Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
810 pertefuld—pest
pært mipr in ij øt (sts.), jeg kan ikke
presse mere derind; overvælde, få bugt
med, (Bradr.); slå med en sten, træffe
ved kast, (Agersk.); æ man pærtør hans
falk gråw mæ arhdd (D.), plager, over-
vælder; pcert æ marh u’d (IVIalt), udpine;
pært p" (Malt), klemme på for alvor, som
når man vil have sat en sag igennem
;
pært jæn (Staby), nøde med mad og
pest, no. pæst æn (vestj., alm.), =
rgsm.; d skyj jej som pæstdn (Vens.),
den kaldes også „den sorte død"; græs,
løg blev sorte, kød udsat for luften, de
syge fik en sort plet i hånden, se Kr.
Sagn IV. 556. 79. 88. 563. 11, Sgr.
X. 107.281; „mandekvæl", , mærkedød,
Thiele II. 57; „manndau5i’’ Fritzn. ;
,svarti
dauSi" Arn. I. 348, II. 98; kom til Vens.
drikke ;
pært i’ sæ (Malt), fylde sig med lo med et skib fra England ; med et lig,
mad og drikke; se prippe, jfr. Rietz
pårtas ?
pertefuld, to. pærtful (vestj.); perpful
(Lem); fuld til randen; beruset; også:
æ mark æ pærtdndøs ful å semr (D.),
marken er overfyldt af senegræs.
pertentlig, to. ordet findes i mange
fordrejede former: han komør så pro-
sæ’nth mæ at (D. , Malt) , fint ,
pænt
;
der råbte: ve! til Sams. Kr. VIII. 333.572;
med to lig, der drev i land i Sjorring,
Kr. VIII. 333. 577, Sagn IV. 556; 1654
med et skib til København, Thiele II. 60;
kommer fra kobberskib med hovedløst
mandskab i Justinians tid, Tylor, Anf.
1. 292; det ringede under jorden som
varsel for dens komme, Kr. VIII. 333.569,
Sagn IV. 557.82; el. man så et brændende
pørne’nth (vestj.); perkdnæ’nt el. ^erA;9- 20 hjul , der trillede til en gård i Myrhoj,
mæ’nt (S. Sams.); pørgdnfids (Sall.); pæn,
net i klæder; perganæ’nt e\. pemrine’msk
99 V’) gå stolt (Lemv.); pinæ’føn (D.);
pane’pøn (Lb.), naragtig, pyntelig i sin
dragt: pepørnæ’nt el. pepsrnæ’nth (Malt);
pene’ ntb (Rmr.); „den pænfenu’ttele kuen
wa hun nok et", Jyd. I. 82, hun æ så
pæstønéqdn el. fistdneqdn te å syc å wask
(Vens.); herhen hører saglens pøvørine’l
(Himmerl.)Kr.VIII nr. 574, jfr. Thiele II. 58,
el. den kom som en hvid hest, el. som
en buk på tre ben , Thiele II. 58, som
en hest på tre ben , Kr. VIII. 333. .570,
Gr. GI. d. M. III. 107. 27, jfr. helhest, el.
som en blå sky, der lignede et blåtærnet
forklæde og som forgiftede vandet, Kr.
IV. 73. 105; Sagn IV. 557. 83. 87; jfr.
Strackerj. II. 119. 428, 165. k; som en
æn el. pevørine’lskid æn (Lem), om over- 30 skygge, Kr. Sagn IV. 558. 86; el. som en
måde aparte, prikken person.
1) pertning, no. perpnati æn (Lem),
propning, se perte.
2) pertning, no. pærtnøii de (vest-
slesv.), pergament; bruges til kniplerskernes
prikkebrev; se perken.
pes, no. piJ9s æn (D., vestj.) ;
pes æn
(Agersk., Bradr.); avlelem hos dyr, orne,
tyr, væder ; i Klojing, (N. Lygum s.), fedede
tåge, Sgr. III. 212; Kr. VIII. 333. 572; jfr.
Arnason I. 348, Mhoff 241. 329; som
dunst, fugl, Arnås II. 135; som kold
vind fra hule, Magyar T. s. XXXVII;
viser sig som en blå flamme, en sommer-
fugl, Z. f. M. IL 83, L 191 ; Kuhn V^. S.
L 140; som hvid fugl, Kuhn W. S. L 142;
tilskrives „vampyr", „nachzehrer", Z. f.
Myth. IV. 275; Urquell III 288 flg.; Jødernes
bymændene årlig en orne , som de så 40 forgiftning af brøndene, se Meyer, Abergl.
solgte for at få penge; pesen blev skåret
ikke for knapt af, en edsvoren mand gik
om sondagen rundt med den i byen og
holdt den ned i hver kålgryde; tiden,
det varede, rettede sig efter stedets
ottingtal (N. Slesv.), jfr. en tilsvarende
hist. Busch. Volksh. s! 65, Ons Volksl.
VI. 115; p- af hest tilbedes, se Maurer,
Isl. S. 309; Arnås I. 177, jfr. V6lsal)åttr;
s. 200 flg.; Schindler s. 168; i norske
sagn drager pesten over landet som karl
og kvinde med rive og kost, P’aye s. 127;
Haukenæs L 115, II. 55, IV. 464, Nikol.
L38; Tvedten s. 49; Kleiven s. 48; jfr.
Arnås II. 98; ligeså i svenske sagn, se
Hazel. VI. 25 (Goinge), Rååf I. 99; Wigstr.
FS. 13; dreng og pige, Segerst. 189;
jfr. Hildebr. Folkets tro om sina doda
jfr. Aasen peis, mnt. pese, Sch. Lubb.,50s. 140; at p- og kolera personificeres.
sene; se forpest; pette, pilekok, pis 2; se
bolle-, knav-, orne-, pladder-, tyre-, væder-
pese, uo. og smstn., se perse.
pesen, lo. se persen.
sker også ellers, se Krauss Volksgl. s. 57,
„Pestfrauen", samme forf.s „Pestsagen",
Magyar T. s. 417; Garnelt, Women II. 16,
(Jødisk); Grimm Sagn I. 211. 168; Møller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
