Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ottingkar— over 765
havde ,en ager" o: en 4 skårs ager;
en enottingsgård havde kun ,en ager„ i
hvert andel ^slag"; på Samsø har bøn-
derne et eget gammelt jordmål, hvorefter
de dele deres jord i fjerdinger, halve
fjerdinger og ottinger; en gård udgor
således sædvanlig 2, 1^/2 el. 1 fjerdinger,
og bønderne, som også fæster deres jord
efter fjerdinger benævnes derefter en to-
fjerdingsmand , en halvanden - fjerdings -
mand, en fjerdingsmand ; i Nordby sogn
er gårdene derimod blot delte i ottinger,
se Mb. under otting, jfr. Sundbl.^- s. 272.
ottingkar, no. otdrikår é best. -9 flt.
-kår (Vens.) mål for ^/s skæppe.
Otto, no. ot (Lild s.) mandsnavn,
jfi". Otti, Nielsen Navneb. gtysk Otto el.
Oto; gåde og navnerim, se Pomm.Volksk.
III. 152; jfr. otte.
otvat, bio. se påtværs.
otægt, no. se påtægt.
ov, og smstn. se af.
Ove, no. mandsnavn; navnerim: Ow,
haj ski 9n skdw Ighc nir i wo stow (Vens.).
oven, to. og smstn. se åben.
oven, fho. bio. åw9n (D., vestj.); uwn
(Vens.) — rgsm., mest bio. forbundet med
et forholdsord; haj ær uwn sæti i de
he daw (Vens.); åw9n sæti9 (D.); han
kan alti hål sæj åw9n van (vestslesv.)
;
haj hoh sæ uwn wdj (Vens.) fig. ovenpå;
æ 9t dw9n gåt? (Elsted) er det klart
oventil? om vejret; hon wa lem b9skit
håd9 får uwn å få nhn (Vens.) ; frå åw9n
aw{Yi.)\ ta no pent uwn å,’(Vens.); åw9n
får (D.; Elst.); haj sa uwnfå mæ i skwol;
de stor uwnfår i bogen (Vens.); åw9n
frå (D.); hqj kam uwnfrå, mest dog:
frå uwn (Vens.); åmn ij (D.); a fæk
no brøstsok9r uwn i cy,t9; hqj ræj9 sgnt
uwn i ol teri (Vens.) o: udfører intet
grundigt; a fæk 9 støc hrøstsokm- uwn i
hajhn (sts.); di jik uwn mæ hjæm (Vens.)
O: ovenom (s. d.); di jik uwn om å
hjæm (Vens.) o : oppe gennem mark, over
bakker istedetfor over eng el. mose ; div9n
om (Søvind) ; dw9n éw9 (Elst.) ; åw9n ornr
(D.) ; uwn øw9r (Lild) ; dær he^9r i hæst-
skow uwn ØW9 smidon (Vens.) ; åmn g (D.)
:
sæt humn bw9n å hær9man9n (Søvind);
di bow9r uwnåpå; hqj ær uwnåpå no,
da bon æ wdqs9n (Vens.); no æ wi åw9n
ow 9d (Agger); uwn 9po stdlpern (Lild
s.) ; åw^n te (D.) ; do ka jan sic uwnte
ldwt9, om skip9n æ dær (Vens.);
åw9n ud (D.); de léb9r uwnuk å flask9n
(Vens.); de gor uwnuk å’ ham (sts.) o:
han kaster op; dé æ nh ve å koq dw9n
ui ow skåstin9n (Søvind) ;
jfr. Aasen ovan,
isl. ofan; for-.
ovenbagt, tf. uwnbaqt (Vens.); æ
brø ær et gåt åw9nbaqt (D.) når ovnens
loft ej har været varmt nok; brøJ9 æ
waqt uwnbaqt (Vens.).
ovenbukkende, bio. åmnbok9n (D.,
Lb., Andst, Norup s., Snejbjærg, Faster);
unbok9n (Velling s.); uwnbaksn (Agger)
uforvarende, uventet; de kom åw- g Il-
som jula’wt9n o æ man (D.); de hæ9
kom9 nåk noj uwnbak9n øw9 jær (Ag-
ger) ; de kom dw9bok9n o mæ, æ mælbalk
skød, o mi kun gor bas9l (Kolding egn).
ovending, no. se påvending.
ovenfuld, to. åw9nful (vestj.) over-
fyldt; marken er ovenfuld af stene (Ang.).
ovenikjøbet, bio. = rgsm., „hqj fek
uwn i cybæ ldwn9ti åpå å se kwet å
frij", Gri). 204. 32.
oven ind, bio. = rgsm.; „de iva så
dybt énda, te wonc jek uwn ej e hans
støw9l" , Grb. 134.4.
ovenkulds, bio. div9nkåls (Søvind);
i udtr. kom åw9nkdls g (Hvirring), komme
bag på en; „di kam dem ligh owenkols
åpo", Jyd.I. 10.2.
ovenvand, no, åw9nwan de (D.)
regnvand, forsk, fra havvand el. vandfløde.
ovenvejrlag, no. omnvéjh de (Vejr.)
vejret, i modsætning til føret forneden.
over, fho. ørnr (Vens.); uk9r, glds.
(Torsl.s.); pr (Sindal, Vens.); OM^r(Lem);
ø9r (Stadil); øm (Søvind); omr, ømr,
émr (N. JylL, Sønderj.); ywdr (Fjolde);
du}9r (Mellemslesv.) — 1) op over, hojere
end; de nåj hiJ9l åp dw9r w hus; hun
væjst ham omr æ hum; dær æ taq
ow9r æ stål; de æ ham omr æ hån,
fig. det er over hans magt, han magter
det ikke (D.); dær æ man omr man,
m9n Pe Nij9ls9n i Væst9gor ær dær
eri9n man omr (vestj.) ordspr. ; skél9ric9
heti9r øm don, do ka sic cerk9n ømr di
qj9r huws; wdnc stu ømr ætpn (Vens.);
fig. han hærpr øw9 bgq9n fræ momn å
té awt9n (Søvind); vofå læf9r æ har
åw9r æ bjer9 mæ æ hal? svar: få dæn
kan int læf ofi9r æ bjer9 (Agterup). —
2) udover, henad overfladen af; siJ9 ud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
