Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
pajle—pald 779
pajte, no. se padde.
pak, no. pak de (D.), |;a^ de (Lild. s.)
;
pak é best. -9 (Vens.), skældsord, om for-
agtelige mennesker, fortrædelige dyr, uselt
gods; æ ændr æ no twærd pak! (D.);
„de æ no pak om æ måmr!" så Frans
om æ mjælkobrø, „insn 9n for æ brø
eet, ær æ mjælk fanøn i wål!" (D.),
alm. talemåde efter en afdød mand ; no
séh li pak; de æ no pak å ha mæ’ å
jér (Vens.), nøj paq, såm Fajdu hår
skabt, (Lild. s.), jfr. htsk. mnt. pack^ der
også bruges om hærens bagage (s. d.);
se kjæltringe-, pik-, ralte-, trold-, tyve-.
pakfuld, to. pakful, itk. -fule flt. ful
(Vens.; Søvind) = rgsm.
pakhus, no. pakhus æn -hus (D. vestj.),
pakhus é best. -t flt. -hum (Vens.) = rgsm.
1. pakke, no.paki best. -i flt.-3r(Vens.),
flt. pak9 (Søvind s.), pak æn -9r (D. vestj.),
pak it pa9k (Bradr.), — 1) = rgsm., en
pakke, ka do løs9n få paki? (Vens.);
dæ føst, de kam, so paki å spreii9r å
wun å grib9r ham å åp åpå wun ijén.
Grb. 41.24; man må ej tage pakker op^
der ligger henkastede på alfar vej, da
der kunde være trolddom ved dem Kr.
III. 270. ,360; i ævent. henlægger barnets
fader en pakke til den frugtsommelige
kvinde Kr. Æv. 116. — 2) et handelsud-
tryk fra potteindustrien ; de storste potter
pakkes to og to sammen i hinanden, af
dem regnes der 24 „pakker* til etsneselal
(s. d.); af dem, der er lidt mindre, 28
„pakker"; af de endnu mindre 30 —32
„pakker"; jfr. ital. pacco, byrde, bepak-
ning på en hest ; mlat. paccus ; se pånk
;
to-, våd-.
2. pakke, uo. pak -9r -9t (D. vestj.),
pak -9r -9 -9 (Vens.) , nt. -9 ft. tf. -9t
(Søvind s.). — 1) pakke noget sammen
til en pakke, (alm.); pak hæn, ne9, sam9l
(Søvind), så ku hqj nåk pak samel (Vens.),
O: gore sig rede til at rejse. — 2) gå
sin vej, foragteligt: ve do pak dæj å’ æ
væj! (vestj.; alm.), wet do pak dæ?
(Vens.). — 3) pak æ kwåt, (vestj.), pak
korti (Vens.), også vestslesv., gore sny-
deri i kortspil: lægge dem, så man selv
får de bedste.
pakkenellike, no. pak9ne’l9k9r flt.
(Andst.), pak9næl9g9r, pak9næ’l9g9n9r flt.
-(Lindk.), pak9ne’lg9n9r flt. (Ølgod), pa-
k9ne’li9r flt. {\esli.),pek9ne’Uk9r flt. (Vens.) ;
pak9nH9k9 flt. (Søvind), småsager, små-
pakker; jfr. Kalk., bakkenellike ; mnt.
backenél Sch. Liibb., opr. betydning er
hjælm; tvivlsomt hvorledes overgangen i
betydn. er sket se Nyrop, Sprogets vilde
Skud s. 71 sign. bonneker.
-pakning, se op-.
1. pal, bio. 1) pal (S. Sams.), til tje-
neste, parat; do ska sto pal; a håhr
ent bw å sto pal åUi9r. — 2) pal (Ang.),
Hag., fast, urokkelig; han håli pal (vest-
slesv.), O: stod fast ved sin bestemmelse;
han blev pal stående, koen stod p- ved
foderet; jfr. plt. to pall setten, Schiitze
Idiot. III. 187, „fest setzen, sich gegen-
stemmen".
2. pal, no. pal æn (Holmsl. kl.), pal i
pahr (Vens.). — 1) sikkerhedsstopper på
et spil; a ka et nåk 9t æn pal, jeg kan
ikke rokke det af stedet; gi 9t æn pal
mij9r! fig. sæt mere kraft på; — 2) kraft,
tvinge, tryk ; dær æ pal o 9t, når vinden
tager hårdt fat på sejlet; „dær æ pal g
9r!^ så han æ dræri, han håj i æ hål
o æ molhwælp o æn vil krawl i æ jowr,
(vestj.), jfr. eng. pawl.
pald, no. pal i best. pali flt. pal
(Vens.; Mors.). — 1) glds. en bænk for
bordenden, opsat af ler og kampesten med
en fjæl ovenpå, eller som går langs under
vinduerne og vråsengen og fylder kakkel-
ovnskrogen ;
gamle folk på Mors fortæller
(1841), at man i fordums tid af fattig-
dom endogså har brugt pald af græstørv;
de havde en muret p- ved kakkelovnen,
når der kom en fremmed ind, blev der
sagt: „sæt dig på palden !" Kr. Alm. III.
10. 17 (Vestvens.), — 2) ordet bruges
om alle slags forhøjninger med plan over-
flade, kunstige el. dannede af naturen;
opfyldning under et hus jfr. fodpald; en
afgrænset mindre bakke; en muret for-
hojning til at sætte spande og kar fra
sig på: ka do go fram å sæt dæ he gryj
åpå pali! (Vens.), sidste betydn. også
Løgstør, Himmerl. ; en bænk i en mergel-
grav, en dæmning i en tørvegrav (Vens.)
:
U’i hår ene mir en i bet9 pal tor9 t9bgq
(Vens.). — 3) pal æn pal (Lild s.), et
muret ildsted i køkkenet; en del deraf
er gerne belagt med en jærnplade, hvor-
under en skuffe, palskof (s. d.); dær ær
æn muwred pal i ste’ fdr cm komfyjr
(Lild s.). — 4) et sømærke, en stor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
