Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
pave—peber 793
så stor stads var der, Bondes. Historie-
gubb. 298; , sidde som en p- i en skid"
Kr. Ordspr. s. 276, „nådige hr. p-, forvar
jer næse for lyset
!
" Kr. Ordspr. s. 239
;
„kan du så gætte, hvorfra det kom, så
er du klogere end paven i Rom" Kr. IX.
129. 39, slutn. af et smædevers; i p-s
sovekammer er to senge, en for ham
selv, en for hans brud, kirken, Gering
II. 65; Jyde Anders blev p- i Rom,
Eftersl. s. 70 ;
p-n alene kan tilgive svære
synder, se skæmtehist. Kr.Vll. 237, skæmte-
visen Sgr. VI. 132.743-44, jfr. Strackerj.
1.272, frelser fra djævelen, Mélus.lII.489;
en fixérvise, se Haukenæs II. 188; fort.
om manden, der valgtes til p- ved at
duen satte sig på hans skulder, synes
at måtte findes på dansk, se Grimm
K. M. nr. 33, Folkebogen Gregorius, Simr.
Volksb. XII. 83 flg. , Gonzenb. nr. 85 med
henv., Weinh.Volksk.VI. 173, jfr. Monnier
s. 108, Rivista I. 673, Magyar T. s. 12,
P. Volksk. VI. 101.4: hanen vil til Rom
(s. d.) og være p-, Gr. GI. d. M. I. 223;
,der skal 12 kejserdommer til et pave-
dcimme" Sgr. XII. 185. 724, fra en remse;
den øverste værdighed i legeremsen:
mand, husmand, gårdmand, herremand,
konge, kejser, pave, se Kr. Borner. 574. 18,
se Luther; et spilleudtr. Kr. Borner. 552. 76,
568.00; — 2) en stor stendunk, skjægge-
mand (s. d.) (Herning) ,
jfr. Abraham,
munk ; ordet stammer fra lat. papa, fader,
se pebling.
2. pave, uo. i udtr. sed o paw (D.),
sidde og brede sig velbehagelig; go o
paw (Lb.), drive, ikke bestille noget.
pavens klæder, no. leg. Bornene sid-
der i en kreds omkring i stuen, og et af
dem står i midten. Hvert af bornene
vælger nu et klædningsstykke af pavens
klæder, en har f. eks. hans hue, en anden
hans strdmper, en tredie hans sko osv.
Når nu den, som står i midten nævner
et af de navne én gang, som et af
hornene har antaget, skal denne gentage
det to gange; siger han det to gange,
skal vedkommende kun sige det én gang.
Når denne nu ikke passer på at gentage
ordene hurtig og de bestemte gange el.
gor sig skyldig i en anden forseelse, må han
op at stå i midten, og den, som stod der
for, må da overtage hans navn og plads.
Sgr. IV. 1 09.282,(Sams),jfr, præstens klæder.
pave-ord, no. paw-gr (N. Slesv.),
tal p-, føre store ord i raunden.
pavestol, no. pawstuml æn (D.),
stol med armlæner (jfr hvilestol); man
hører også bqwstuml der kunde være =
bagstol o : stol med ryg (?) jfr. bagreb.
Pavli-ord, no. pawli-omr æn (vestj.),
sæji no æn p-; han så æn p-; et af-
gorende ord ; tål p- (Mors) , føre store
10 ord i munden; jfr. Asbj. III. 370 han
læste Pauli ord for nissen.
pavs, no. paws æn (D.), dumt, en-
foldigt barn, se povs.
pavse, uo. go o paws om (D.), om
ældre : gå og drive.
pavsi, no. paws el. pawsi æn (Vind s.),
en tyk mand.
pebbel, no. pevdl æn peyøl (Agersk.),
— 1) en hlle bæk, jfr. debel. — 2) i
20 [pebdl] (Vens.), knarvorn, vranten person.
pebbelbnkse, no. pebdlMws i (Vens.),
en tvær, gnaven person.
pebbelhæftig, to. i altfald i et en-
kelt udtr. : pøhalhæftiq skijd (Lild) , o
:
stærk diarrhé.
pebbelløbe, uo. pebdlløt (Vens.) =
pebbelrende.
pebbelregne, uo. se pillerregne.
pebbelrend, no. pevdlræn de (Ager-
so skov), bugløb, diarrhé.
pebbelside, no. pebdlsij i (Vens.),
skældsord = pebbelbukse.
pebbelskide, uo. pebdlskij (Vens.),
have diarrhé.
pebbelskank, no.^e59?s^()^Å;i(Vens.),
= pebbel 2.
pebbelskrædder, no. pebdlskrcpr i
-dr (Vens.), = pebbel 2.
pebble, uo.
40 pevdl pevhr pevdl (Agersk.),
hebdl el. pebdl, pebhr pebbd (Thy),
ft. peb9lt (Vens.),
pef9l pefl9r pefdlt (Bradr. , Ang.) —
1) pible; løbe dråbevis, men vedholdende;
æ blad pebhr uwd å æ sgr (Agger). —
2) være tvær, mukke; haj gor å pebhr
(Vens.).
pebblerende, uo. pev9lræn (D.),
løbe piblende, om vand, blod f. eks.
peber, no. pex>9r de best. -9 (D.,
vestj.); p)eb9r é (Vens.); pév9 de (Søvind);
pefar de (Mellemslesvig); et bekendt
kryderi; stét pepør (Vens.); så su9 (surt)
sdm pév9 (Søvind); æ vår tefræ’js, do
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
