Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
parat—parte 787
Iwn go mæ p-, jfr. fr. parasol; ital-
para-sole o: væi’ger mod solen.
parat, to. bio. parå’t (D. vestj. Agger),
rede, beredt; lat. paratus.
parbal, no. parhal een -9r (Hmr.
;
Vens.), betalingsgilde : selskab med dans,
hvor der betales for visse par; til legs
(s. d.) kan komme, hvem der betaler.
parcel, no. pasé’l æn best. -9n flt. -»r
(Vens., alni.) = rgsm., fraskilt stykke af
jordlod ; deraf: pasali’jr uo. ubojel., ud-
skifte; de æ pasdlir uk i fli wærdridr
(Vens.); pasdU’st no. i, person s. ejer
en parcel, jfr. fr. parcelle, mlat. particella,
pardovs, bio. se bardus.
parentation, no. ligtale i huset af præ-
sten, (alm. Mellemslesv.); jfr. latin paren-
tatio, ligfærd, parentare uo. bringe offer ved
forældres el. slægtningers grav ; se udtale.
parere, uo. pari’jdr (D.); = ft. tf.
(Vens.), afværge; ka do p- dæn? hvor
der f. eks. er tale om beskyldninger; å
parir å’ (Vens.), jfr. fr. parer.
pargilde, no. pargil æn -9r (Hmr.),
= parbal.
pargås, no. se bagage.
Paris, no. Pari’s (D. vestj. alm.),
hovedstaden i Frankrig, stedet hvorfra
moderne kommer: pari’sdr mumdar er
de fineste ; byen nævnes i ævent. f. eks.
Kr. Æv. m. 110. 167.
Pariser hovl, no. pari’S9r howl æn
(Lindk.), en slags snedkerhovl.
parlement, no. pahmæ’M (Thy),
pehmi’nt (Røgen), pæhmi’M (S. Hald),
ordstrid, kom i pehmi’nt (Røgen), peh-
mønt (vestj.); de ær et nbi å gyr låri
pahmæ’M åm, (Thy) o: gdre lang snak
om; jfr. mnt. parlement Sch. Liibb.,
sammenkomst, ordstrid; ital. parlamento,
underhandling.
parol, no. parb’l æn best. -dn (Vens.),
i udtr. som: no hwada’nt lyj pardhn
så? o: hvilken besked fik du? jfr. fr.
parole, ord, løsen; se parål.
par paar dierken krut, no. koges
i en pot øl mod koldfeber, Kr. VI. 354.11;
hvad er det? hypericum?
parre, no. se padde.
parre, uo.
par9 -r pars par9 (Vens.),
par -9r -9t pant (D.),
par -9 -9t (Søvind s.) —
1) tilpasse så der bliver et par; di par9r
gåt (D. Vens.) passer godt sammen, om
to heste; om mand og kone, når de er
hinanden lige i sind el. skind; „di tbw
be9st9 par9 gåt samsl; de tbw sku 2)ar9 il
(Søv.), høre ikke til samme par, di par
9
ak9rå’t!’^ så æ tysk9r åm hans stu, dæn
jæn ica swåtbroqs å dæn nån wa gro-
hjælmsr, Sgr. II. 108.490; i forsk, kortspil
parres kort (vestj.) sagtens alm. o: to af
10 samme værdi i forskellige farver lægges
sammen; vi ær et pant (D.) ikke lige
mange karle og piger; par9t modsat
upar9t, mage, umage; ejendommeligt er
udtr. hqj sku hæn å pans te i cbwl
(Vens.) o: hen at prøve en kjole. —
2) duw9r9n par9s (Vens.) = rgsm.
-parret, tf. se u-.
parris, no. paris æn -9r (Mors Thy),
en stakkels godtroende fyr; æn sær p-;
20 de æ mæ æn sæ paris (Agger) , en
underlig fyr; æn sær 2Jciris; beh paris!
(Lild) kælende ell. drillende, jfr. perres.
parriset, to. paris9 (Mors), lojerhg,
vrovlagtig.
parrismand, no. parisma’h æn (Mors),
=. parris.
part, no. part æn pårt9r (glds. D.),
part æn part9r (nyere D.); flt. part el.
pårt9r (Agger), part æn pårt9r, (Hmr.,
30 Mors, Thy, Gjern); pdrt i best. -i flt.
port9r (Vens.); påt æn (Heil., Elst.); pbt
æn pot (Søvind s.); pat æn (Ang.), lod,
del; alm. istedetfor del: a tæj9r di tåip
part9r, så ka do b9hål dæn jæn (D.),
a, få mi’ part, jeg for min del; tæj ka-
tø’fl9r åp o part, hjær9 højd o part,
(vestj.), hjkr9 fuw9r9ri 9po part (Lild s.),
gore arbejdet, således at man som be-
taling får andel i udbyttet; han hb pot
40 i 9n bgi (båd , Søvind) ; do ma ene ta
mej port (Vens.), „de hojj di it ow
nowwe ow poeten" Tkjær N. K. s. 23
det havde de intet af, ingen af delene;
„hwes a sku å wo oww mæ jæn ow
poteren " Jyd. I. 6. 2, hvis jeg skulde have
været af med (o : miste) en af parterne
;
bu pbrt9r9n ska hør9s (Vens.) ;
jfr. Aasen,
part, isl. partr hak. ; mnt. part, Sch. Liibb.
;
lat. pars, del; an-, arve-, broder-, fjerde-,
50 halv-, mand-, skibs-, tredie-, tyvende-.
parte, uo.
part -9r (D. vestj.), flt. tf. pårt9d (Agger),
pbt -9 -9t (Søvind s.) ;
påt -9 -9t (Elsted),
pbrt -9r -9 -9 (Vens.) —
50*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
