Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
780 paldskuffe—palmesSndag
stendynge på Søndre Ronner ved Læsø
kaldes „
palden *; se Aasen pall, isl. pallr
hak., en bænk jfr. Gavall, Wårend II. 185,
sign. pold; kakel-, mølle-.
paldskuffe, no, patskof æn -9r
(Lild s.), skuffe under ildstedet til at
torre malt i; dcer æ låd æn jarplåd
øw9r æn støk o paUn å dær åjar æ dær
æn skof te å tar målt i, å åJ9r patskof
ka dæ wær plas te Ijéi^ å térø.
1. Palle, no. Pab el. Pali (vestj.) —
1) temmelig alm. mandsnavn i enkelte
egne af Vestj., også som stamnavn,
Pallesen; Palle Hjort han tåled da til sin
svend, Kr. IX. 152.7; ,han hug Sidsel
Pallisder i hinne pannd" Jyd. 1. 45.2;
„An Pallister løber så tit til æ gård"
Kr. IX. 158. 23, o: Pallesdatter; „Palle,
haj bower i Wemmerby" Sgr. V. 102.648,
(Vens.), teksten til en sangleg jfr, Gr. GI,
d, M, II. 301. 8, Berggr. Folkes.3 nr. 216,
Kr. Borner. 303. 8 ; hqj kam te pas, som
Pali kam te prekdn, hqj kam syw st^j
få sint el. da præsti so amsn el. da
prekøn war uw (Vens.); i sé Pali (sts.)
en særling; hær æ nåk te Pali å dl
hans knéjt9 (Skanderb.), o: her er over-
flod; „Grise Palli" Kr. Alm. VI. 221 fordi
han havde stjålet en gris; — 2) ta Pali
(Mors), leg: gribe bold; „stikke P-s oje
ud" Kr. Borner. 704.28, jfr. s. 593.00,
en behændighedskunst : træffe med en
kort kæp en kreds på gulv efter med
venstre hånd at have grebet hojre ore
og gået f. eks. 20 gange rundt om kæp-
pen, sat som centrum i kredsen; jfr.
Nielsen, Oldd. Personn. under Palnir for-
merne: Pallus 1157, Palli i det 15 — 16.
årh.; gal-.
2. palle, no. pah (Vejle), navnet,
hvormed gæssene kaldes.
3. palle sig, uo. lek å pah sæ i æ
sodl (Sundev.), gotte sig, befinde sig vel;
ligeså i en varm seng, ved god mad og
drikke.
palledasker, no. palida’sksr i (Vens,),
= sær, klodset person.
palledænge, no. palidæ’tl ^^ ’^^s**
-9n (Vens.), i udtr. som: djét sqq9r leqør
i jæn ^-0: en uordnet dynge.
pallegunte, no. paligo’nc (Vens.),
madvælling (s. d.), salt suppe med gryn-
jævning, ofte tilsat med finthakket gronkål,
pallement, no. se parlement.
pallement, no. pabme’nt e<(Fjolde.),
O: pergament; bind om bog.
Palle-prædiker, no. pahprek9r(D.);
palipréjkør (Hern.); pal9pred9k9r (Malt);
paliprek9 {^divcis.), en snakkesalig person;
do ær æn snuw Pali prekør! (Lild s.),
kan siges til et barn, der kommer med
dumme sporgsmål. jfr. Mikkel-prædiker,
se også Peder.
palme, no. palm æn -9r (Malt,
Agersk.). — 1) støvraklerne af salix
caprea L. og sagtens også sillie og flere
pilearter; navnet stammer fra palmeson-
dags processionerne i den katolske tid,
hvor man i de nordlige lande istedetfor
palmeblade benyttede støvraklerne af pil,
el el. hassel (Math. 21. 1—9), jfr. Wigstr.
II. 163, Reinsberg-Diiringsfelt, Das festl.
Jahr. s. 94 flg.; „palmerne" blev førte med
20 i kirken, hvor de blev bestænkede med
vievand, derfra taget med til hjemmet
og gemt året rundt for at skærme mod
lynnedslag ;
jfr, Strackerj. 1. 63.67, II. 40.308,
Z. f. M. I. 327, III. 338 (Tyrol), Pf. GE.
375. 376, Busch, Volksgl. s. 45. 49. 128,
Mélus. I. 453 (Vogeser), Kenders, s. 80,
Nichols. Yorksh. s. 12, Denh. Tr. II. 57,
Brand., Pop. Antiq. I. 71. 73. 76, (Engl.)
jfr. V^einh. Volksk.III. 44, IV. 110; brugte
80 som lægedom, varsler, Knoop Ps. 326. 75
328.89; „Palmerne" en strækning på An-
holt, bevokset med vidier Kr. Anh. 17.30;
— 2) alm. kællingtand, lotus cornicula-
tus L. (Thy), J. T. 136. jfr. Aasen, palma,
palmetræ og pilerakle; Rietz palm, det
samme ; mnt. palme, Sch. Liibb.; lat. palma.
palmebregne , no. lægges under
hovedpude for hovedsmærter el. lopper,
Kr. Sagn IV. 614. 08; hvilken bregneart?
palmesondag, no. palmsynda (D.),
palmsø’nda ell. pahmsønda (Vens.) =
rgsm.; sondagen, hvormed den stille uge
begynder; er p- klar, bliver det et frugt-
bart år, Kr. IX. 29. 301 ; navnene på dagene
efter p- se hvide tirsdag, jfr. Rååfs Saml.
:
grå mandag, hvita tisdag, dymmel onsdag,
skår thorsdag^ lang fredag, korte lordag,
se Nyland IV. 55; palmsundag, blågen
mandag, scheiwen dinsdag, krummen mid-
60 dewéken, gronen donsdag, stillen fridag,
kaukenbacken sunnåbend, Korrespondenz-
blatt I. 78. II. 26 sign. Urquell. II. 107;
i Yorksh., Morris Yorksh. Folkt. s. 221.-
jfr. Denh. Tr. II. 17.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
