Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
pojter—polde 857
pojter, no. pdjtdr i best. -i flt. -9r
(Vens.) ;
person med en stolprende gang.
pojtfod, no. no do pdjtfud (Vens.);
kælenavn til lille spankende dreng, se
pojfodet.
pojtre, uo. pdjt9r pojtdr -9 -9 (Vens.);
om små borns trippende el. uagtsomt
trædende gang (Støvr.); spanke, stolpre
(Vens.); lia^j ham pdjt9ri, han kom
spankende.
pok-ar, no. påkar æn (vestj.); ar
efter småkopper.
pok-arret, to. påkar9 (vestj.); kop-
arret.
pok-attest, no. påkatæ’st æn (D.,
vestj.) ; vaccinationsattest.
1. pokker, no. djævelen; „si så to
da påk9r we stå9n, hqj hop9 å sprari
som jéj, dé wa gal" , Grb. 54. 230, så
tog da pokker ved stodderen; dw få
påk9r! de æ da i påk9s dræri! (Vens.);
de wa påk9r9ns ! 9n påk9r9ns dræii, 9n
påk9rnst9 knéjt ! (Søw’md s.); pokker komme
efter det! (Brøchn. S.); jfr. isl. puki,
djævel; SV. puke, seRietz pokker; „hexorna
låra af Pocker sjelf, Wigstr. I. 139, se
kranket, røring.
2. pokker, no. påk (flt., D., vestj.);
påk9r flt. (Vejr); påk9 flt. (Søvind); påk
flt. (Agersk.); ;;M- flt. (Bradr.). — 1)
bornekopper; fo æ påk o (Andst.); få
æ påk åsæt (Bradr.), d: blive vakcineret;
jfr. bornepokker, -prikker. — 2) venerisk
syge (alm.. Vejr, Thy, Mors); jfr. beskidt;
den syge, man kalder pokker el. fransoser,
J. Saml. II. 75; jfr. eng. pock, pox også
syphilis; mnt. pocke, poche, Sch. Liibb.;
små-.
-pokus, no. se hokus-,
1. pol, no. pol de (Agersk.) ; skind,
som pilles af kartofler, se polle.
2. pol, no. æ hamr æ hldw9n te pol
(Lindk.), når den ikke trives; Mb. anfører
puol, (Mors), i samme betydn. om dyr og
sæd; herhen hører sagtens: væn dær væl
i e vol (kviste?), dæntæpr æpol (Agersk.),
O: den pige, der vælger og vrager mellem
en stor flok friere, får den dårligste (?) Mb.
har efter Outzen: „hvem der har i voll,
den fær æ poll", den der har [ærte]
stængerne, den får bælgene (?) se polle;
Kok Ordsprog 95. 1076: ,han gær i en
val (valg) og væl e pal’*(?); måske hører
ordet til polle (s. d.).
polak, no. polak æn (Støvr.). — 1)
folkenavnet; „æ Polakker el. Kosakker, a
véd ikke, hvem det var". Kr.S.lV. 109.431;
fortælling om P- se Thiele I. 96, Kr. VIII.
167. 290-91, Sagn IV. 73. 12, Sgr. X.
228. 537, Grundtv. GI. d. M. I. 54. 17, II.
223.334, Mhofl’81.87; i Gånsager (vest-
slesv.), er en HUe hoj, som kaldes æ
pola’khy; law æ polak9r9r wår hær, da
10 spist di frø9r, de hår mi mumr fåtp’l (D.)
;
!
„Polakkersten" se Kr. Sagn IV. 97.393-94;
t
„Polakkerkrog", sts. 101.403; de lå med
I
deres skibe i Stavns Fjord, Kr. Sagn III.
363. 45. — 2) mjød og brændevin sam-
menblandet, brugtes ved legestuer (Støvr.,
Lild s.), jfr. Kr. Sagn VI. 196.57. - 3)
læderstykker, som lægges ind ved bind-
sålen i fodtoj, mellem den og den yderste
sål (D.).
20 1. pold, no. se polde.
2. pold, no. pdl i best. -i flt. poUr
(Vens.); påt æn pål (vestj., Lindk.);
pol et pol (Agersk., Mellemslesv., Sundev.,
Ang.); plet i marken, som uden at kunne
kaldes bakke hæver sig ; sæt hdran åpå
poli (Vens.) ; tue i mose og hede (vestj.)
;
ude i Vesterhavet, langt fra land, er der
et sted , hvor fiskerne i godt vejr tager
hen, det kaldes æ pål (Agger); „denne
30 sandhede [Frøslev Sande v. Flensb.] er
ganske dækket med lyngbegroede khtter,
„pål"j J. M. s. IV; afrundede banker (alm.
Mellemslesv.); på Mols er der i hver
kirkeby en „gildespold"; er der bryllup
samles gamle og unge dér for at se
brud og brudgom, Kr. Alm. IV. 68. 178;
om personer: sidste del i smsætn. af
skæo. ; spøgende hilsen : „goda’w Pol !"
„Gu mæ’ dæ, Snbl!" „Ka a ene lown
40 (låne) 9 gåt, garn9l, grynsdl te å ræns
no snehr- snaUr mæ te min mu9s natar ?"
„Ta æfå’r, om do ka få; ta æba’q, om
do ka no" (Vens.) ;
jfr. Krist. Bornerim
s. 397. 78. 79; jfr. pald, polt, puld; mnt.
pol el. polle, top, Sch. Liibb. ; se gnav-,
jyggen-, luske-, løg-, myre-, Peder-, rive-.
1. polde, uo. jodl -9r, -t el. -c (Vens.,
glds.); stakke hø i små stakke, se
kokke 3.
2. polde, no. pol æn -9r (Mors);
pol i best. -i flt. /)o| (Vens., Heil., Gjern h.,
Lysg. h.); pålt æn pålt9 (Søv., Ålsø, Lem);
gris, som er el par måneder gammel;
andre opgiver årsgammelt svin (Gronborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
