Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
802 penge
beregning; de vår goi pæri (Valsb.), god
fortjeneste; han hå tit tjænt guw9 pæri,
mæn han hår ek kun halt tvej »m {Agger)
;
hil pæri (Vens.), sedler og lign. modsat
småpenge ; liq pceti (Vens.), p-, som slår
lige til; løs pæri (Vens.), rede penge;
do ær ålstæj ad lisom un pæri el. de
komdr igæ’n lisom un pæri (D.) , falske
penge ; re pæri (D.), — rgsm. ; æn skiddn
pæri dæm å9r å druk vi op, få vi vå
sårdn lirdh krådp" , Fb. Fr. H. s. 135. 18,
(Valsb.) ; æst do krom, æst do stram,
hær do pærpr, gær do fram, sts. s. 97;
a hår var o gyjsr mæ mi [kaskæ’t] en
mæ ål mi pæri (D.), siges spøgende, når
man forlægger noget; de æ skit å so
pæn, di gror et (vestj.), o: kaste penge
ud af vinduet, øde dem; ka Wå har et
arhdd gir ræjn pæn (D.); tot pæri æ^^bdtrow falk aht, ka han hdtrow dæm
snar tåan (D.) o: folk med bestemt Ion,
aftalte penge, kan snart bruge dem op;
no ka do nåk skryw hjærn ætd no fli
pæ% (Vens.), til den, som ikke kan få
flere stik i kortspil; få sin Ion i pæy,
jb no i pæri; haj sårikd pæy, som skit å
klhr å de sam slaw ; dæj, dæ jywt9 sæ
få pæri, fåtryr 9 læri; non leqd dæm
pæti åp, aj9r ø dæm; spøgende: skit
pæri, (vestj.), siges om rige folk, der
ingen born har; æ pæri o æ how9r æhr
å æ spel! (vestj.), o: lad mig se, om
du kan betale; „æn ka fo moj §or få
pæri!" så han æ man, da sdw han æn
broq9t føl, (Malt) ; fd pæri ka mæ få ole
U9n hem9riq, (Vens.); æn ka fp ålteri få
pæri ud9n gosek o glarstowl, (vestj.); „dæ
ska pæri te!^ så mamn, di hø ham te
mæ pæipn, né bdr9 tøs9n mor sæ! dæj,,^^ bas9l, (Skanderb.); ska ha æ p>æri,
dær en pæri hor, skal ene ji no; hh
kom9r a nåk te min pæy, dlsarn9l, kan
siges, når et uventet held indtræffer (Vens.);
han hår pæri som plåwhywl, æ di et
Us9 stuw9r, æ di lis9 ron; æ pæri ka
sawt slo te’, dæm æ dær eri9n æn g
(vestj.). O: de er runde; de læv9r knap
te pæri, o: bliver snart til en sum; a
kom9r oba’q in, a hår eipn pæri! siger
vo at ær!’’ soi æ mari, da haj hans
tjæmstdræri kojt sæ æn merskomspif,
(Hadersl.); nær æ pæri ær ø, hå di æ
sdw o fø, (vestj.), om en, der gifter sig
for penge ; "jw^J^ o barfk9rå’t, de ka jawn
ål t9ri, Sgr. I. 43. 129, ordspr., b- er også
mørtelen, hvormed uglattet murværk jæv-
nes; far håd a pæti i æ tåsk, no hår a
kon skån o åsk, (vestj.); „i Row9Strop
den, der ikke går ind ad hoveddoren, (D.) ; so drek9r di 9d åp, i Gajbjær9 dær ed9r
gærn do di pæti! (Malt), siger den, der di 9d åp, rn9n i Tåwthiw dær samhr di
ej vil modtage betaling; æ pæri brin9r po??^’^, Sgr. XI. 121.257 (Vejle); ,iBrøesgoe
ham o æ lor el. sed9r løs i æ lom o* hå di pænng å tææl", Kr. Ordspr. s. 525,
ham (vestj.), han kan ikke holde på dem; (Lonborg); ,i Gravlund tæller di pænng".
sam9l pæri, leq pæri åp, ha pæri ve’ sæj;
vi hanhr, som dær wår eri9n pæri i æ
Ian (D.), o: bytter lige for lige, jfr. Kr.
Alm. V. 25. 62 ; do ska et vær ræj få di
pæti, di ska et sto dæj få nær! (D.), til
sts. s. 529, (Lygumkloster); „a hår eri9n
peri, a æfræ Søwt9n" (Galten); p- gæmtes
i ældre tid i sengehalm, hoseskafter og
lign.; moderen tog en med blanke dalere
fyldt stonthose ned fra hylden ved skor-
den, som har lånt penge ud på usikkert 4o stenen, Sgr. X. 60. 189, Kr. Sagn VII. 35. 28,
sted; ,han har såmange p-, te fanden
kan ikke slæbe dem på et skred is-kjær",
Kr. Ordspr. s. 239; han hår pæri som
skit, smol (vestj.); „péri øst haj uw som
skit, å næ di bejønc å merik åpå i lom9n,
så pijnt haj høj9rn’^ , Grb. 202. 2; di tår
pæri som gres (Sall.); de æ stræ^ arb9d,
m9n de gir lomsk pæti (D.), o : giver god
fortjeneste; pæri dær9r mam (vestj.); æ
M. Skr. s. 50, se hosekrave, -skaft; han
havde ingen pengepung og sjælden lom-
mer i hans bukser, derimod havde han
et godt, stærkt hoseskaft, som var bundet
fast i den ene ende med en god strikke,
så puttede han hoseskaftet med pengene
i toppen af hans store, røde lue, M. Skr.
s. 67, jfr. Kr. Alm. III. 34. 90, V. 31. 81,
VI. 251.630, jfr. Djurklou Unnarbo s. 4;
pæri gror i æ skit (vestslesv.), o: mød- so i knude i lommetorklæde, i strompe til
dingen giver penge; æ pæri te hrænvin
el. toba’k gror i æ lom (D.), o: de fås
altid; di pæri, di spår9, di æ næm9st
tent, Sgr. I. 190. 32, (Lisb. Terp); „vå
marked, Aldén, Getap. s. 40; i fustager
til købmændenes markedsrejser, Kr. Alm.
V. 168. 429, Fb. Bondel. s. 161 ; en mand
efterlader en 18 pots gryde fuld af sølv-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
