Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
782 pandeben—pandekage
Kr. Borner, 100. 72, kan siges til barn,
man mistænker for logn; hoj p- varsler
fornemt gifte, Raafl. 102; en legeremse:
12 proppede, stoppede kattehovedpander,
Kr. Borner. 493. 37 jfr. kattepande ; se 1
and, forhoved; bred-, helmisse-, heste-,
hoved-, hunde-, katte-, præste-, væder-.
— 5) p^j æn (Vens.), skæo. til enfoldig
kvinde må vel være stegepande; i en
stedsremse: „de Buddum pander" (Als s.
Hadsund), Kr. Ordspr, s. 504 ; sidste del
af smsln. i en stor mængde skæo., se
brole-, bøl-, gnav-, kjølle-, klodder-, klods-,
klummer-, knav-, knokkel-, torske-, jfr.
Aasen panna huk. stegepande ; mnt. panne
Sch. Liibb., lat. patina.
pandeben, no. panhin et (Søvind s.),
i den alm. borneremse : panbisn, ywstpn,
nisssnep, monfiep hgqtep; hwar hom^r
wi så hæn? (Lild s.); „pandeben, ojesten,
næsetip, mundelip, hagefib, killi killivow,
"
(Årh.); jfr. Kr. Borner, s. 14, Urquell. V.
221 (tysk), Amer. Folkl. XI. 208. XII
(Japan), se hageflip; a tuw æn kamp-
stipn o sluu> æ kat får æ panbijan
(Ulvb. h.) slutningen af en borneremse,
Grundtv. GI. d. M. II. 306.
pandebuddike , no. panbdpk æn
(Holmsl. kl.), smorbuddike, af hvis ind-
hold der i fællesskab steges fisk til fisker-
lavet.
pandefjæl, no. panfjæl æn (D. vestj.),
= pandetræ 1.
pandehår, no. paåhgr de (D.), på
mennesker, = rgsm.
pandekage, no. pankåq æn -kaq9r
(D., vestj. Røgen), pqjkaq el. payka el.
parikaq æn flt. -kaqdr (Vens.), pajøkåq
æn (glds. Mors), pankaq æn flt. -kgqsr
(N. Sams), flt. kaq9r (S. Sams); pan- el.
pankåq -kaq9 (Elsted), pankdq el. -kgq æn
-kaq9 (Søvind s.), flt. ;
pankaq æn -kaqør
(Agersk.), pankak æn -9 (Sundev. ; Bradr.).
— 1) = rgsm., flade kager som bages
på panden; ftymn pankaq9r, (Lindkn.),
pandekager uden gær, måske fordi de
hurtig kan gdres færdige ; roh paåkak9r
(N. Slesv.) og små pankaq9r (Agersk.),
æbleskiver, ligeså Sams; swot pankaq9r
(D.), pandekager rørte sammen af blod,
bruges ved slagtning istedetfor sorte pølser,
f. eks. når tarmene slipper op; „ solbagt (s, d.)
p-" Sgr. IX. 224. 741, o : kolort (s. d.), jfr.
Folkl. Journ. VII. 260 ; sign. skæmtehist.
om Aggerboen: „de føhst æ kam op,
gik æ i båeg te æ kow å tow en panne-
kåhg, mæn den smajt så grejset" (græsset),
Gr. GI. d. M. II. 128 (Thy) ; å sæt på^J9n
øw9r ihn å law el. baq 9n pafikaq
(Vens.) ; bagte af grovt mel, som var sæl-
det Kr. Alm. III 59. 200 ; af ærtemel sts.
s. 48. 149. 156. 211 ; vendes af jysk kone
på hendes skindforklæde, Sgr. X. 75.219.
„de danske piger er så fromme, de går
med pandekager i djer lomme", Kr.
Borner. 380. 09 ; „ efter bitte æg bliver
der bitte p-r, efter bitte p-r bliver der
onde kvindfolk", Kr. Dyrefabl. s. 210,
Fb. Fr. H. s. 140; se endnu potte, øbe;
p-r anses som traktemente og bages
jævnlig ved festlige lejligheder, jfr. Ndl.
Volksk. II. 10 (Flandern), se Adam; han
blyw9r aM9n »n Igt æhr 9n panskåq,
20 (Lem); hans kun stu å baqt paykaq9r
hil9 næt9n får å få no rédi gåt å leq
åpå hans mélma (Vens.); „Torup p-r",
Sgr. V. 24. 49, (N.Sams); „Torsø p-r",
Kr. Ordspr. s. 509 (N. Herred, Randers),
„Tyregod p-r"; sts. s. 520, (Norv. h.)
i stedremser; p-, rørt af mel i urin af
syg, gives hund at æde Kr. Sagn IV.
597. 52; p- af syv ingredienser for blegsot,
Sgr. VIII. 120. 528; med 3 el. 9 levende
30 lus for gulsot (s. d.), Kr. Sagn IV. 593. 11;
p-, lavet af råmælk, må ej skæres med
kniv, J. K. 209. 173 ;
pige bager p- uden til-
ladelse, gribes af synsk præst, Kr. Sagn IV
355. 11 ; Jyde og Tyrk kappes om at sige p-,
Eftersl. 76. 59; i ævent. er der et hus af
p-r, se Kr. V. 147, jfr. Mhoff 449. 19, Gr.
K. M. nr. 15, Gr. Registr. 53; „aus bons
aufgerfiauert, mit milchbrot gedeckt" P.
Volksk. V. 100; „sukkerhus" Ndl. Volksk.
40 V. 107; „peperkoeken hulske" Ons Volksk.
III.87, „maison omelette Tråd. pop. III. 293
;
sign. Vision of Mac Conglinney, Jacobs
More Geltic F. T. s. 70 ;
pige bager p- og
deler med kat, Kr. Æv. s. 180; stifmoder
giver barn p-^ bagt af aske og mel, Kr
V. 112; p- i skæmtehist. springer af
panden og løber, se Sgr. II. 3 1 . 233, VIL
178.783, XII. 220. 804, Kr. Dyrefabl. s. 58,
224, jfr. kage II. 72.50 a, Asbj. 11.235,
60 Mhoff 469, Ndl. Volksk. VIII. 187, Amer.
Folkl. III. 291. VI. 253, Folkl. Journ. IL 71,
jfr. Remus nr. 19 og Jacobs Engl. Folkt.
nr. 28. 57; gåde: føst slant9n o så styw,
så imæ’l æ tæft,, så i æ lyw Sgr. IL 1 30. 691,
I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
