Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
792 pattebarn—pave
Mannh. Baumk. 1. 147 anm., hvor omtales
Vildes lange bryster, se i regist. Brust;
jfr. kvinde, som blev bjærgtagen måtte
give hunde die og fik lange br-, Kuhn W. S.
I. 73. 62; store br- af at sy, Bondes. Histor.
s. 233 ;
jfr. Rietz patte no. patta uo. ; se
bryst; hunger-, ko-, suge-, sukker-, tudse-.
pattebarn, no. pathån æn -bon (D.)
= rgsm.; „a seje ’et inda så tydele, te
et patboen ku fåsto ’ef Tkj. II. 96. i et
sagn siger det nyfødte barn: „np 9r æ
klok oh!" en time efter: „np 9r æ klok
tot, no skal a te 9n!" og så døde det
(D.), jfr. Kr. Sagn II. 292. 180; om talende
patteborn, se Liebr. Volksk. s. 210, Kr. II.
16. 8 ned., Gr. DgF. I. s. 27. 10. 11.34. II.
181. 23. VI. 165 ned. ;
p- sukker og folder
sine hænder, da det døbes, Kr. Sagn II.
292. 179; barn taler og gor vers, Land-
nama V. 6 ; taler julenat, Arnås. II. 25
;
helten taler, da han er født J. K. Ævent.
I. 18, Kr. VII. 13, Asbj. I. 99, jfr. Veckenst.
Volksk. II. 24 ; Mélus. III. 490, Rom. Quest.
s. XGIII med henvisning til Leskien, Litt.
March. s. 363 flg. 490 flg. se endvidere,
Kalevala XIX. 483, L. 455, Prohle, Harz-
sagen 188. l., jfr. Schambach nr. 14,
Bartsch I. 283. 372; Dennis Fjort 56, Gr.
Blackf. 31. 56; siger, at gud har tilgivet.
Busk Rome 198. 200, Rivista II. 369;
vedkender sig sin fader, Busk Rome s. 125
;
varsler om dom, ulykke, Ndl. Volksk. VIII.
70, 73.9; Temme, Pomm. S. 310; be-
vidner moders uskyld, Meyer Abergl. 162,
LeIand Etrusc. 235; barn i vugge for-
langer sværd, Gurtin Myths s. 223, jfr.
Thors tre vintre gi. son hjælper sin
fader, Skaldakap. 17, splintrer sin vugge,
Kalevala XXXI. 87, jfr. Bran 1.216; p-
born kunde både stå og gå ærinder, men
da deres hjælp misbrugtes, fik de huller
ved lænden, det åbne sted i hovedet, hvad
først måtte lukkes, for de kunde gå, se
Kr. IV. 334. 425, VI. 236. 324, VIII.
371. 660 flg. jfr. Kr. Sagn II. 255. 22 flg.
Sgr. II. 93.456, Faye s. 6, Folkl. Journ.
VI. 53. 182; da Eva ikke vilde lade barnet
gå, må alle kvinder bære deres born,
Veckenst. Volksk. III. 222 ; hermed kan
smstilles, at barn fødes 7 el. 9 år gi.
se DgF. nr. 84 D flg. III. 858 b, Sgr. I.
115. 436. 73. 234; II. 10, Kr. I. nr. 74. II.
nr. 35. jfr. ufødt; småborn.
pattedragen , to. i udtr. som: æ
gris æ hlowøn gåt patdræjm (vestslesv.)
o ; har fået rundelig den patte, de trængte til.
patteflaske, no. patfiask æn hest. -Sw
flt. -dr (Vens., østj.), patfiask æn (D.) =
rgsm.
pattegris, no. patgris æn (D.) =
rgsm.; gris, som patter; af en p- skal
man tre gange tage nogle hår af hvir-
velen over lænden og lægge dem på en
10 glød; så tages grisen i benene, snurres
tre gange omkring den opstigende røg,
da kan ingen gore den fortræd, Kr. VI.
265.114; også kæleord til et lille barn;
se æventyret „Pattegris" Kr. V. 246.
patte - gudmoder , no. patgumnor
æn (vestslesv.) = paMemoder.
pattehorn, no. pathumn æn (D.)
= dæggehorn, hvormed man giver lam
patte.
patteklud, no. sut, en sammensvøbt
klud, som gives barnet at suge på (Ang.),
jfr. sukkerpatte, sut.
pattekone, no. patkun æn (N. Slesv.)
= pattemoder jfr. Kr. Alm. IV. 84. 230.
pattemoder, no. den kone, som
følger med et lille barn i kirke for at
give det die, når moderen ikke selv er
med, J. Saml. V. 108; også Ang..
pattenus, no. patanus æn -9r-(Agger),
^^ patanås æn -dr (vestj.). — 1) flt. bryst-
vorter, vel spøgende; — 2) kælenavn for
et spædbarn.
pattenælde, no. J. T. 1 20. en plante,
døvnælde, tvetand, Lamium album L.
(Løgstør) ; navnet fordi bom suger på
kronrørene.
pattepulver, no. der udleveres pul-
vis gallactopæus (Peters.).
-pattet, tf. se ud-; to. se to-, tre-.
pattetoj, no. pattoj de (D.), yver
og patter; æ p- o æ ku, de æ gåt nåk.
pattevarm, to. patwarm (Agger),
p)atwarm (Vens.), varm som modermælk;
„haj towd sé hwa mon i patwarm mjælk
få å hlyw fijn å skir i hujan’^ Grb. 72.10,
se kattevarm.
1. pave, no. paw i el. æn hest. -9n
(Vens.). 1) = rgsm.; pamn i Rom; fig.
en opblæst person: så tyk som 9npaw;
50 æn hre pate; hqj æ spnt i paw; jfr.
baron, professor, profet; han sed9r som
9n paw (D.) O: behagelig, blødt; go som
9n paw (Agger) o: hovmodig, stolt; jfr.
,han trodde, att påfven sjålf nalkades",
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
