Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
oste—ost og valle 763
Volksh. s. 68. 95, Ndl. Volksk. V. 178,
Grimm Reinhart F. CXXIII.9, Krauss March.
I. 31 ; drengen klemmer valle ud af
osten som styrkeprøve i ævent., se Sgr. VII.
185, XI. 24, Kr. V. 264, Sagn I. 439 (Gav.
Wår. I. 39), Ævent. III. 122, Eftersl. s. 187,
Gr. GI. d. M. II. 1 , Registr. nr. 54 ,
jfr.
Storaker s. 49, Nord!. S. s. 48, Sundbl.2-
201, Bergh Segn. IV. 22, Mhoff s. 443. 17,
Grimm K. M. nr. 20, Cosquin nr. 8. 25, lo
Yeats 278, Gloust. Fict. I. 138; den store
ost i lognehistorien: vi malkede i gade-
kjæret, lod vort gamle øg ælte osten
sammen; men en gang folede øget i
mælken, føllet blev æltet ind i osten og
lå deri et år, da så mo’r skar osten
over, sprang der en årsplag ud af den
og vrinskede, Sgr. VII. 205. 202, XII. 211,
Kr.VII. 245.250. 253, Æv. III. 128, Gr.
ostemælk, no. wostmjælk de (D.) =
råmælk, mælken af en nybær ko.
ostepresse, no. wostpræs æn best.
-9n flt. -9r (Vens.) ; wdstpræs æn (Søvind
s.) = rgsm.
ostepykling (?) no. Kr. Alm. III. 69. 242
ostesmuler?
osteringe, no. wost- ell. wustreti i
best. -i flt. reti (Vens.) osteskorpe.
osteskalk, no. wostskalk i best. -i
flt. -skalk (Vens.) endeskive af ost.
ostesparre, no. sammenløben mælk,
som danner ost, Kr. B. K. I. 78.
ostetyv, no. umsttyw i best. -i (Vens.)
en slags løberbille, carabus, se mellem-
madstyv.
ost og brød, no. — 1. ved gilder fik
man varmt øl med ost og brød o : bart fin-
brød og ost, se J. Saml.^- 1. 80. 82 ; i sted-
Gi. d.M. I. 186, J. K. 10. (235), jfr. Wigslr. 20 rim : i Ålsle ærsr di vost å hrø, i Øst9r
Sag. s. 25, Folkl. V. 44; anden skyder
ham og forvandler sig til en ost, Kr. V.
125; o— blev lavet af alle vilde skov-
dyrs mælk; pigen, som spiste af den, blev
frugtsommelig, Gr. Æv. 1.67, Registr.
nr. 32, jfr. Kr. Æv. III. 33. 278; Grimm
K. M. nr. 108. 144; frugtsommelig af gede-
mælksost, Kr. Æv. III. 266; jfr. Aasen, ost,
isl. ostr hak.; bage; bidder-, bitte-, botter-_,
*bør-, fåre-, helligdags-, høst-, grat-, jule-
kalve-, katte-, knap-, knar-, knat-, knov-,
krage-, kryste-, præste-, samlings-, Sankt
Steffens-, skjør-, sur
valle-, væld-, ægge-.
oste, uo. tvost -9r -9t (D., Elsted);
vost -9 -9 (Sund.) løbe sammen til ost;
tvost S9 (Elsted); æ mjælk wdst9r (D.);
lave ost (Sundev.).
ostegilde, no. når der bragtes mælk
Hojst æ di nær ve å hotprdø (Tønder-
egn), også om Lendemark, Kr. Ordspr.
s. 528 ; di mumr ska gi dæj 9n wost å
hrø (o: lusing), di får ska gy9r di row
så rø (vestj.); o— og brød med trold-
domsord på spises som gudsdom, J. Saml.
IV. 149. 93, jfr. Rochh. D. GI. 1. 12, Grimm
R. A. 931. VI.; — 2. „spel op frisk! å læ
wos fo wost å brøe {wost å brøj, Østvens.)
;
30 a skul ha let wahrm no i kroppen",
Bhch. Bindst. , en gammel bondedans:
først balancerer to og to, imens der syn-
sylte-, sødmælks-, ges: , danse lidt på trygge, din mo’r ska
gi dig en brygge" (smorrebrød) ; derefter
svinger alle rundt på engang, imens syn-
ges: „din fa’r skal gi’ dig ost-og-brød, din
mo’r skal varme din kind (el. rov) så
rød!" Så stiller første par sig bagved,
andet par begynder forfra, således fort-
til ost, s. 762.21b, Jyll. I. 342 (Vens.), Kr. 4o sætles til alle har danset, Sgr. IV. 204. 48
Alm. IV. 36. 97 (Ærø).
ostehæk, no. wosthæk i best, -/ flt.
-hæk (Vens.) tremmehylde til oste.
ostekammer, no. wdstkam9 et (Sø-
vind s.) — rgsm.
ostekar, no. wostkår é best. -9 flt.
-kår (Vens.) = rgsm.; de stu, méh, bet9
w—; i lognhist. rider manden i o —,
Eftersl. s. 191.
(vestj.), en forskellig beskrivelse se Sgr.
III. 233. 36; ved gilderne dansedes sjæl-
den andet end menuet og ost-og-brød,
Sgr. 111.171.48, Kr. Anholt s. 104. 246.49;
en sangleg, Kr. Borner. 320. 23; se Jens-.
ost og valle, wost o wal (D.) en
gammeldags ret; surmælk sattes på ilden
til det var ostet, spistes så til nadver
med smorrebrød til eller i fattigere huse
ostekop, no. wostkåp æn flt. -kåp (D.) ; so med tort brød (D.) ; de gamle spiste
itkj. flt. -kup9r (Støvr. ; Søvind) = rgsm.
ostemund, no. i en sledremse ,,di
Gånsag9r tcostmon^ (vestslesv.), jfr. Kr.
IX. 128.334.
wost å æ gryd; senere brug var, at val-
len siedes fra, osten blev skåret i tær-
ninger som spistes i sødmælk (D.), se
ry; do ær æn gtim wost o wal, d<BJ!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
