Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
pandekagemad—pandesætte 783
VI. 23. 303, jfr. Ehlers Råthselb. s. 12.66,
Wossidlo Råths. 309. K*6. — 2) pamkåk
æn (Lonb., Ikast), æggekage. — 3) væå
æn pandkåq (D.), leg: A. står oprejst og
skræver med benene ; B. stikker hovedet
ind mellem A’s ben og rækker begge
sine hænder op mellem sine egne ben;
A. griber dem og løfter B. op, som
herved kommer til at slå en kolbøtte,
jfr. Kr. Borner. 167. 40; sæt en pandkåq
el. hrø i æ åwn (vestj., Lindkn.), borneleg
se hviste 4, Kr. Borner. 271. 20; jfr. mnt.
pannekoke Sch. Liibb.; se pandeskive,
æblekage; boble-, boghvedemels-, tlæske-,
kartoffel-, kjæltringe-, likmælks-, løftens-,
pinse-, rakker-, ræve-, råmælks-, ægge-.
pandekagemad, no. parfkimar de
(Elsted), pandekagedej.
pandekagepande, no. pankåqpan
æn -dr (D.), pande til at bage pande-
kager i.
pandeklæde, no. pqjkléj é best.
-kUJ9 flt. -ar (Vens.), pankle æn (Lild),
et torklæde, som lagdes to gange om
hovedet og knyttedes i panden; det
forekommer nu (1884) sjældent og kun
hos de ældste kvinder, (Lild s.) ; til dag-
lig brug uldent, til stads af silke (Vens.);
det var bundet med to slojfer, der sad
ud som to horn, Kr. Alm. III. 87 ned.
jfr. s. 86. 93. .315.
pandelok, no. panlåk æn (D.),
pajlåk i -9r (Vens.), på heste, = rgsm.
pandemad, no. påmnad de (Agger),
kødmad, opstegt i panden, jfr. pandeskrald.
pandepude, no. pqjputc æn best.
-pudn flt. -pjudv (Vens.), panpud æn (Mors),
kvinderne havde en sort pandepude , et
bind af flojel, bundet om hovedet, besat
rundt om med sorte, hjemmegjorde knip-
linger, glatte forneden, men pibede for-
oven; små „skjæghatte" (vinger), lige-
ledes kniplebesatte , var befæstede på
siderne af hovedtojet (Mors, Vens); p-
bruges af gamle kvinder, som kun har
lidt hår, den består af et stykke hårfilt,
som trilles ind i et klæde, der atter
lægges sammen som et halstorklæde
;
dette bindes så om panden med filt-
stykket foran, og da torklædet i reglen
er rødtærnet, får dette hoveddække stor
lighed med tyrkernes, (Agger), jfr. Kr.
Alm. III. 92.
panderem, no. pqjrem i -rem (Vens.),
panrem æn (Sundev.), på seletojet, = rgsm.
pandeskal, no. panskal æn (D. Sø-
vind s.), panskal (!) æn -skahr (Agger),
= rgsm. ; se hjærneskal, neder-, overskal.
pandeskalle, no. panskah æn(Ma\l),
han fæk æn p- o: løb hovedet imod en
bjælke.
pandeskive, no. panskyw æn -9r
(vestj.), pandekager af stegte grødklatter
i panden el. brødtærninger, stegte med
smor i panden ; alm. ret til barselkvinder
;
da rakkerkvinden Snowlstijdn (Snovle-Stine)
havde barslet i en lade, sagde hun : ta mæ
mi piv, a for wal et amr panskyw, se
også Kr. IV. 106. 145; jfr. bredeskive,
smdrskive.
pandeskrald, no. panskral (D. vestj.),
kødmad stegt i panden; vi fæk Uq te æn
panskral o : så mange fisk, fugle el. andet
som kan steges på en gang; vi ska haw
9S æn p-.
pandeskygge, no. et slags hovedtoj
af sort flojel el. plyds, som kvinder bruger,
(Vens.), Mb.
pandestykke, no. panstøk æn (D.),
— 1) et torklæde bundet om panden for
hovedpine, — 2) panderemmen på hestens
hovedlag. — 3) et firkantet, langagtigt
stykke sort flojel el. silketoj til at binde
om hovedet, således at det kommer for
på el. bedækker panden; prydelse for
aldrende kvinder, (Ribe, Varde) Mb. —
4) panstdk æn (Fanø) ; kvinderne opbinde
deres hår i en knude tilbage, derover
et hvidt firkantet torklæde, som er tre-
kantet sammenlagt : , korsklæde"; derover
en „hat" o: en vatteret spidshue; om
den er bundet „kludene" (æ klud); når
da kvinder om morgenen blot bærer
hatten og et torklæde bundet om hove-
det, siges : do hår nåk di panstdk g imå’n!
de to fremstående snipper af torklædet
hedde : æpjaqar, de to andre flige ; æ veti9r.
pandesmække , no. = pandepude,
(Salling) Mb.
pandesætte, no. pansæt æn -9r
(vestj.), en flad sortbrændt gryde af ler
til at bage kager i = swot sætør flt.
(Lindk.); man satte den tildannede dejg
midt ned i den, lagde et jærnlåg over
og gløder både under og over, således
bagtes f. eks. søsterkage eller sigtebrød
(rugkage); findes afbildet Nyrop, Dansk
Pottemageri s. 15, fig. 7, jfr. flakning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
