Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
754 opskjærgrød—opsparkning
kornet er , opskåret" el. den aften „kvæde-
læsset" kommer i hus; jfr. kornihusegrød,
skårgilde, ophøstgilde, enggilde, græsgilde,
stubtønde; ordet (åpsTcår, åpskymr) skal
i Holstebroegnen også betyde det sted,
hvor havet skyller op og skærer ind i
landet.
opskjærgrød, no. „ opskjørsgrød " =
skårgrød, angives fra Ribe Mb.
opskjærkage, no. åpsksrkåq æn (D.)
;
åpskærkåq (vestj.); opskørkaq æn (vest-
slesv.) et stort sigtebrød, som hver af
arbejderne, tjenestefolkene, også husets
horn modtog ved høstgildet.
opskjær nadver, no. åpskor el.
-skær nat9r i (Vens.) gilde den dag, da
det sidste korn er høstet, jfr. indhøst
nadver.
opskjørtet, tf. „vel o— med en
hamper svigermoder" (Brøchn.’s Saml.)
O: forsynet med.
opskrift, no. åpskrowt æn (D.) =
rgsm.
opskrig, no. åpskreq æn (D.); åp-
skrik et (Bradr.) kun i talemåden: han
ser ur som et åpskrik (Bradr.); som
nåw9r åpskreq (D.) bleg, som en død-
ning; udtr. sigter til den folketro, at
man kan græde en død tillive; man kan
dér få sin villie, men den „opskregne"
beholder udseendet som en dødning og
er fra sans og samling; når kærestefolk
græder på en frisk grav og deres tårer
falder over den dødes oje, kan han
vågne tillive (N. Slesv., Andst), se fortæll.
Kr. Sagn II. 311. 255 fig.; jfr. græde; gjen-
kalding, gjenskrig, endnu kan henvises
til Fb. Bondeliv s. 355; Gylfaginning k.49
slutning: æsir sendu at bi(^ja, at Baldr
væri gråtinn or helju; larmes el. grædes
hojt over døende, vækkes han til Hve,
kan på lang tid ej dø, men bliver i en
mellemtilstand med ofte „hemska låten"
(Rååf’s Saml.), Gasl. s. 38, sign. Urdsbr.
V. 163 eft. Neocorus, Urquell I. 10 (Ditm.)
IV. 281 (Bohmen); Mhoff 77.80.
opskrog, no. åpskråq æn (D.) en
person, der vokser stærkt og ser dårlig ud.
opskrummel, no. åpskrotml de (vestj.)
opkogt kaffe, opspædt og opkogt kaffe-
grums, se opkog.
opskrummelkande, no. åpskromsl-
kan æn (vestj.) kande, hvori kaffe opkoges.
opskud, no. åpskåd (Holmsl. kl.)
bølgen, der i stormvejr løber ind, jfr,
udhal.
opskuduing, no. opskårndfi æn -9r
(vestslesv.) en dreng i opvækst.
opskumpet, tf. fo æ halm åpskompdt
(D.) få den efter tærskningen rystet op
og bundet sammen uden at der tages
langhalm fra.
opskåren, tf. wi hår opskon (Lild s.)
loophøstet; vi hår »n åpskodn (D.) om et
slagtet dyr: skåret det istykker.
opslag, no. åpslaw é best. -a (Vens.)
;
åpslaw æn (D., vestj.) — 1) opslag på
ærmerne af en frakke f. eks. (alm.) ;
„de
jén wa knap fard å korner i gamdlfos
de bio tréj mé di stur åpslawar" , Grb.
51. 165. — 2) hcfij ga tyw ddUr i åp-
slaw, betalte tyve daler for at få han-
delen til at gå tilbage; jbr åpslaw mæ
2"jeJ (Vens.) få handelen til at gå tilbage;
ligeså vestj. „gå til o—" Mb., gå tilbage,
ophæves, efter Outz. (Sønderj.), jfr. up-
slach, Sch. Lubben. — 3) kolik (Brochn.
Saml.).
-opslidelig, to. se u-,
opslidt, tf. dpslet (D.) = rgsm.;
klhn ær åpslet (Vens.).
opslæ, to. dæ war ene tæl, dæ wa
åpslæ jowr (Vens.) der var ikke frost-
30 skorpe, men optøet jord, se slæ.
opslået, tf. vi hår åpslawdn (D.);
opslån (Agersk.) alt græsset er høstet;
æ brø ær åpslawdn (D.) o: tildannede i
den form, at de kan sættes i ovnen.
opsnappet, tf. åpsnapat (D.) = rgsm.
opsnorken, to. „opsnorkedekartoller"
opstuvede? se Kr. Alm.V. 10. 25-
opsnurret, tf. læ wås fo 9t let åp-
snordt (vestj.) om kødmad: stegt op.
opsnuset, tf. åpsnøws9t (Silkeb.) =•
rgsm.
opsogne, no. åpsåwn flt. (Holmsl.
kl.) sognene hinsides, østen for fjorden,
klitten ; sognene inde på heden (Lb.), jfr.
oplande.
opsognere,no. åpsåwn9r9 flt. (Holmsl.
kl.) beboerne i opsognene; hgeså Lb.
opsoppet, tf. flæsk å katé’fl9r dp-
j
sdp9d i pån (Lild s.) skårne i tærninger
50 og opstegte i panden ;
plokfesk i opsopdd
katøfl9r (sts.).
opsparkning, no. åpsparkn9ti æn
(vestj.); di gor æn gråw åp —, en sær-
deles stor opvartning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
