- Project Runeberg -  Bidrag til en Ordbog over Jyske Almuesmål / 2. Bind. I - P /
827

(1886-1914) Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

pindebor—pindsvin 827
(Holmsl.), strikke, jfr. binde 3; „pinde
bæsterne", Kr. Sagn I. 101.392, o: slå
pinde på jindre side af klaptræerne, se
besepind.
pindebor, no. pinhumr een (D.), et
bor, hvormed der i ældre tid boredes
huller for pinde, der alm. brugtes for de
dengang kostbare som.
pindedrift, no. pindrdwt et (Sund.),
pindfoged, no. pinfdmd æn (Malt);
,et gammelt navn for ridefoged eller
forvalter på herregåden; navnet menes
at have sin oprindelse deraf, at ridefogden
aflagde regnskab ved hjælp af pinde, (se
pind 4.) hvori gjordes skår, som det
endnu stundom er brugeligt i landsbyerne
blandt granderne", Mb.; navnet erindres
endnu af gamle i Malt h. , men betyd-
et stykke jærn, hvormed man driver lo ningen synes at være glemt
indslagne pinde ud
pindeegn, no. i Skanderb. egnen
kaldes Gjern h. pencejnøn, ,på grund af
mange pottemagere, der bruger pinde til
at brænde potter ved", Sgr. VI. 95. 69
;
fordi der findes forholdsvis mange små-
folk, pottemagere og daglejere; sådanne
småfolk, når de har det småt med fi-
nanserne, kaldes for „pindemænd".
pindegavn, no. peågawn de (vestj.), 20
strikning; gø p-, strikke; måske også:
strikketoj.
pindehoser, no. pe^homs æn -dr
(vestj.), strikkede stromper.
pindehus, no. pinhus æn -hus (D.),
et hus bygget af pinde, dårligt tømmer.
pindemand, no. pejmqf i best. -mqi
flt. -mæj»r (Vens.); „de æ spnt i p-!"
ringeagtende udtr. af „store" gårdmænd
om husmænd, eller andre, som lever iao
små kår, i armod, se pindeegn.
pinderi, no. pin9rvj[ de (Malt) ; de æ
p- o skit (Malt), om dårligt, klejnt byg-
ningstømmer.
pindet, to. pen9 el. pim (vestj.);
pejd (Vens.). — 1) gnaven, værkelig, æ
bon hlyw9r pim mod awtsn (vestj.);
måske: stiv, ubojelig, de ær æn peé9
kål (Agger). — 2) om klæder: snæver,
pindhale, no. pehhål æn (Vind s.);
hwa vel din p-! siger man til en, som
af nysgerrighed løber med og vil se alt.
pindhalesuppe, no. penhalsop {Thy),
suppe på kråser af gæs og ænder, som
bordgangsfolkene fik aftenen for gildet.
pindhund, no. pinhwh æn (D.), se
pindsvin.
-pinding, no. se dor-.
pindkrus, no. pinkrus æn (D., Malt),
et mål = 2 pægle, jfr. planke; ordet
kunde mulig stamme fra, at målet var
afmærket ved pinde, se Mb. Till. under
pindkrus,
pindløs, to. i udtr.: „pindløs grød
kommer it te himmerig" (Randers egn),
O: man skal spise en bid brød ovenpå
grøden for at sætte en pind for den og
holde den nede.
Pinds gris, no. i tim.: do hår et
lisoni Pens gris: dæn skul 9n røk æ ør
å får o fo an te æ tråw o æ hål å får
o fo 9n fræ ijæ’n (Lb.), ligeså Vens.,
om en stædig person, der altid er på
tværs, jfr. pind i betydn. en tvær person
;
i pejsgris (Vens.), et pindsvin.
pindskrin, no. pinskrin e<(vestslesv.),
et slags knipleskrin på 4 ben.
pindskrædder, no. pqjskræør i
stumpet; hans trdj va sæ pens, dn s^dm- 40 (Vens.), en arrig, tvær person.
pdt met åp o æ arm (Andst) ; æ trdj
seJ9r så pim o’ ham (vestj.); også: no
pin9 ol, skul (D.), små ål, fladfisk; æn
pem gil (vestj.), uselt, karrigt gilde, jfr.
Kr. IV. 345: „no peje kål", nogle pindede
karle, o: usle, spinkle. — 3) vistnok
også : strikket ; han gek i een gamal peta
trdj (vestj.), = pindtroje.
pindethed, no. pin9hiJ9d æn (vestj.),
tværhed, stivhed.
pindso, no. piåsåw æn (Malt), pind-
svinets hun.
pindsvin, no. pinstotjin æn (D.), p^-
swijn h best. -t flt. -smjn (\ens.); pinswifn et
= flt. (Søvind) ;
pinsvin [et] = flt. (Fjolde)
;
= rgsm. ; erinaceus; her kendes pindsvin
både med spids og bred snude, den sidste
slags kaldes „pindhund" og er uspiselig,
Sgr. XII. 1 54. 541 ; Kr. IX. 1 8. 1(34 (Egtved)
;
60 tysk: schweinigel, hundigel Urquell 111. 109,
pindeværk, no. pinværk de (Malt); I Schiller, Kråuterb. 1. 6 b. ;
„et pindsvon, ja
pinværk de (Søvind); p^jwærk é best. -9
|
en manduolm tyr ka tvinges mæ’t ska-
(Vens.); = pinderi, træværk, som er for vinner (kjæp); men ikki sån næ rælæ
tyndt og skrøbeligt.

dyr, næ arrig bansat kvinner, " And. Frieri
;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:35:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordbogjysk/2/0837.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free