Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
pillefrue —pillervorn 823
pillefrue, no. pebfromr flt. (Vens.),
en plante, stenurt, sedum acre L.
piUegejring , no. skældsord med
ubestemt betydning (Randersegnen), jfr.
himphamp.
pillegran, no. pehgrån (Mors), en
ubetydelig smule.
pillegås, no. pihgods (S. Sams.),
bornenavn til gås se 2 pille.
gi di må loww lænng å lih vel å kom
så om et år igjen!" derpå skænkes
omtrent en Qerdedel snaps i glasset og
mens den drikkes, siger enhver: ,de lille
pillenøk kan æ drek ur a jæn drøp!"
Fb. Fr. H. s. 101.
pilleplade, no. pelplåd æn -9r (D.);
æ pelplåddr (D.) er plader omkring
, pillestenen " af gennemhullet rivejærns-
piUehaminer, no. pel- el. pælhamar lo blik, befæstede på kypen (s. d.), og ved
æn (D.), en Irækølle, i hvis hoved der
er slået et som, således tilfilet, at en
knaldhætte kan sættes derpå og bekvemt
slås af mod en sten. Bornene bruger
en sådan til at skyde nytår ind med;
se 3. pille 2.
pillelius, no. pilhus g^^Ang.), orme-
rede i æble el. pære.
pillek, no. pihk æn -»r (vestj., Lild s.);
pilek æn best. pihksn flt. -dr (Vens.). —
1) en ussel gi. hest, helmis; „hqj spør
ham, om hqj to hans øq få to pilikdr"’
Grb. 217. 10; no, I pibkar! — hons tvel
din pihk jé der? — de æ da to li
pibkar, hqj cyr mæ (Vens.). — 2) mad-
dike; djh’ kød wrawlt branliq o pibkar
(Lild s.), jfr. basse.
pillekens, bio. i udtr. som: pibkans
mawar (Vens.), så mager som en pillek,
(s. d.) ; måske også : kræsen, småtærende, so
se perken.
pillekok, no. pibkåk (vestj., vest-
slesv.); pilikåk (Han h.. Vens.); penis,
måske mest hos born, se pes, pil, pilk.
pillekorn, no. pelkuwan de (D., vestj.,
alm.), korn som skal pilles på møllen.
pillekværn, no. pelkwan æn (Hmr.)
;
pelkwar æn (Vejr); pelkwan best. -kwan
(Vens.); kværnen, hvorpå kornet pilles.
hvis hjælp kornet afskalles i møllen;
stemp æn pelplåd (Mors), slå de skarp-
kantede huller igennem en blikplade.
1. -piller, no. person, som piller, se
rosin-.
2. piller, no. pilar æn (vestj.). -—
1) = pette (s. d.). — 2) nåt søb pilar
(vestj.), dårligt gods. — 3) æn pilar
(vestj.), en pusling; om disse ord hører
sammen er mig usikkert, jfr. Rietz pille,
se pil; ræve-.
pillerarbejde ; no. pelararhar de
(Lem); pebrarhec de (Vens.); småt ar-
bejde, småpilleri.
pilleret, to. pelara (Mors), om korn:
kort, medtaget af storm el. torke.
pilleri, no. pebrif de (vestj.); pebric
best. -a (Vens.); pébri de (Søvind); ube-
tydeligheder, småt pillearbejde.
piller-i-hviller, no. omtålelig, udyg-
tig person; Brøchn. Saml.
pillerings lærred, no. [pilararis lat]
(Mors, glds.); lærred, vævet således, at
blårgarn er islæt, hørgarn trending.
pillerløbe, uo. pebløb -lépar -løb
-Ibba (Vens.); løbe i luntetrav; no. hqj
kam i jet pebløb (Vens.), i luntetrav.
pillerond, to. se pilond.
pillerregne, uo. pebrræjn -ar -at
pillelse, no. j9é?s c?e (Elst.), = pilning. 40 (Hmr.), øsregne; i en remse: de pebr
pillemel, no. pelmyjal de (vestj.);
pelmjol de (Agersk.) ;
pelmjél é best. -mjélt
(Vens.); pelmejal de (Søvind); det ældre
navn for bygmel, som males på pille-
kværnen; klid (Søvind).
pillemelstvebak, no. se hvedetvebak.
pillen, to. pelan (Vens.), hon ær dlta
så pebn, net, rén; se pille uo.; ren-.
pillenøk, no. ... Til mellemmaden
ræjnar o de knalarfrysar, æ suwal skænar
o æ mon lysår (vestj.), jfr. Kr. IV. 368.238,
Borner. 376. 58 flg. m. var: „det pibbel-
regner ".
pillertrav, no. pilartratp æn (Lb.),
småtrav.
pillertrave, uo. pebrtraw (Vens.),
småtrave.
pillerve, to. i udtr. som: a hå spuar,
et par timer efter kaffen ved barselgildet so (^o æ bléwan så Mal pelawf fdr å kom
skænkes brændevin rundt, først en halv hær te wdt (Lild s.), længselsfuld efter,
snaps ; eftersom enhver af gæsterne drik- pillervorn, to. pebwbrn (Vens.), som
ker sit glas ud, siger han: „æ basselmands er sen med arbejde fordi det gores for
u æ basselkuns å æ baens sundheds skål, godt; skrantende; Mb. anfører fra Slet h.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
