Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
788 partemang—pas
dele ; vi ka part æ ku (D.) ; Jiqj pdrt9r
uk te’ ås (Vens.).
partemang, no. partsma’ti (Åbenrå),
vandhus ; a ska nesn o æ p- el. ne9n auf
die partdma’ri ! jfr. fr. apartement, værelse.
-partere, uo. se ind-.
-parterlig, to, se u-.
parti, no. parti’j æn -9r (D. vestj.);
itk. (Søvind), parti’J el. parti’c k best. -9
flt. -9r (Vens.). — 1) = rgsm., han tåw lo
mi parti’j an; haj ær ene a met parti’c,
af min mening ; ta parti’c få no ;
parti’C9
ær ene liq; ctfb i stdr parti’J9r (Vens.);
di hd djél sé i tdw parti9; han ho gor
9t gåt parti (Søvind). — 2) et sæt leje-
folk; dær sed9r tdw partiJ9r te læj i
dæå hus (D.), di fir parti9r ær un9r
jæn røkn9ii (Bradr.), under en tagryg-
ning O: i et hus. — 3) særegen brug
af ordet i Vens. : udyrkelig jord, welgo^9r 20
å parti’c; „så snot haj war uenfår, si
så wa der ^n wæj, mén di viU éri mé
gdti9r å partij, de haj ha nær oU fopn
uw å, Grb. 211. 62, så snart han var
udenfor, se så var der ingen vej, men
de vilde enge med hængesæk og parti,
som han nær aldrig havde fundet ud af;
vistn. = vestj. mæ vel o såq9r; haj jik
å sldw pds å grdris å parti’c; no hæs-
liq partic, o : dårligt juks ; nok også om 30
slette personer, (Søvind), jfr. fr. partie.
partisk, to. parti’sk (Vens. alm.),
= rgsm. ;
jfr. htsk. parteisch, se parti 1 ; u-.
partu, bio. partu’k (Vens.), padw
el. patw (Ang.), i alle tilfælde, bestemt;
æ ve patw it gywt9s, (Ang.) jeg vil ab-
solut ikke giftes, haå vil partu asté’j
(Søvind), jfr. fr. partout; se forfærde sig.
parvis, bio. parvis (D.), parwies
(Vens.) — rgsm.
paryk, no. parø’k æn (D. alm.);
best. parø’k9n (Vens.), hårvækst, hår;
no ma wi ha dæ skelt we parø’k9n (Vens.)
O: dit hår klippet; riw sæ i æ p-.
(Andst); han gor mæ æn gråw p-, tæj
jæn ij æ p- (D.) ; han ka skyd p-, har
ævne til at bevæge hårbunden ved at
rynke panden (D.); også fig. han hår
æn guw9 p- oh9r æ kaskæ’t (Malt), et
godt hoved; gal i pard’k9n (Søvind s., so
Årh.), o: vred; nu havde herremanden
hans paryk fuld Kr. VII. 163, o: han
havde fået nok at vide, fr. perruque,
henføres til lat. pilus hår.
parykmager, no. parø’kmaq9r (N.
Slesv.), din p-, skældsord til born med
stort uklippet hår.
parykmand, no. et spøgelse ved
Lundø, (Skive) se Kr. Sagn V. 41, 168 flg.,
30. 125.
parojet, to. som har små ojne,
(Ribe) Mb. = pindojet (s. d.).
parål, no. parå’l (Elsted). — 1) fri-
sted i leg. — 2) udrbso. „parå’l!„ råber
den som en kort tid vil trække sig ud
af legen; når den, der er „inde" i lang-
bold selv skal give op, må han, for han
går ud efter bolden, sige: „parå’l få
håhn å mæ sjU!" — i pindespil: „parå’l
fåpimn!" — Vil man atter i leg, siges;
„i’ parå’l!" o: ikke p-, el. „int9 parå’l!"
jfr. Kr. Borner. 477.70; parili o: ind;
parolow O: ud (Adslev), er det parol?
(s. d.) ; se fri fra, ptoj.
1. pas, no. pas en pas9r (Valsb.);
såsnart det tilstrækkelige antal kopper
kaffe er drukket ved konegildet, (s. d.)
går det løs på at drikke „passer" ; en
„pas" er et lille glas koldt brændevin.
Ingen nævner „æ hajmor", barselkonen
og hendes mand eller de gamle i huset,
som sædvanligt er, ved fornavn; de næv-
nes: „bajmor", „basselmor", „basselfar",
„oldefar", oldemor"; er koner tilstede,
som sædvanlig kaldes efter deres mands
bestiUing som „æ smæjkun", „æ krolcun"
,
skal de nævnes ved deres fornavne og n
gor nogen fejl heri, må hun straks have
en „ pas " ; desuden drikkes der skåler,
allesammen i „passer" for „basselmor"
og „basselfar", for „æ ba9n", for „olde-
far" og „oldemor", for søskende og slægt,
sålænge der er nogen mere tilbage, ja
og sålænge, havde jeg nær sagt, der er
nogen til at drikke mere; de gamle véd
at fortælle om mere end én, som de
måtte „kret hjem i en mohgbahr" fra
et sligt konegilde; Feilb. Fr, Hed. 98;
ellers er ordet aldrig hørt; htsk. pasz,
hojt, vidt drikkeglas med lige langt fi*a
hinanden anbragte ringe, der danner
lige store mål af glassets indhold, også:
paszglass., Weigand, Worterb. under pasz;
mnt. pas Sch, Liibb.
2. pas, no. pas æn (D. vestj.), =
rgsm., et vist mål, måde; de æ mæ
dtp9r æ pas (vestslesv.) o : mig for svært;
de æ ow9r pas, over målet, (Malt); ve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
