Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ovsbundt—padde 777
ovsbundt, no. se ausbundt.
ovsbånd, no. dqsbon (Mors), tag-
skæg, det nederste lag tækkelse, jfr.
brolag.
ovse, uo. dws -9r omst dmst (Vens.),
dqs -9r -9d (Thy), ft. oqst (Lild s.), lægge
det første lag tag; m dqs9r mæ taq (tag-
halm) å Uk9r mæ rør (Lild s.).
ovsel, no. og smstn. se aksel.
ovsen. to. se oksen.
ovsfjæl, no. dqsfjæl æn (Agger),
fjæl, der fastgores på remmen og i skrå
stilling støder mod taget; hvor en sådan
ikke findes, klines åbningen mellem ovs-
lægte og rem til med ler = dqsklijn;
jfr. sugeQæl.
ovskliue, no. se ovsfjæl.
ovsling, no. bwshri i best. -i flt. -9r
(Vens.), østers.
ovslægte, no. awslat æn (N. Sams.),
dwslat om (Vens.), lægten under tag-
skægget; wa dær bdr9 æn stærk dqslat
fd népn d mønlat fdr uwn (oven), så
had ed ejt så møj å sej, åm di aJ9r
lat9r wa kroq9d skdwrawt, mæn i hi9l9
10 lå wa d9r oUr æn sæm héh spkq9r, fb
de hi9l9 bléw fæjst samdl mæ tr^nawhr
(Lild s.), jfr. 7 lade.
ovsning, no. åsnovi æn -er (Fjolde),
= ovsbord.
-ovst, to. se -øst.
o æ stæj, bio. se påstedet.
P.
p, bogst., svarer i forlyd, efter med-
lyd og i forb. pp til oldda. p; efter selv-
lyd går det over til en mere åben lyd,
i Nordjylland og en del af egnen mellem
Århus og Horsens 5 (på sine steder måske
6), resten af Norrejylland v, dog i den
sydvestlige del ligesom i Nordslesv. f i
udlyd, V i indlyd, det sydlige Sønderj. f
(Fjolde undertiden p), Læsø og Anholt
siges at have w, ligesom ømålene. På
S. Sams. falder det bort efter w (som
A;w-kube). Foran t er det allerede i old-
dansk gået over til f, som igen er blevet
til w ; dog har sønderjysk og det sydligste
norrejysk ved en overgang af samme art
som den nedertyske ft > cht fået lojt
løfte , vojt vifte , kojt købte , ojt råbte
(olddansk øpte). — p skifter i forlyd med
h (undertiden er p, undertiden h det
opr.):
plomme: blomme, pardows: bardus,
pargas: bagage, pæs9n: bqes9n, plad9r
:
blad9r, piadas: bladas,pof9lmon,-huw9
:
bof9lmon,-huw9 ,
prdwt: browt, plam-
meret : blammeret, pryne : bryne, pælpe
:
bælpe.
p skifter med f:
pirke: firke, pirme: firme, pimpetrav:
fimpetrav, plomsk : flomsk ; s. disse ord —
p følger omtr. k (s. d.) ;
p-remse Ndl.Volksk.
L 11 f.; p. p. p. Roll. Jeux 215. 87; Amer.
Folkl. IV. 170. V. 75. 147.241.
pa, no. se padde.
pa, no. pa (Elst.) patte (s. d.), borne-
sprog; ,æ do glaj te pa’en?" Jyd. II. 35.2.
(Lisbj. Terp.).
pabelojet, to. paUym (Thy, Mors),
som har store ojne og lukker dem op,
så meget at det hvide ses; som har
fremstående ojne.
pacem, no. i udtr. ,har jeg pacem
(fred), så passer jeg mig selv først!"
sa’e hr. Per i Roager. Sgr. I. 169. 702;
genstandsform af lat. pax, fred; her er
dog at mærke, at pacem efter Sch. Liibb.
betyder fredskysset ved den katholske
messe.
pad, no. paj de (Ringkb. Fjord.),
1) en gron brakvands konferve (Rkb. Fj.),
2) paf de (Løgst.), en plante, spergula
arvensis, L.; ligesåVib., Himmerl., Haderup,
J. T. 343. 234,; snerle, convolvulus ar-
vensis (Vib.) Mb. J. T. 64.
padde, no. paj æn -9r (N. Sams.),
paf æn best. papn flt. paj best. -9n (Tved.),
paj æn -9r (D., vestj., Mors, Thy, Vejr.,
Sem.), par æn -»r (vestslesv., Emmerlev,
Forballum, Rømø, Jerrishoj), pajt æn •9r
(Agersk., Bradr., Ladelund, Bedsted, Valsb.,
Åbenrå), pa æn pard (Sundev.), pa el.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
