Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
potte 867
den; skikken synes at måtte henføres til
det tyske „hahnenschlagen", se Wuttke
nr. 426; Handelmann Spiele 20. 15. 16;
KuhnN. S. 371. n, (også Engl. se anm.)
391. 83; W. S. II. 127. 384. 181. 501;
Vernaleken Myth. s. 305; Urdsbr. II. 163.
III. 110; Urquell I. 130; Pf. GE. 298.
402. 622 ;
„threshing the hen at Shrove-
tide% Suffolk Folkl. s. 114, billede se
Strutt 509; i romanske lande lignende
skikke, se Laisnel 11.57.61; Tråd. Pop.
I. 78; Rivista I. 319. 631, II. 66, sign.
kat II. 105.47 a; i ævent. er en potte, der
„pimper" (s. d.) ude at hente, hvad dens
ejer forlanger, se Gr. GI. d. M. III. 79^
J. M. 70, Kr. V. 202, Æv. III. 313; jfr.
Båckstr. III. 149, Arnås. II. 491 , Registr.
nr. 62; prinsessen skal i ævent. handle
med potter, Gr. Æv. III. 69, Kr. Æv. III. 322
;
skal binde en potte op under skørterne
at stjæle mad i fra gildet, Gr. Æv. III. 71,
Kr. V. 102; jfr. Registr. nr. 121, Grimm
K. M. nr. 111; ubrugt, undertiden også
ubetalt, potte bruges ved hellig kilde og
bortkastes efter brugen, se Krist. Sagn
111.215.88.93.99.1127.52.53; den, som
tager den en gang brugte potte, får syg-
dom, sts. 217. 99; p- med negle, hår,
æggeskaller nedgravet til trolddom, Kr.
Sagn VII. 215. 53.60.63; Molboernes p-
el. gryde (s. d.), som kogte uden ild, se
Efterslæt s. 155, Registr. nr. 108 f.; jfr.
Koehler KS. I. 230; Segerst. s. 182; Ndl.
Volksk. VI. 51 ; magisk p- koger hus og
by fuld af mad, P. Vlk. VIII. 164. 14;
p-, som koger over, straffer konen med
at slå den istykker, Kr. Molboh. 3.1;
p- får unger, Wh. Vlk. V. 56, Molbohist.
;
p- bredfuld af penge, se Eftersl. s, 145,
Kr. Sagn I. 378. 36; da fanden ej vil
komme, tager kone en p- på hovedet,
har f- to horn, har hun tre, B. Smith
s. 62; p- lægges af dreng i sengen,
kæmpe slår den istykker, J. K. 239, jfr.
Wigstr. Sagor s. 23; Muller Saxo 433. 3;
flødegryde; den dumme Peder trækker
potten ved et reb bundet i dens øre bag
efter sig, Sgr. XI. 195; dronningen drom-
mer, at den potte, hvorpå fjendens navn
var skrevet, væltede, Kr. III. 114. 165; i’
en borneleg kaldes den, som sidst , bliver
det", potte med to ører, Sgr. IV. 142.40;
„sælge potter", juleleg: pigerne solgtes;
, gudskelov vi narred den mand, p-n
randt, hun var sprukken i bunden, to
ben, ingen tud, tuden må I selv sætte
til!" så gemte „potterne" sig, hver måtte
finde sin, Efterslæt. 235.256; jfr. Krist.
Borner. 302. 30; ,bære potter", hornene
sidder med hænderne fæstede i hinanden
under knæerne, således dannes hanke,
de slæbes afsted i til himmerig, om
hanken holder, Kr. Borner. 207. 23; ,slå
potte", et slags keglespil, Kr. Borner.
568.00, se kegle II. 115. 50 a; om fore-
stillingen, at druknede mskers sjæle gem-
mes under omvendte potter, er kendt
her, véd jeg ikke, se Grimm Sagen I. 59. 52,
Wolf S. s. 606, Yeats, Irish Fairy T.
s. 69. 73. — 2) spids, rød hue, også
anden mandshue (Vens.), jfr. 1 . kop 3. —
.
3) et spilleudtryk : spel æn påt kæjl; a
hår 5. 10 i æ påt, man spiller f. eks. til
15, er nojagtig tallet nået, så ær æ påt
ud (vestj.); no æ dæn påt ui; no hor a
mi påt (Søvind), o: de 24 i keglespil;
spel påt (Fanø), spille femtenstreger; no
cer æ påt fåhn, o: spillet er ude; et
parti spiller „brus", et andet „femten-
streger", lysestagen står midt i „potten",
der er malet med kridt på bordet,
Fb. Fr. H. 8 1 ; de første tre trin skal
potten vinde. Kok. Ordspr. 131. 56, o: tre
’
stik i kortspil, jfr. P. Volksk. II. 38. 7. —
4) et pottemål, alm. N. Jyll. læ wås fg
æn hal påt (vestj.) ;
„så wil di ji én
hal påt te mætmai’^, Grb. 40. 20; nh
dæn jæn séj9r 9n pH, så séJ9 dæn dn
»n hal påt (Søvind), om personer, slemme
til at drikke ; dæj ka her dn påt (Vens.),
spøgende om stærk stok; jfr. 1. planke, pæl;
æn påt jgr (Malt), ved udgravningsarbejde
= 128 kubikalen; jfr. isl. pottr, mnt. pot
el. put, Sch. Liibb., fr. pot; se Jyden II.
58. 54 a ; af smsætn. er en del kæle- el.
skældsord: brumme-, flanner-, flante-,
flægre-, gumle-, kjælling-, knurre-, lure-,
negre-, præste-, simmer-, skranne-, slad-
der-, slidske-, snaller-, svalder-, sygre-,
sylre-, tinnie-, tinster-; kar af forskellig
art se *amdams-, barsel-, blomme-, bred-,
buddi-, bære-, farve-, fløde-, futti-, greb-,
guffe-, hanke-, honning-, hænge-, kakel-,
klossi-, lim-, lurre-, måltids-, nadver-, nat-,
pis-, pottemagers-, Randers-, ruge-, rumle-,
Spandetgades-, stjærte-, stobs-, sur-, the-,
tjære-, tolvtønde-, trillings-, urte-, voffe-,
vokke-, væld-, øl-, øre-.
55"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
