Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
794 peberbøsse—pebernød
vår, oor æ pcvdr gror! (N, Slesv.) o: du
sad på Bloksbjærg, jfr. Sch. Liibb. III.
319. b. øv.: utinam omnes Poetæ essent
ibi, ubi piper cresclt, Epist. obsc. viror.
s. 120; „de bår åså kost peber såent æ
klæj" J. Saml. I. 308 (Vens.), o: det har
været dyrt; æ harøt mæ æn vom- (horn)
harø å æn lær-akdr, æ soi sokar å høsts
pefdr (Valsb.), o: efter den søde klø,
den sure svie, Feilb. Fr. H. 147.37, se
læderager; a hår æn fcowl ful å pev9r
hjæm! sagde vestjyden om sin arrige
kone; di mol pevsr (Varde, Andst), om
knurrende, vrede folk; „hvormeget skal
vi vædde?" — „en kande peber!" Kr,
Alm. II. 161.378, Sgr. IV. 14.25, jfr. VI.
237.856; det må koste en kande peber,
se peberdyr; peber og salt strøs i et
åbent sår, Kr. V. 73. lO; Dronning Mar-
grete skek9 ham æn skæp pæfdr å lat
si, . . . te sit (hendes) falk vå så vilt
såm pæfdr, J. M. 73; i en remse: pevdr
o ålhån o at slås smokrydørisr, hwa dær
ær i æ fostd (fåresti), ka I fo nåk aw,
Kr. Alm. IV. 120.2; en pæl brændevin
med p-, råd mod koldfeber (alm.), jfr.
Suffolk Folkl. 15; kat som hedder Peber-
hale kogt, Kr. Æv. III. 244 ; alm. drenge-
morskab: at støde peber; to tager den
tredie i arme og ben, svinger ham frem
og tilbage og støder- hans rumpe mod
gulvet, lignende lojer sagtens alm., jfr.
Ardiivio I. 251. XXXIV (Italien); „dump"
Folkl. Journ. VII. 52 (Skotl.), Wh. Volksk.
VII. 138 (Bukovina), jfr. mnt. peper Sch.
Liibb. med oplysn. om, at peber i mid-
delalderen i mange lande i Europa gjaldt
som en afgift; skattepligtige bønder måtte
yde peber foruden voks og hvede og
mangen en helgen fik af de andægtige,
der tilbad ham, et pund peber på sin
festdag; lat. piper; se spilde; hunde-,
munke-, puge-, spansk-, sten-.
peberbøsse, no. pebarbøjs æn -ør
(Agger), pebdrhøs æn (Vens.), — 1) =
rgsm. (alm.), — 2) en meget tyk mand,
stammer sagtens fra de som en lille tyk
mand formede p-bøsser, (Vens.).
peberdreng, no. pef9dræfiæn{Sm\do-
ved), butiksdreng, se pebersvend.
peberdyr, to. pevørdyr (vestslesv.),
overmåde dyr, se pebret.
peberdåse, no. pevørdos æn -sr
{Andst), pévsdos (Søvind s.), = peberbøsse.
peberhus, no. pefahus et -hiis9
(Sundev.), kræmmerhus.
peber-i-allehånde, no. i udtr. de æ
nåk, el. de æ nåk blowdyi te p)ev9r-i-ål’hån
(D. , vestj.^ N. Slesv.), om alt hvad der
er uordentlig sammenjasket, om mad,
om rester af forskelligt på bunden af en
skuffe, o. lign.; pehdro’lhåj (Vens.), alle-
hånde, et kryderi.
peberkjærne, no. = peberkorn; i
rimet: å æst do syk, å vel do dø å ka
do et fg hæjdr, så ska do ha 9n pev9rfcar,
som æ gon igæmal 9n skræJ9r (vestj.),
jfr. J. K. 42. 6.
peberkorn, no. pev9rkumn æn (D.),
= rgsm.
peberkværn, no. pev9rkwan æn (D.,
vestj. , vestslesv.) ,
pevdrkwqr æn (Sall.),
— 1) en uddybet trækrukke i va.seform,
20 med tilhørende støder af træ, begge for-
synede med rivejærn; den bruges til at
rive peber og kryderier, idet man lader
støderen gore en vuggende bevægelse,
som frembringer en ensformig knurrende
lyd , der forklarer udtr. : æ mon ggr o’
hin som æn pev9rkwan, (Andst) ; billede af
den se Fb. Bondeliv s. 58; jfr. „snuskværn"
Stolt s. 83. — 2) en rebgynge, hvor
rebenderne er befæstede nær sammen,
30 så born kan sno dem sammen og så-
ledes komme til at snurre rundt (Sall.).
pebermynte, no. pev9rmynt æn (D.),
pevamynt æn -9 (Søvind), plante, mentha
piperita L. ; æn 2^ev9rmynt snaps (D.),
snaps med pebermynthe.
pebermø, no. pewrmø æn -9r (D.,
vestj.), pév9mø æn -9 (Søvind), en ældre
ugift kvinde; skal efter døden gå på
Drasbæk Strand ved Thisted og råbe:
40 „hutten om hej, her må æ gå, for dem
[karlene] æ hår frej!" (Thy); rider Val-
borgnat til Troms kirke, Kr. Sagn VII.
118.27; sidder i St. Annas „essschrank"
Ndl. Volksk. VII. 29; bliver ugle, Mélus. 111.
377. 12; mange henv. Schweiz. Volksk.
11.55; skal Jead apes in heil" el. „mend
the old bachelors’ breeches", el. „braid
St. Gatherine’s tresses", Folkl. Rec. II. 200
(Engl.), jfr. Folkl. IX. 127; „coiffer St.
50 Catherine", Tr, pop. 11.533, se pebersvend.
pebernød, no. pebarn^ æn hest. -9n
flt. -nhr (Vens), pev9rnød æn -nødør (D.),
pev9rnød æn -9r (Agger), — rgsm., bages
til julen og anvendes som indsats ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
