Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
796 pebre—Peder
1. pebre, uo.
pévøV; pépra, pé-v9rt, pév9rt (Elsted),
nf. ni. l’t. pebsr, tf. pepsr (Vens.) = rgsm.
2. pebre, uo. i udtr. o pev9r æn Icbwl
(Fanø): mange læg sys i nederdelen af
det tykke skørtetoj; dernæst lægges det
enten i ovnen, el. når brødene tages ud
af ovnen lægges de varme på rynkerne
af kjolen, så holder de sig bedre; dette
kaldes „at pebre kjolen"; pibre?
pebret, to. pemrd (D., vestj.), pedsra
(Vens.), = rgsm.; fig. dyrt, om hvad der
købes; de æ pewr9 o et o kom te (D.);
han æ noj pe^rd (Agger), gnaven.
Peder, no. Pæj9r (D., vestj.); Peddr
kan også høres; Pædr (N. Slesv.), Pij9
(Vor, Silkeborg, Årh.), Per el. Peter el.
Piar (Vens.), Peddr (Sams), Pijdv el. Ppr
(Mors), alm. mandsnavn; når efternavnet
tilfqjes, er det tonløst : Pe PiJ9S9n, (Silkeb.), 20
Pa Tams9n (Årh.); / maj_, dæ hjH Bals9r
Pi9r Kr. IX. 210 (Vens.) o : Peder Balser;
fra Fjolde anføres Ped9k9n, se am, er
det Peterchen ? — slægtsnavnet Petersen er
utrolig alm,, i Kbhvns Vejviser 1893
fandtes 2697 personer med det, se’Dania
III. 291; som slægtsnavn: Hans PæJ9S9n
(D. , vestj., Sams); PiJ9S9n (Silkeborg,
Vor h., Grenå, Vens.), Ma Pæj9st9r
(D., vestj.), Pij9st9r (Silkeb., Vor h., Grenå, so
Vens.), Maren Pedersdatter ; Kår9n Pest9r
el. Pes, (Lem); Kjæ Pest9r (Holmsl.);
Bet9 Per te Pe Stow9 Pes, Kr. Alm. VI.
207.462, (Harboøre), „Kow-Pjé-Krestjan"
,
en bekendt kopranger i Vens.; navnet
bruges bekvemt med vedsat ord, der be-
tegner personens alm. egenskaber, se
Dania III. 45, jfr. P. Volksk. III. 153; se
Hejmdal 14. 9. 1894: en mand, som
kaldte sin nabo „Knivsbjerg-Peder" med«
hentydning til festen på Kn-, blev udvist
af Sønderjylland ; i Tyskland skal navnet
Peter anses som ulykkeligt, se Nyrop,
Navnets Magt s. 201, jfr. Grimm Myth.^-
956: Meister Peter, Peterie, navn på
bøddel og djævel, jfr. også Urquell V. 243
;
af navnerim kan anføres:
Pæjdr P9læJ9r P9 romvæpr
flow åp i æ væJ9r å æn lih bet læJ9r,
fol nipr i æ stek9lshærtræ9r
å bræk9t si tæ9r å row si klæar,
gek in te si muw9r å grær.
„Hør no, liU Pæ9r, hør no åp mæ å
grær,
a ka sæt æn læp å di klæar å flå rå
få di tæ9r!" (N. Slesv.);
el.Pop/ar P9læJ9r P9 ron9væJ9r,
Per halgal, P9 hiJ9lgal, P9 tår9nskral,
Per ilnist, P9 rev9l om row,
P9 raltman (D.)
;
Q\.Pæ9r, P9læ9r, P9 romvæar,
P9r aneq, P9r flørskeq, P9r drevdlomdrat,
han stål æn kat, jubnat;
han hai en9 rest å steg 9n å,
han skår 9n små å år 9n rå, (N. Slesv.)
;
el.han hai em rest å steq 9n å
så tåw han æn san9 flaw,
få de ku skur Pæ9r sin maw, (ssts.)
;
e\.Pær han floj åp ar æ vær,
å stål æn pøls fra Våhær,
mæn imn Våhær han kåm mæ æn knyw,
så haj Pær æ pøls i æ lyw. (N. Slesv.),
se Gr. GI. "d. M. III. 224. 406, jfr. Ndl.
Volksk. I. 272;
el. Pe PæJ9S9ns Pæpr, Pe ron9væJ9r,
Per ek i æ pan, Pe TriUromtran,
Pe snak, Pe tak, Pe snorhål, (Vilslev);
el.Pæpr, P9 læj9r, P9 romvæjer,
P9 rij-te-wan, P9r træskahæl,
godaw, lih hep, gro, låy, stomphåh
PæJ9r! (vestj.);
el. PæJ9, P9 Væj9, P9 romlbok,
han bok9 wa fg9 å fådær9 wa lam,
Pæj9r fæk skam, å de blbw æn us9l
bet9 ållam.
(S. Salling), jfr. Kr. Borner, s. 115. 4l". flg.
„Peder vitte veter, vidde syv å feter,
imuen kommer Rom, stumphalet, stak-
halet å bitte Peder", Kr. Borner. 112.13.
„Per å Pow^l di sked o æ skowl,
så holdt de ’et op te æ lille fowl;
de vild den lille fowl ett ha,
de ku Per å Powl sjæl ta!",
Kr. Borner. 115.32; slige navnerim se
Nordl. Barnvisor s. 232. 587;. Simrock,
Kinderb. 117. 445 ; Veckenst. Volksk. 1. 393
;
Ons Volkl. I. 54. 26.27;
„Lille Pæjer å stor Pæjer å Pæjer å
Pe Læjer,
Per Østergor å Per Vestergor å Per
Tammesen å Per Skræjer;
å, hlle Wolle, vil do dø?
a hor æn fowl søng: å hwæm ska ha
di fæstemø?
di roser er udsprongen !
"
(Palsgård), vist et danserim; Per Runk
med sin dunk, Per Rus med sit krus,
Kr. Anholt 124.331, remse; dær bod fæm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
