Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
pige 815
(Vens.), iron. ros; hwes betø piq æ do,
mej dræri? (Vens.), vittighed; piger og
humle er ikke lette at tumle, de kan få
skade på én nat^ Kr. IX. 41. 451:
tæj æ piqsr ætdr æ såri,
å æ le ætdr ce Måri, —
så kan 9n hhjw tit nardt (Brandr.)
;
skal pige og dreng døbes samtidig, skal
drengen (?) først døbes, ellers får pigen skæg,
Sgr. VII. 37.73, jfr. Henderson s. 16; en lo
pige, som ligner sin fader, og dreng, som
ligner sin moder får stor lykke, Sgr. VII.
39.87, Kr. VI. 254.23, jfr. Rååf 1. 117;
pige og kat er ondt møde (s. d.), Sgr.
VIII. 222. 913; hqj fåsto’r ene å uæj sæ
te piQ9r»n (Vens.), kan siges om en ugalant
karl; „den ti a war pig’, da holdt a mæ
brå, men da a bløw kuwen, da slow a
lidt å"^ (Mors); ,Ja så mænd, tu hvad
„de Galten piger, de er så fromme,
de går med æbleskiver i djer lomme,
når deres fader ej er hjemme,
så har de karlene ret i klemme." —
„lad os nu være fry(d) og fro,
som pigerne i Holstebro", se Kr. IX.
120. 29G flg. ; den ene hyrde råber til
den anden
:
het9 piqdr, dryw hæ mr mæ jæ for å
her æ lyj, her æ læ, her æ grejs t9
jæ knæ,
her æ het9 piqdr, spejd gul,
her æ beta dræris leq9 bol, —
hol i how, hol i how! (Torslev, Vens.);
„kom bette pige med din ko og din
kalv", Kr. Borner. 153. 61; ved dans
sidder pigerne på karlenes skød (vestj.,
alm.), karle på pigers, Aldén s. 41, jfr.
skal man gige, man kan ikke al tid være 20 pigebænk ; når der er tale om et ægte-
pige, og kone kan man ikke blive, Kr.
Ordspr. s. 242; en pige i sin ble, og en
karl med sin le, kan godt blive gift
sammen, Kr. 1. c; en pige uden penge
er som en fiol uden strenge, sts. ; de æ
gåt, nåw9r vel nåt, amr vel aht, så
blyw9r al æ mav æt o al æ piqar gywt,
Sgr. V. 29. 141 (vestj.) ; når en pige kan
strø en melgrød og sy en karleskjorte.
skab sporger Sællænderen: „er hun ung?’’
Fynboen: „er hun kon?" Jyden vesterfra:
„hår hun nåt ^ men fra N. Nebel egnen
:
„dur hun nåw9t i æ lipr?^ thi dér
gores mange potter, se poltepige: på
Anholt gælder det, hvormange rokkegarn
hun har, se Kr. Anholt s. 105.2.50; el. i
Rindum sporger frieren: „ær 9t 9n kon
jæn?^ i Velling: „kan 9n dans?" i Stav-
så må hun blive gift. Kok Ordsprog so ning : „hår 9n nåt?" på Holmsl.: „ær
137. 1535 (Hostrup); den pige, som kan
lave grød uden klumper er giftefærdig,
Kr. IX. 44. 483; mam jxrijsør æ pig9r, fo
di æ så rø som æn ruw9s, æ prijs9r æ
kwomr, fo di gir mæ i mi puw9s! Gr. GI.
d. M. II. 148 (Thy); ål wå piq9r, vel
giwt9s ip’r, dærom vel a søti så gåt a
fåsto-r, Kr. IX. 146. 387. 388. 390; jfr.
pigevisen Kr. IX. 1 59. 396, Sgr. XII. 1 96. 786
;
piger og matroser, vise, Sgr. XII. 104.238;«’ hu •
ræven siger: de smukke piger gi’r a min
svans, de véd så vel å træj en dans,
Kr. 11.325.4, Sgr. II. 193; „ Kyssing piger "
,
Kr. VI. 320. 66, en slags små måger,
(Saksild s., Hads h.); de „Befsnæs drenge"
danser med de „Samsø piger", Kr. VI.
333. 151, siges om bølgerne mellem Sams.
og Sælland; de „Brundby piger" løber
4ævt, ligesom hunde i blæst, Kr. VI.
\3\. 1.37; jfr. Kr. Ordspr. s. 521. ned.;
9n hær fræ æ Ian ?", Kr. Ordspr. s. 520 ned.
;
når pigerne er 1 8 år, synger de salmen
:
„fra himlen hqjt vi kommer her ..." el.
„min sjæl, vær lystig, glad og fro . . .;"
20 år: „det er forvist på tiden snart ... .
;"
25 år: „hjærtelig mig nu længes...;"
30 år: „ogud,hvorlænge glemmer du mig?"
35 år: „af dybsens nød, o gud, til dig . . .
;"
40 år: „fra msker haver jeg vendt min
el. „gak nu hen og grav min
grav . . .", se Tr. Lund IX. 81 med henv. til
Rosenb., Nordboernes Åndsliv III. 587 anm.,
jfr. Kr. Alm. III. 108.375. 76, Sgr. XI. 22.34,
sign. P. Volksk. V. 109.58; men får de
mand, synger de: „herre, jeg har handlet
ilde ..." (Norge) ; samme spøg findes i
et lille hefte udgivet som festskrift ved
R. Kohlers 60årige fødselsdag, 24. Juni
1890, af Jakob Bachtold, Zurich 1890
50 s. 112: „wann sie anfang 14 oder 15
,de Volborg piger er ens i begge ender",
Kr. Ordspr. s. 500, o: pigerne i husets
ene ende var som dem i den anden (Tæ-
bring s., Mors); di Sår9iipiq9 grej9 få man;
jahr alt seiend, so singend s’: „Es ist
gewisslich an der zeit!" — Wann sie
20 jåhrig und noch ohne månner seigiud,
so singen sie: „Ach, gott, wie lang ver-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
