Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
776 ovntOj—ovsbord
pd fo9n (fårene) i gamal tic, hcehns hq
di dæm ^p kakd; di ku sø^, men muar
sd, de di ku ræj åpå il9n mn de ku jé
dæm nQ, møn dæs9m mæ noyms djét
nawn i de sqm, jijar 9 9 het9 knæp, å
så døJ9 di; hwarhæn di hg dæm, ræst9
(mangler) di bh no, dær æ løk we å
ha dæm (Vens.).
ovntoj, no. åwntoj de (vestj.), red-
skaber, der hører til ovnens brug ; går *"
frugtsommelig kone over ovntOjet, får
barnet vabler Sgr. IV. 68. 145 (vestj.),
Kr. VI. 252. 2.
ovntor, to. uimitér (Vens.), åwntgr
(vestslesv.) = rgsm., torret i bagerovn.
ovnvisker, no. åwnsvesk9r æn{knåsi.)
en tot halm på en stang til at feje ovnen
ud med, når der bages, jfr. Kr. VIII. 7. 17,
se ovnlime.
ovnværk, no. [bwnswærk de] (V. 20
Hanh.) =; ovntoj.
ovnød, no. dwnød æn -dr (Lb.),
ownør æn -9r (Holstebro), et årsgammelt
høved, stud el. kvie; den sidste del af
smstn. synes utvivlsomt at være -nød;
den første mulig ung-, jfr. ungnød; stude-.
ovre, no. se avre.
1. ovre, bio. bw9r, hw9r, ømr (N. JylL,
Sønderj.), hinsides, på den anden side af
noget; np æ vi omr æ hij9, æ g (D.); hqj so
æ ØW9 grghdn (Vens.); fig. forbi, overstået:
no æ de ow9r, nu er det overstået; no
ær 9t omr mæ ham, forbi med ham,
han er magtesløs el. syg til døden (D.);
de ær ømr (Vens.).
2. ovre, no. dmr e hest. dwr» (Vens.
;
Mors, Thy, vestj.), dw9 et best. -r9t
(Søvind s.), åwr9t et -dr (Agersk.) 1)
overdelen af noget; tommerværket på
huset fra muren af, (alm.); overdelen af 40
et brød, en træsko, (Lindk.); overdelen
af en kjole, (Agersk.); e omr åpå ?
huks, i tréskdr (Vens.); dær æ møj bmr
ve æn mærq9lgraw, (vestj.), meget jord
at rydde bort, inden man når mergelen;
et hojt boldtslag (tøge) i langboldt, (Skan-
derborg) ; hwist 9n åp te æ omr i æ
åwn, så dratdr 9n niJ9r i æ åsk, (vestj.),
glt. rim; oppe i ovret af dalen, Kr. III.
279 øverst o: den øverste ende; se nedre ; so
læder-, — 2) forhojningen langs hav-
bredden, som kun floden fører vandet
over (D., vestj., vestslesv.); æ hæst
stgr ud o æ åw9r (D.), jfr. Aasen, ovre,
stednavn med uvis betydning; tysk ufer;
usikkert om samme stamme som 1 ; seU. Bl.
I. 337, hvor dr. Nielsen udleder det af
åvarde, hojt sted ved ås udløb; se ur;
fjords-.
3. ovre, uo. åmr, åwr9r, åwrøt sæ
(vestj., Andst., Agersk.), bq9r, bqr9r, bqr9,
bqr9 (Vens.), rejse sig op, tit med bi-
betydningen af at muntre sig, bryste sig;
om den fyrige hest, der rejser sig i
tojet (Vens.) ; han åwr9t sæ i æ sæfi
(Agersk.), løftede sig op; åmr sæj i æ
sæd (Andst.), rejse sig i sædet; blive
årvågen efter dorskhed, sovn, (Agersk.);
„de kommer no an po Jens, om hånd
snar wil our sæ te å gjør alvor å et",
And. Barsel, beslutte sig til ; æ brø bwrør
sæj i æ åwn (vestj.), løftes; han bwrer
sæj i æ toj, fig. fatter mod ; han bwrør
sæj, lisom æn tu§ i æn stårkre (vestj.),
om den, som er hovmodig på en dum
måde; også: han åwr9r ve’ sæj, (Elbo),
fatter mod; de bigr9r o æ ver, (vestj.),
stormen, snefoget, regnen forstærkes; jfr.
Aasen, ovra, løfte; se yvre.
-ovret, se lang-, stakket-.
ovret, to. [owr9] (Staby glds.) grådig.
ovrfovl, no. se urfugl.
ovs, no. bws i best. -i flt. bws (Vens.);
bws ed (Himmerl,), bqs, bws (Thy, Lild s.),
bqs, bws (Agger), aws [i] (Sams.), den
nederste del af stråtaget til første syning
;
tagskæg; leg bws (Vens.); bqs9n bléw
låd mæ gam9l taq, dær ømr nyj taq, å
så ték9d di fb ræjst9n mæ hwans di had
(Lild s.), téc9ri æ we å leq bwsi (Vens.),
jfr. Aasen ufs, isl. ups ;
plt. ok Gloss. t.
Quickborn; oken, Schiitze; se brotække,
tagbro, ås.
ovsbord, no. bmsbo el. -hor æn
(D., Lyne s., Hmr., Vejlby [F]), åwshor
æn (Sall.); itk. (Himmerl), bmshwor
(Hvejsel), bwshor é best. -9 (Vens.),
bw9sho et (Røgen s.), åwshu9r (Bj. h.),
åi/P9sbur æn (Andst), åsb9r (Rejsby),
åmsbor [Daler), oshår, husbor e^ (Agersk.),
rummet mellem tagskæggel og remmen;
den sidste del af smstn. er vistn. bord =
planke, bræt; dette rum lukkedes nemlig
på de gamle bygninger enten med en fjæl
el. også tilklinedes det; nu lukkes det
alm. med kantsatte sten, udenfor mures
så gesimsen, s. Mb. ausbor, også s. 94.
jfr. hældefag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
