
Vejle); åmrasknati (Holstebro) = omrask
i begge betydninger.
om.rejsende, tf. * omræsiss prår^sr
(Grb.) = rgsm.
omrids, no. omres é best. -t (Vens.)
= rgsm., låneord.
omringe, uo. omreti -9r -t -t (Vens.)
= rgsm.
omrumplet, tf. omrompbt (D.) bragt
i ulave, uorden f. eks. en seng; do for
da æ sæfi slem o —
.
området, tf. omro el. omrbj (Vens.)
som har forandret beslutning, er omsin-
det; a wil ha icat 9 anarki, man så bléw
a omroj, får a ha ene no hri, å dce gor
ily’wal no pæri, ne mæ sdnt komdr uk.
omsat, tf, omsat (D.) = rgsm.; vi
ska ha æ how9d9r o — o: handlet med
dem, så jeg får unge for gamle f. eks.
omsider, bio. omsi’J9r (D., vestj.);
åmsi’jsr (LWd)’, omsi’c9r el. omsi’J9r (Vens.)
= rgsm.; omsi’J9r bléw haj far9; for-
bindes også med længe: hc^j kam ænd9li
læri otnsi’J9r (Vens.).
omsind, no. åmsin (Holmsl.); * al
go law fæk han å — o: skiftede han sind.
omsindet, tf. omsims el. omsin9t
(D. , vestj.); åms9n9r (Vejr.); åmsemd
(Thy, Mors); omseHc (Vens.); blyw o—,
skifte sind, forandre sin beslutning; se
området.
omskabt, tf. = rgsm.; do æ snar et
te o kin, do æ, som do wå hij9l omskaft
(D.) om en, der har fået nye klæder.
omskafte, uo. omskawt (Lindk.) sætte
10 nyt skaft på.
omskifte, no. i udtr. som: de gor
te omskywt (D.) folk skiftes om at udføre
et arbejde, bære en besvær el. lign.
omskiftning, no. omskywtn9ri æn -9r
(D.) skifting, af bjærgfolk forbyttet barn.
omskrift, no. omskrowt æn (vestj.)
= rgsm., på en mønt f. eks.
omskudt, tf. omskøt (D.); æ låwt æ
bldw9n o —, det engang lagte loft taget
20 op og påny skudt sammen for at gøres
tæt, når fjællerne svinder.
omslag, no. omslaw æn (D., vestj.,
Mellemslesv.) — 1) = rgsm. — 2) abort,
misfødsel; spiser man fisk slugt af gedde
el. aborre, voldes o —, se Kr. IV. 361. 156;
jfr. htsk. umschlagen, uo., Grimm Myth.^-
1111, abortere.
omslagsdug, no. omslawsduk æn
-duk (Sundev.) et klæde til at tage om
30 halsen.
omsløvet, tf. omsløft (D., Malt); fo
æn vun omsløft: få nye fel sat i hjulene.
omsonst, bio. uden betaling, udbytte
;
forgæves; a måt gyJ9r 9t hipl omanso’nst
(D.) ; haj jér ene no omso’nst (Vens.)
;
se crmtrent; jfr. htsk. umsonst.
omsorg, no. omsår9 (D. , vestj.);
best. omsår9n (Vens.); åmsår9 (Agger) =
rgsm., ha o — får æ dyr (Lb.); hon hor
40 omsår9 få bon (Vens.).
omstændelig, bio. = rgsm. ; hc^j få-
ta’l 9 så mø omstæ’nd9li (Vens.).
omstændighed, no. omstæ’ndihjé æn
best. -9n flt. -9r (Vens.); åmstæ’ndahijar
æn (Sall.) ; i udtr. som : kom i å— (Sall.)
O: komme i forlegenhed med en sag; di
ser i gu omstæ’ndihjhr o: formuesfor-
hold; de ær »n li omstæ’ndihjé, et stygt
tilfælde ; hon ær i’ gu omstæ’ndihjhr o
:
50 frugtsommelig (Vens.).
omstøbt, tf. omstøft (D.) = rgsm.
omstå, uo. „tækkimannen snårket te
de ohmstoj ham", Jyd. I. 8.2, tække-
manden snorkede, så det stod om ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
