Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
764 ot—otting
(D.) skæo. ;
»Hans wåst å walld, han
flywer ower alld", Kr. VI. 348. 231; el.
han skider den bare, sure galde, Kr.
Ordspr. s. 284, navnerim.
ot, no. se urt.
ot, bio. dog, desuagtet, ikke des-
mindre; [do æst kon lit! — ot ær æ
sawt så stodr som do!] Mb., efter Outz.
Sønderj.; jfr. altfor.
ote, uo. så gik anden sådan og otede
frem og tilbage på gulvet med hendes
bare krop, Kr. V. 124, småtrippe frem
og tilbage; er det Aasen isl., ota, flytte,
rokke, skyde lidt frem og tilbage?
otte, talo. åt (D. , Thy, Mors); ot
(Plougstr., Lindk.); ot (Heil. h.. Vens., Sø-
vinds., Emmerlev); d3^ (Bradr., Sundev.);
09t (Ang.); oH (Fjolde) tallet 8 = rgsm.;
i gow9; i mowdn ot daw, å freda ot daiv,
i gom war ot daw o: igår for 8 dage
siden (Søvind); ida’w , igo’r, omå’n, o
synda åt daw; spar åt i kortspil, æn
stjw9rå’t, æn åt9ni’j (D.) syv eller otte,
otte eller ni; dn syw ot, ot nic støcdr, i
otbs hæst (Vens.) ; otte ål kaldes ved
Risgårds Bredn. „de do vel så gqn"; det
ottende barn kan kaldes Otte eller Otto
(s. d.), Sgr. X. 174 ned. (Vens., Thy);
tagen jeg otten for mig, da kommer mig
guds underlige gerning i erindring, hvor-
ledes han i syndflodens tid frelste Noah
selv ottende, Gr. GI. d. M. II. 31 1; i rimet
om de tolv (s. d.) hellige ting: otte sjæle
frelste gud udi arken, sts. II. 68, se fire,
fem osv., jfr. i en græsk fortæll. : otte
fødder har hummeren, Liebr. Volksk. 164;
jfr. Aasen åtte, isl. åtta.
ottedags, no. otdas, ubeton, otds el.
ut9s; en ot9sti, en o — tid (Søvind); 9n
åt das tij (D.).
ottedagsværk, no. otdasværk et (Sø-
vind s.) ur, som optrækkes hver 8de dag.
ottehjbrne, no. = marekors (s. d.),
en stjærne, som tegnes i ét træk med
otte hjorner, se J. K. 323. 5 med afbildn.,
Hazel. III. o.
ottekant, no. otkant æn (Søvind s.)
= rgsm.
ottekantet, to. åtkant9r9 (D.); ot-
kantdt (Søvind s.); otkånc9r9 (Vens.) =
rgsm.
ottemand, no. å9tmin flt. (Bradr.)
vistnok over en stor del af Sønderj.,
hvor sognerådet består af 8 mænd, den
alm. benævnelse for et medlem af samme:
jæn a di å9tmin; se seksmænd, tolvmænd.
ottemandsdans, no. otmansdåns æn
(Lild s.) en dans som i Vens. brugtes
ved bondebryllupper, J. Saml. I. 314, Jyll.
I. 373, melodien, se Berggreens Danske
Folkesange^- nr. 256, se beskrivelsen af
dansen i anm.; se ottetur,
ottende, talo. 6ti (Vens.) ; åt9n (Heil.
10 h.); åi9n (D.. Lindk., Thy, Mors); åtin
(Agger) ; åt9n (Søvind) ; åd9n, år9n (Ploug-
str.) ; år9n (Sundev.) ; år9n (Bradr.) ; ot9n
(Ang.); åddn (Fjolde) = rgsm., ordens-
tal; hwær åt9s el. åt9nd9s då (Agger);
dæ oti S9tæm9r (Vens.); i hest. form:
åt9hddsdaw9n, hwær åt9nd9S daw (Søvind
s.), se menneskets sidste tilstand.
ottendedel, no. åt9ndiJ9l el. år9ndiJ9l
(D.) ; dtidil i (Vens.) = rgsm. ; måske
tiest: æ åtanpart (D.); haj skal ha i
dtidil å de hib; brøken ^/s læses sædv.
æn dt9ndjél (Vens.).
otter, no. ot9 et -r9 (Søvind s.) et
kort med otte ojne.
otteskilling, no. åtskebif æn (D.);
otskæhri æn (Søvind s.); otskehii æn
hest. -dn flt. -9r (Vens.) = rgsm.
ottetal, no. åttal æn (D.); ottal é
hest. -9 el. -t flt. -9r (Vens.) ; ottal et -9
30 (Søvind) = rgsm. ; vestj. en dans i form
af et 8 ; haj jik å skrøw ottaUr (Vens.),
slingrende, fra den ene side af vejen til
den anden; når der er 3 ottetaller i års-
tallet, skal den sidste krig ende, ell. ver-
den forgå, Kr. Sagn II. 341. 372, J. K. 423.
ottetur, no. åttur æn (vestj.) gldgs
dans, se melodien Sgr. III. 81, jfr. otte-
mandsdans.
otting, no. å^a?^ æn -9r (D. ,
nord-
40slesv.); åt9ri et -9 (Søvind s.); bt9ri i
hest. -i flt. -9r (Vens.); ^/s af en tønde
(D., nordslesv.), vistn. alm.: i dt9ri smor
(Vens.); ottendedelen af en helgård (V.
Vedsted); alm. 4 ottinger = 1 gård, nogle
steder hører dog flere, andre steder færre
til en gård; 1 otting = 2 td. hartkorn;
10 ottinger = 1. plov, Aagaard, Torningl.
s. 80; i Gånsager, Vestslesv. var der i
byen 2 treottingsgårde, 7 toottingsgårde,
so 2 enottingsgårde el. ialt 22 ottinger ; der-
efter var fællesmarken inddelt, hver tre-
ottingsgård havde i hvert „slag" (tægt)
1^/2 ager, „en bred ager" .-): en 6 skårs
ager, en halvgård (0: en toottingsgård)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
