Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
816 pige
gissest iDein!" — Kommend sie dann
noch weiter bis gegen 30 jahren, so
singend sie: ,Ich hab’ mein’ sache golt
heimgestellt
!
" — Entlich wann sie einen
mann bekommen^ so sei das ihr dank-
gesang: ,Nun lob mein’ seel’ den her-
ren!’, af et middelalderligt schweizer
håndskr. ; et lignende litanie des jeunes
filles, Mélus. I. 341, jfr. s. 454; se bænk 1,
pebermø; eller de sporger 18 år gamle:
jjhvem er han?" — 25 år: „hvad
er han?" — 30 år: „hvor er han?"
(Ribe egn); jfr, ,lad ham komme med
fire heste, med to, med én, tilfods"
Urquell^I. 78 (Vestpr.); „spille om piger
og karle", se brudeseng; frugtsommelig
kvinde kan få at vide, om hun går med
pige el. dreng, når hun tager brystlappen
af et nylig slagtet får^ et stykke hud^
som er fastgroet til brystbenets nederste
ende^ og kaster den mod en væg;
drengen siger: „fat!" pigen; „plat!"
(Djursl.), o: stykket bliver hængende er
det en dreng, falder til jorden, om det
er en pige, jfr. J. Saml. ^’ III. 145; se
skind, smatte; ved kraveben af hone,
Rivista 1. 457; sætter frugtsommelig kvinde
hojre fod først frem, får hun søn, venstre
datter, Laistn. II. 4; jfr. Amins. VIII. 120;
p- skal lukke ladelugen efter sidste korn-
læs, så fødes dyr af hunkon på gård,
J. K. 209. 174, se kvindfolk; skal slå ko
over bag med særk, når den trækkes til
tyr, så føder den kviekalv, J. K. 209. 175
;
skal i æventyret gives drage (I. 196.32 b),
jfr. Registr. nr. 3, Kr. Sagn II. 308. 243,
Grimm K. M. nr. 60, Garnett, Women
I. 170, Amer. Folkl. V. 297 (Indian.), jfr.
Hahn, Alb. M. s. 49.13, „Andromeden-
formel", se Jorgen, Leg. Aurea kap. 58.
s. 260; piger vil have kongens kok,
bager, kongen selv til ægte, se konge
IL 264. 33. b , Registr. nr. 44 ; alle piger
skal møde, prinsen vælger. Efterslæt 106;
manden skal vise djævel, trold et dyr,
som denne ikke kender, han spænder så
pigen og konen for ploven, de går bag-
lænds med bar rumpe og skørterne over
hovedet, se Kr. IV. 281, jfr. IV. 56. 69,
III. 75. 101; Sagn L 451, V^igstr. II. 115.
163 ned.; jfr. plove; Strackerj. L 280,
sign. Wolf N. S. 559, VS^einh. Volksk.
VIII. 266 anm. 2, Archivio I. 501, Pitré
Usi IV. 83, tre hvide piger som spøgelser.
Kr. IX. 183. 16, J. K. 26.23; jfr. jomfru;
den, som kan skaffe en pige med så
langt hår, at hun skjuler lænestolen, når
hun sidder i den, får gården, Sgr. VIII. 104 ;
en sort pige bliver hvid, når hun løses
ud, Kr. Æv. 277; på rejsen til helvede
møder heltinden to piger, der ilder en
ovn, Kr. VIL 329; pigens 7 uægte born
bliver til syvstjærnen , Kr. IV. 335. 428,
10 se kukker. — 2) tjenestepige ;
piqdr å
kål læst mdq9d, lisdm de ku træf, å
piqørn wa mjést jémr åm å spre »d
(Lild s.) ,
jfr. Fb. Bondeliv s. 69 ; re^as^
piq, an piq modsat bæst piq (Vens.); i
bornerimet kaldes pigen „Skiden Sidse".
Gr. GI. d. M. III. 190; „ Go-å-kig«, Sgr.
V. 150; „Lig-i-ovn" sts. s. 153; „Slese-
blis" s. 154 ;
„Stumpe-skjørt* (vestslesv.)
;
„Stå-i-kokdn" Fb. Fr. H. s. 140, jfr. kone,
2oUrquellV. 107; når p- blev fæstet, blev
hun spurgt, om hun kunde „brænde"
(brændevin), Kr. Alm. V. 51. 143, (vestj.);
når pigerne kommer til købstaden at
tjene, da går de først så langsomt,
„trip-trap-træsko!" men det varer ikke
længe, for de går rask: „lip, lap, læ’rsko!"
Sgr. XII. 141.357; pigerne, der går på
arbejde, siger rask om morgenen: hår
I et sit wå drærp? men om aftenen:
z^hudr æ wo kål? Sgr. VIL 232.865; om
morgenen bar de riverne hojt, og når
man spurgte: „hur skal I hen, lihpiqdr?"
svarte de: „vi ska te håw!" men mødte
man dem om aftenen, slæbte de riverne
efter sig og spurgte man: „hur korner I
frå, uh piq9r?" var svaret: „frå de
fåba’nsdf håw!",
jfr. Fb. Bondeliv s. 173,
Kr. Dyrefabl. 208. 545 ;
p- prygles af herre-
mand, Kr. Alm. II. 68. 167, 107. 261;
40 sendtes under svenskekrigen i tønder til
Norge, Kr. Sagn IV. 80. 332 ; bondens p-
arbejder for bjærgfolk, Kr. Sagn I. 337. 12,
se hoj I. 740. 25. b, Asbj. III. 14. — 3) pige
i prægnant betydning: uplettet mø (s. d.);
de der går for piger, og som det ikke
må, skal hænges i helvede ved deres hår,
Sgr. II. 51. 4, jfr. Arnås. II. 461. 477, hvor
piger er ophængte i håret (s. d.); genfærd
løses af mø, J. K. 26. 24, jfr. Grimm S. 1. 1 6
;
50 en pige , der er ren mø , skal være til-
stede, hvor genfærdet manes, se Kr.
IIL 240. 327. 328, VIII. 246, Sagn IV. ISOflg.;
om en pige er mø, kan prøves ved et
harehjærte (s. d.); ved at brænde „ma-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
