Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
826 pinde
forlader , storepinden ", skal man altid sige:
„parå’l få pimn" (Elsted), jfr. Kr. Borner.
547 flg. , 3 Jeppe, vip 4; „melle", Ur-
quell VI. 184, ,tip-cat«, Am. Folkl. VI. 208
;
Wh. Volk. VII. 297 (Bukov.) ; P. Arch.
I. 252.37, II. 543.14; ved hjælp af en pind
„fuld af sære skurer og anstalter" trylles
mus frem, se Kr. III. 278.373, IV. 217;
en pind med et hul, deri en lille seddel,
han havde set sine bysborn, bagerkarlene
i Lyon, gore", jfr. Kr. Almuel. 1. 6. 10,
Tylor, Urgesch. s. 212, pindfoged, knæp-
ping, karvestok, videkæp, grande-, karve-.
— 5) fælles navn for tømmer, stjålet i
skov eller på strand, fra pølsepind til
pommersk bjælke (vestj.); manden havde
aldrig taget den mindste pind, men altid
den storste, se Kr. Alm. II. 150.351.371,
hvorover atter en pind, stukket ind over lo V. 284.743.44, J. K. 288. 901 ,
jfr. Hald,
den syges dor, hindrer heksen i at gå
ind, Sgr. II. 63, Kr. Sagn VI. 273; i pind,
kæp, stok sættes vorter bort, se Kr. Sagn
IV. 608.45.54. 61.63.78; samlign Urquell
III. 237, ni pinde, ni syger; kan p-, tændt
i enden, brændes helt til aske, er kæreste
tro, J. K. 80. 115; p- smores med salve,
hvorved sår læges, Kr. Sagn VI. 263. 69. 73
;
hekse kan malke køer gennem pind,
Rkb. Amt (1833) s. 275, Blich. Vestl.
Profil (1839) s. 54, Fb. Bondel. s. 12;
de blow 9n pi’h te hans liqkipst (Andst)
;
om alt tømmerværk der er småt oguselt:
sek9 pih (D.), også om fangede fisk: de
æ kon no smo pin (D.); i en stedremse:
„de Kraftemos pinde", Kr. IX. 127.333
(N. Slesv.). — 6) en snaps; ska vi et
hå 9n pih åv9no æ mad? (vestj.); æn
også bindepind^ brødkniv, handskefinger, 20 krus øl mæ 9n pen (Thy) ;
gæsterne . . .
hosebånd, syl, sytråd, træ, Kr. Sagn
VII. 177-196, jfr. malke II. 537.53 a;
tre pinde på bord, over dor, varsler om
genfs komme, se Sgr. III. 8, Efterslæt
199. 143; Kr. VIII. 243, Sagn IV. 161.561.
210. 704. 233. 57, V. 154. 599.617, (tre
brædder), 181. 85-87. 354. 23; Thiele
II. 163, jfr. lås 1; i ævent. siger pigen:
,karl hold p-, p- hold karl, det skal gå
med . . . varmt godtøl i
og kovse med en pind
opvartedes
store kruse
(brændevin) i samt en klat smor, J. Saml
IV. 232 flg., jfr. Aasen, pinne hak., mnt.
pin el. pinne, Sch. Lubb. , engelsk pin;
se khnkepung; *bettel-, binde-, blod-,
blærre-, blærre-ved-, blår-, børre-, drasse-,
drille-, ege-, fissi-, frossen-, gjore-, gnav-,
gnide-, græs-, hose-, hverre-, høle-, høst-
til hanegal" Gr. Æv. II. 97, Eftersl. s. 28, 3o kejser-, klinke-, kluv-, klæp-, klø-, kløve-,
i Miseri mø (s. d.) ; p-, kastet bagved på
flugt, bliver til skov, Sgr. III. 203. —
2) aksen, hvorom stubmøllen drejer sig;
hører tim. : han røq el. skræj_ å æ pin
(vestj.); no gli9 do nåk å æ pin, J. M. 59,
o: det går galt, du mister din stilling,
går bankerot; per9 jcen å æ pin (vestj.);
phr jén 6w pin9n (Søvind), stikke en ud
hos kæresten; — herhen? — 3) æ pin
knage-, lund-, lyng-, lyse-, lægge-, lær-
reds-, lår-, mads-, mangle-, mærke-, møn-,
narre-, næse-, opstander-, pege-, pirre-,
pirkel-, ponne-, praggi-, prege-, pregle-,
pregpå-, profit-, pråse-, pølse-, ror-, russe-,
rør-, røre-, skage-, sko-, skole-, skrave-,
smore-, snolde-, spelte-, spidske-, spænde-,
stille-, stokke-, strikke-, stryge-, svik-,
svovl-, sød-, tallie-, tjære-, tofte-, træde-,
(Sundev.), membrum virile; i ariq pejiolyre-, tøde-, vide-, vinde-, vinkel-, viske-,
(Vens.), skæo., arrigt mske, om mænd. —
4) pinden, hvorpå oldermanden indskar
skurer på hver mands konto i bylaget;
hver skure betød en mulkt, deraf udtr.
:
de icår et te pins æn el. de ska nåk
wår te pins æn (vestj.), o: det skal nok
vare ved til enden, jfr. Fb. Bondel. s. 173;
med hensyn til skikken at holde regnskab
ved hjælp af skurer i en pind, se Dagbl.
vissen-, ægt-, ærre-.
pinde, uo, pe,^ -9r penc (Vens.);
pin -9r -9t (D. , vestj.); slå pinde i; pin
æ håw å (vestslesv.) , fæste hove på
.
træsko med pinde; pej æn ryw (Vens.),
sætte pinde i rivens hoved ;
pi’h æ stotol
åp (D.), trække overlæderet til stovlen
over læsten og fæste det med som til
bindsålen, jfr. skopind; sonnen bliver syg ,
Nr. 110, 1881 tillæg, Alphonse Daudet, 60og dør, og de kom til at stå og pinde
Numa Roumestan: „han kunde næppe
læse og slet ikke skrive og han førte
regnskab over de penge, han lånte ud
ved indsnit i et stykke træ, således som
hans kiste til . . . Kr. 4.248.55; ligkistens
låg blev i gi. dage pindet til, nu skrues
det til ;
pin bh dor (Valsb.), lukke dorene
med pind (s. d.); pin æn par how9s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
