Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
828 pindtrOje—pinke
om et magert, uselt kreatur; de
må bh/w gåt væjr, no rændr æ pinswyn
ud mæ æ pin i æ moé (vestj.), til den
som ryger cigarer; el. „de æ tejn te
godt wejr, næe pindswinen de begøiiner
å go mæ stro i munnen, så wel di snåe
legg", J. Saml. ^- I. 93; pindsvinesuppe
spises, se Sgr. X. 94. 253 (Fyn) ; i ævent.
skabes drengen om til et p-, med en
børste af guld og en af sølv, Gr. Æv. I. 5
;
i p-s hojre baglår sien, som gor usynlig,
Kr. Sagn VI. 444. li ; hvoifor p- har pigge,
Tråd. pop. IV. 577, se Pindsgris; sø-.
pindtroje, no. pentroj æn -sr (vesl].),
en strikket ulden troje.
pind-ærme, no. penærmæn-9r (vestj.),
strikkede uldne ærmer ; Mm gik i æn par
rø penærmdr.
pind-ojet, to. pinym (Vind s.), som
har små ojne, jfr. pindet, parojet.
1. pine, no. pin æn (D., vestj.) ; flt. -9
(Søvind s.); pijn æn best. -9n (Vens.). —
= rgsm. ;
jo horørpin, des snårar æfi (D.)
;
værddu æ ful a pin, dnhwær kimr sin
(vestj.); do 9r ek i nøj pijn, dær æ wær
o tål åm (Agger); no fo wi å hol p\jn9n
uk (Vens.). — 2) to færgesteder: et ved
Salling-, et ved Ottesund hedder „Pinen",
se Kr. 111. 8, Blich. Nov. IV. 309, se kro
;
jfr. sledsn. Pislar, Rafn Oldn. S. IX. 44, so
Fritzn.2- pinsl, Weinh. Volksk. IV. 256,
sign helvede 4, paradis. — 3) såld hvor-
med smul og støv sældes fra klynestumper,
se piner; jfr Aasen pina, isl. pina huk,
mnt. pin Sch. Liibb., lat. poena; se død-
og-, *efter-, ende-, hoved-, katte-, knø-og-,
lænde-, mave-, rov-, tand-, øre-.
2. pine, uo.
pin pin pin pin (D.)
;
pin pin pitU pint (Søvind)
;
pin pin9 pint pint (Elsted)
;
p\jn pimr p\jnt p\jnt (Vens.)
;
pijn -9r -t pijnt (Agger)
;
pin pin, pin el. pen, pin (Agersk.) ;
—
= rgsm.; han ska pin9s, inté haU gi9
sh, men: han Uq9r å pin9s (Søvind); de
pen ham gråw (N. Slesv.); pin æ mark
ud; pin g’ får o fg 9t (vestj.); „de wa
lissedan di Fajens pæeng skyld i, som
Matens faer håd piint samme! te ham".
And. Bars.; syqdom pim mæ hwa da;
di pim mæ mæ djet ømrheti; bon piJnt
får a få Idw te å go i byj (Vens.); i
eder: famn el. dæn unda pijn9 mæ
(Vens., alm.); „de Linåer piner dem
igennem", i en stedremse, Kr. IX. 107. 146
(Gjern h.); o pin (vestj.) sælde smul fra
tørvebrokker, se 1. pine 3, piner; sej-.
pinebænk, no. nævnes som brugt,
Kr. Alm. V. 1 53. 406. 7; besk. Soldan 1. 355.
pinedød, no. pin9dø el. |j«nrf9 (Sø-
vind s.) ;
pir9d9, pæn9d9 e].pin9d9 (Vens.);
ed: pin9d9 (vestj.); „a wa pinde lisse
ves åpo" Ti<j. II. 87; „næj, de si pine
ene wal uw te e" Grb. 8.21; pin9d9 el.
pimdø (Agger) ; de æ mensæ’l sku pin9d9
léwn (Vens.) ; lille pige, der skulde læse,
sagde : skal 9t te å go mæ dé stytv, så
blyw9r 9t pind9 Idwn! (Søvind); „du
skulde pide vide", Kr. Sagn VI. 300. 38;
de ka do bah di liU pin9dø’ g ! (D.)
;
det er værre at bande p- end fanden
tage sig, Kr. IV. 404.608; „Guds pinedød",
Kr. Alm. II. 177. 411 ;
„pine-kritte", „hel-
lige pine" udråb, Brøch. Saml., se pine.
pineffen, to. se pertentlig.
pinefuld, to. pinful (D.), = rgsm.
pinegal. to. pindgal el. pinøndøs gal
(D., vestj.); pingal (Agersk.); overmåde
forkert el. gal; no æ do el. de da ræjn
pin9nd9s gal (D).
pinekat, no. pin9kat (Valsb.), ed.
pinekjærv, no. pinkær9 æn (vestj.),
den sidste langstråede afgrøde, der tages
på marken, udover hvad den kan yde,
jfr. efterslæb, udslæb; piner.
piner, no. pinør æn (D., vestj.), det
store avnesold; først kastes kornet for
at skille det fra avnerne, så kommer
avnerne i pineren : dæri pin æ kuw9n å
æ åwn, idet kornene går igennem; smul-
såld, (Dejgbjærg), se 1. pine 3; jfr.
gase-, mave-, øg-.
pineskam, no.j9fwasA:am (Valsb.), ed.
pineve, no. i udtr. : de gek aw mæ
æn stel pimve’ (D.); jfr. de gær a mæ
æn stel pin å ve (vestslesv.), o: i al stil-
hed, om noget ubehageligt, som indtræffer.
pinevorn, to. karrig, gjerrig; „de
war en pihnwon hund, fo vi ku ett wal
fo de vi ku ehd", Blich. Bindst.
1. pink, no.perik i — flt. (Vens., glds.),]
et sølvstob uden fod, brugtes ved gilder]
til at skænke i; jfr. pimp 2.
2. pink, no. perik de (Mds h., Lysg. h.),
’
fnat, jfr. skurv.
pinke, uo.
pe-^k -9r -9t (Hvejsel,);
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
