Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
768 overfylde—overhøvle
= rgsni.; a hdhr ene å’ å kom dh’hæn
å hlyw øwdfuwst å dæj baskit cæhti
(Vens.).
overfylde, uo. øwdfyl (Søvind s.)
— rgsm.
overføde, uo. øwdfø -9r -fbj -féj
(Vens.) = rgsm. ; wi kane ømfø ot di
Mr, wi hor ijp’r; men også: fø dæm
ømr.
overgaldre, uo. æwargaUr -9r -9tio
(Andst) overfare en mark på en uordent-
lig måde, så man hist og her tager noget,
se galdre.
overgang, no. omrgåfi æn (D.);
øw9gåri i best. -i (Vens.) ; owsgofi æn
(Søvind) et sted, hvor man går over en
grøft, bæk el. lign. ; fig. „de wa æn slem
owdgori .’" så æ ræw , da taw di hans
bæh (Skanderb.) ; øwdgori (Elst.).
overgangs-uld, no. omrgårisul de 20
sprojteslange , altså: gennembløde dem
ordentlig; de skal ha i læt øwdrhdhri
(Vens.) en overfladisk behandling; jfr.
bælg 1, grovfil; 2. male.
overhalmet, tf. 6mrhalm$t (D.,
Malt) overstrøet med halm.
overhjaske, uo. øwdrjask -ar -9t
(Branderup, D.) = rgsm. ; også om krea-
turer, se overhjavse.
overhjavse, uo. dw9rhjaws (Lem v.
Rkb.) overfare, nedtræde om græssende
kreaturer.
overhobe, bio. hy(i9 æ gåt ijp’r
øwdrho’d (Vens.) over det hele, allevegne.
overholde, uo. omrhål (D.)= rgsm.
;
de blow et omrhålt.
overhoved, bio. se bukke 4.
overhæfle, øw9rhæf9l (Vejrum) =
overfuse, se overhovle.
overhæng, no. omrhæti æn (D.);
(D.) kaldes uld, som fåret har gået året
rundt med, når det kun khppes én gang
om året.
overgedank, no. dw9rgedaiik el. -gi-
davik (Malt, Andst); ømgidant (Agger)
overskud, tilgift; han fæk æn skip te o —
(Malt); a hår e^an teri te ømgidant
(Agger) o: at give bort.
overgive, uo. øu>9ji -jijar -ga -jij
(Vens.) — rgsm.
overgiven, tf. omrgian (D.) — 1)
overfedet, overfodret, jfr. forgiven; også:
owargin fut (Lindk.) overstadig beruset.
— 2) øw^jij. (Vens.) lystig = rgsm. —
3) træt, mat, syg; å; hun æ ræn øw9-
gijn (Agger).
overgramset, tf. dw9rgrams9t (Malt)
taget på usommelig, om kvinder f. eks.
overgro, uo. øwagrdw (Søvind) =
rgsm.
overgydig, to. øwagydiq (Røgen);
Æw 0-— hiéjt, overmodig.
overgå, uo. de kunde ikke overgå
hende , Kr. VIII. 259 o : overbevise for
retten; også — rgsm.
overgår,, bio. omrggr (D. , Sem);
øw9rgu9r (Vejr.); omgår (Sundev.) =
rgsm., dagen for igår.
overhaling, no. owarhåhri æn (D.);
ømrhæri (Agger) ; ømrhæti el. ømrhey
(vestj.) ; øw9rhefi é (Vens.) = rgsm. ; læ
ås no we frie fb øw9heri å gam9l sje-
nili9r (kavajer) å stowlskawtj Sgr. XII.
138.336 (Vens.?), der er sagtens et ord-
spil mellem overhæng (ting, som man
hænger over sig) og chenille..
overhænge, uo. omrhæri ([) .) ; ømr-
hæti (Vejr.) = rgsm., omrhæn tf.
overhoje, bio. i udtr. som: sæt æn
ståfi dw9rhyw (Lindk.) rejse en stang
overende.
overhøre, uo. bw9rhør (vestj.) exa-
minere ; han ær øw9rhøt (Horn. h.) ; fig.
:
di hår ju så møj å omrhør mæ gy,
Kr. IX. 190. 24 (Fjends h.) de havde så
meget at overhøre med gødning, siges,
når det kniber med at få gødningen til
at slå til ; a sd 9 nåk te: ham, m9n haj
46 ho wesnåk øw9rhøt 9 (Vens.); se over-
høvede,
overhøring, no. øw9rhør9ri æn (Horn.
h.); dmrhør9i2 æn (Vor h.) hornenes
overhøring på kirkegulvet ,
jfr. Kr. VIII,
95. 180; æ bar æ te øw9rhør9’ri (Agger)
se Eftersl. 75. 53.
overhøvede, uo. øw9rhø -9r -høt
-høt (Vens.) overfare, om græssende krea-
turer; no ho cy9n ømrhdt markan tow
owarhahri æn (Malt); ømrhdhfi i best. -ihogåy, ell. cy9n hor høt bor9n ømr jej gåri;
flt. -9r (Vens.) ; fg æn o —, en skarp irette-
sættelse ; lbfo9n ku så møj let stek pijb9n
ej é 9n rmv å ji dém i gu øw9rhdl9’ri,
Orb. 13.21, talen er om piben på en
se overhøre.
overhøvle , uo.
plump måde. Mb.,
jfr. overhæfle.
overfuse en på en
eft. Outz. Sønderj.;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
