Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
opspind—optager 755
opspind, no. åpspen de (Agger) =
rgsm., logn.
opsprækket, tf. åpspråt (D.) d. e.
opsprætlet, om toj, se sprække op.
opspurgt, tf. åpspudr (D.) =: rgsm.
opspædt, tf. åpspæj (D.) = rgsm.
opstandelse, no. opstamls e^(Sundev.,
Ang.) — opstandertoj.
opstanden, tf. do ce wal åpstanøn
o grædsr et (vestj.) kommen vel ovenio
senge og har det godt; han ær et wal I
åpstandu (D.) o: i ondt humør. j
opstander, no. åpstqjsr i best, -i \
flt. -9r (Vens.); åpstandr æn (S. Hald);
åpstan9r æn -dr (Thy, Mors); åpståhdr
æn (vestj.); opstgndr æn (Agersk.) et
stykke tommer i bindingsværkstavlet, der
går mellem stolperne fra remmen til løs-
holtet (Vens.); stykket på rokken, som {
bærer rokkehovedet (Agersk., Mors, S. 20
Hald); stykket som bærer tenen (vestj.); j
stykkerne, som bærer rokkehjulets akse j
(Thy, Mors), se lejre 2. \
opstanderpibe, no. åpståndrpiv æn \
(D.) pibe med løsl hoved og svampdåse;
„hans betle kort opstonnepiv% Jyd. 11.14. 1.
|
opstander-pinde, no. åpståmr pin
flt. (vestj.) dokkerne, som bærer tenen.
opstandertoj, no. åpståmrtoj (D.); j
åpstandHøw besL -tømt (Hads h.) stykket 30
på rokken, som bærer rokkehovedet.
opstander-vælle, no. åpståmr væl
æn (D.) den opslående akse, der i møllen
driver kværnen.
opstemt, tf. han wa så åpstæmt a
al de 61, han håd dråkdn (Agger) o
besværet, jfr. stemme = dæmme.
opsternasig, to. se absternåsig, ob
sternasig.
opstikker, no. åpstekdr æn -3/- (vestj.) ; 40
åpstekar i best. -i flt. -9r (Vens.) manden,
som syr for tækkemanden, se stikke op.
opstrammer, no. åpstramdr æn -9r
(D., Agger, alm.) en snaps.
opstrunket, If. do æ ræt åpstro^k9t
i datp (vestj.) i den fulde pynt.
opstrøgen, to. = rgsm.; hor9 ær
dpstrøq9; pyntet mere end nødvendig el.
passende: hon æ så åp— i da’ (Vens.).
opstuet, tf. hær æ kon åpståmt^o
(vestslesv., D.) gjort fint, pynteligt i stuen
(s. d.).
opstumpere, no, flt. i gåden om
vognen (s. d.), skal betyde vognkæp;
Feilb. Fra H. s. 147.36; jfr. gåderne om
koen il. 241, 8 b.
opstuvet, tf, åpstuw9t (D,) = rgsm.
;
åpstuw9 paté’t9r (Vens.).
opstuvning, no. åpstuqn9ti (Agger)
ret af stuvet flæsk, fisk og kartofler i
panden.
opstylpet, tf. åpstelp9t (D.) om
bukseben, ærmer = rgsm.
opstyltet, tf. hon æ så åpstølc9 i
hét w€S9n (Vens.) = rgsm.
opstovlet, tf. åpstoml (Andst) be-
i’uset.
opstående, to. åpstgi (Vens.) som
står i vejret.
opsuger, no. dpsmr æn (D.) en be-
drager, optrækker,
opsvedet, tf. åpswæpn (D.) om kar-
tofler: forbrændt, når de steges af hyr-
derne ude på marken i et båls gloende
emmer.
opsvitse, uo. de ska åpswits9s (vestj.)
om kød, opsteges i panden.
opsvullet, tf. opsvobt (Bradr.) hov-
net, opsvulmet.
opsvulmet, tf. åpsicohmt (Vens.) =
rgsm.; han æ så åpswålmt i æ hum
(Agger).
opsyn, no, åpsøpn (D.); åpsyn é
best. -;; (Vens.) = rgsm. ; a ska nåk ha
åpstjn(!) mæ hon (Vens.).
opsynsmand, no. åpsjønsman æn
(D.) ^ rgsm.
opsælding, no. åpseUri de (D.); op-
sæhii de (vestslesv.) spildekorn af al slags,
der er rengjort ved såld.
opsætte, uo. åpsæt -9r -sat -sat
(Vens.) — rgsm.; deraf åpsæt9ls, no.
optag, no. åptaq æn (Vejr.) et sted,
hvor hestene skal trække stejlt opad.
optagen, tf. hqj æ så åpto å hans
arbec; hans Ion æ åpto; de bldw ene
gåt åptd; di wa åptd g 9 ol samøl
(Vens.) = rgsm.
optager, no. dptd9 æn -r9 (Søvind
s.); åptæj9r æn -9r (D.); åptår æn -9r
(vestj.); optæpr æn (Agersk.); optæp æn
-r9 (Sundev,); optéjst9r æn -9r (Bradr.)
den som følger høstkarlen og binder kor-
net op efter leen; m. h. t. form, i Bradr.,
jfr. bærester, syster; to optæJ9r9 å Jæn å
æ stari (Sundev.) siges, når der til hver
to mejere er to optagere, og en, som
skal hjælpe de to at binde op; se tage-
48*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
