Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
858 poldfodet—pols
Vendelbo Saml.); er det plt. polck, Schill.
Thierb. 11. 8 a? se grise-.
poldfodet, to. pålfuw9d9 {vest].); en
fejl i foden modsat platfodet, fuldfodet.
poldtræ, no. påltre et -trh (Søvind s..
Vor, Hads, Vrads h.; Sams, Hadersl.);
ét pa påltrh: to sammenheftede træ-
stykker, som rider over husenes mønning
og holder tangen og leret, som dækker
mønningen, fast; gåde: hvad er det, som
rider og rider og kommer dog ikke
videre? Sgr. IX. 222. 724; se puld; møn-
ningstræ, møntørv.
poldtørv^ no. der står en gammel
vissen stakkel og hugger poldtørv til stejl
(s. d.) i møddingen, Kr. V. 360, o: knolde
der graves af mosens overflade.
poleje, no. J. T. 145, en plante,
mentha pulegium , L. (Skagen) ; af lat.
pulex, loppe, fordi røgen af den friske
plantes blomst dræbte lopper, se Plin.
Hist. nat. 20. 54 efter Weig. Wb.
polere, uo. ^o/r/ar -»r -?^ (D., vestj.);
ubojel. (Vens.), gore blank, = rgsm.; no.
polrr^U i best. -i (Vens,); jfr. htsk. po-
lieren, lat. polire.
polerhalm, no. stænglen af skavgræs,
equisetum hiemale, L. (Sundev.).
polert, to. poli’i9rdt (D.); „sd wa
dér i polijr9 trævdvi’^ , Grb. 25. 21, en lun
fyr; om en person, der er noget andet,
end han giver sig ud for.
polisk, to. j)oZfsÅ;(D.,Vens.); skælmsk,
lun; hon siJ9r så p- uwd (Lild s.); „do
we nåk, a oldtier wa en polisken kanalli".
And. Bars. ; tæj dce ia’wt få ham, han
æ poli’sk (Andst.); af fr. poli? ell. po-
litisk?
polisker, no. polrsk9r æn (Lild) ; en
person, som er polisk; de æ nåk æn
bet9 p-!
poliskeri, no. polisk9ri’f de (D.)
;
underfundighed ; de ce dær erpn p- ve.
politesse, no. pol9tæ’s9 æn (Tyrst,
Vrads h.), sædvanlig flt. (D. , Elbo h.,
Agersk.); kneb, lurendrejeri, underfundig-
hed; dær æ mam pol9tæ’S9r ve ham
(Elbo h.); de æ. gor o hår9 pol9tæ’S9r
(smsts.) ; ænt9n ær 9t læwn hæUr å æn
pol9tæ’S9(T^vs\.,Nx.); også: skælmstykker,
narrestreger (D. , Agersk.) ; fr. politesse,
høflighed; jfr. Schiitze Idiot, politesse.
politi, no. poUti’i æn -ar (D., vestj.);
hes\..politrJ9{Sens.)’, alm. politibetjent; ,JeJ
a poUti’J9", Grb. 22.14; en alm. vittighed
er at kalde politibetjenten : æ pohni’} el.
poUo’U (D.); Påwlb’U (Andst); f,ka do
tél te politi’j? så tælles: polijæ’n, politou)
osv. (Vens., alm.), se Kr. Borner. 98. 845,
ligeså tælles høtyv, Sgr. VI. 52. 483, kom-
pagni, schatol; jfr. htsk. polizei, fr. police,
politi,
politik, no. pohti’k (D. , vestj.);
io politi’k best, -9n (Vens), = rgsm.; to.
poU’tisk (Vens., alm.).
politur, no. poUtu’r de (D., vestj.):
politu’wr æn (Vens.). —1) glans på møbler
og polerede genstande. — 2) schellak-
opløsning, der bruges til at polere (s. d.)
med.
polka, no. polka æn best. -9n flt. -9r
(Vens.); en dans (alm.); skal være ind-
kommen i Nordtyskland omtr. 1840 som
20 et andet navn for skotsk, se P. Volksk.
V. 177, V. 1.2; også i smstn. polka-hor
(Vens.); langt hår- afklippet horisontalt
forneden; jfr. Oster. VIk. I. 20, czech. dans.
polkatroje, no. pålkatroj æn (D.);
troje med vide ærmer forneden, smalle
foroven, polk9ærm9r (Agger); polkærm9r
(Vens.).
1. poUe, no. pol æn -9r (Vlb., Bradr.,
Sundev., Ang.). — 1) ærtebælg; jfr. mnt.
pule, det samme, Sch. Liibb. ; se pol;
ærte-. — 2) Foh (Agger), et hundenavn.
2. poUe, uo. pol (Ang., Agersk.). —
1) bælge ærter; „di ska gå mæ en byr-
ring ært under æ arm, å dæm pol di
ur å ger å ærre", Gr. G. d. M. III. 203. 3,
dem piller de ud og går og æder; jfr.
pille; mnt. pulen, Sch. Liibb. — 2) „pulle"
Mb., afpille, afplukke; afgnave, om hunde,
der gnaver ben, også: udsuge, udpine en,
40 (Slet h.).
poUeri, no. pohri’ de (Agersk.);
pilleri, noget ringe noget; hvad der er
ringest i sit slags, f. eks. små kartofler,^
se pol.
poUeærter, no. polært flt. (Agersk.)
skalærter, der bælges ; forskell. fra sukker
ærter, der spises med skal.
polm, no. pålm ilk. (Løgst., Støvr.)
— 1) stang med brik på enden til
pulse med (Støvr.). — 2) skrald, klask
om et skud f. eks. (Løgst.).
polme, uo. pålm -9r (Løgst., Støvr.)
pulse i vand, slå i det med en stang.
pols, no. se puls.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
