Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
866 potetmel—potte
potetmel, no. patæ’t el. påtæ’tmil de
(Vens.); kartoffelmel.
potmester, no. påtmæstsr æn (Malt);
en mand, som i akkord overtager stcirre
jordarbejder, se pyt 4.
potte, no. påt æn -9r (D., vestj.,
Agger); pot æn -dr (Lild s.); påt æn
best. -9n flt. -dr (Vens., østj.); påt æn
påda (Sundev. ; Mellemslesv.). — 1) =
rgsm.; æn splet påt (Vens.), en revnet
potte; æn påt (Røgen), er forsynet med
tær, til at sætte over ilden, el. også med
tud, jfr. gryde, krukke; mumrspåt (vestj.),
potten, hvori husmoderen laver lidt ekstra
godt til sig selv; swot påtør (vestj.), o:
jydepotter, sortbrændte; rø påpr (vestj.),
potter af rødbrændt ler; æ påt æ ve o
slo æ bon i æ væjr (D.), o: vende bund
i vejr; sorte p- kaldes i Ditm. „tater-piitt";
uforståeligt mål ^pottdånsch", se Urquell
III. 107 anm., jfr. tysk, pottemand; om
pottearbejdet se Nyrop, Dsk. Pottemager!
1882; F. Sehested, Jydepotteindustrien
1881; Rom, HusHid s. 400%.; Trap 2-
II. 961 anm.; E. T. Kristensen i Frederiks-
borgs Amtst. 1893, nr. 154, samme forf.
Alm. V. 13.32; jfr. 1. pakke 2, tal; 2. dolle,
drontling, flakring, gryde ^ halepande,
hundsbøtte, pande, pandesætte, sætte;
glasse, ildpyt, lævvi, opgjort, røge, smide,
tåne; ironisk om sladdermunden: ja, do
ør æn tæt påt o slo wan i (vestj.); hon
æ hådd påt å pQJ der (Vens.), jfr. „Kok
Ordspr. 64. 733 (Burkal, Gram), — rgsm.;
?iwa ær at di påt kocpr om? (vestj.), hvad
snakker du om, ønsker du? a ku snar
ha gor æn skor i æ håns påt (vestj.),
O: kommet dig for nær; hun hår slan
hin påt istø’kør (Malt), o: gjort barsel,
ligeså vestj.. Vens.; hwa æ dær ve 9t,
hår æ kwinfålk slan æn påt istø’kdr?
(vestj.), når en mand træffes, der ikke
er ret i humør; dær æ wal e’Qdn påpr
vælt! (vestj.), siges, når en kommer
farende særdeles rask ; dræj jæn æn påt
(Silkeb.), narre en, jfr. udtr. at dreje en
en knap; han wa som æn påt åpå tre
tær (Røgen); hun stær som æn påt å
tre tær (vestslesv.), o: ivrig, urolig; nok
også i betydn. vigtig, overmodig (Røgen);
han sth lisom én påt å tréj th (Søvind),
om den i hoj grad tjenstvillige; hun stå
lis9m 9n tåu> ørø påt (Agger), o: med
næverne i siden; „bet9 påtør hor ås9
ør9r", Grb. 248. 388; „påt9n hor ene U9t
jit bdj, spreip de, så gor hon i 8tøc9r"
^
Grb. 249. 404; de ær il næm å gør stoi
påt9r a let ler (vestj.); [vi vil gærn hc
man9 påtør a let lidr] (Ang.), o: mege
udbytte af liden indsats; ænhwæ’r råq9i
sam9l te si’ påt; dær ær åUr så skor^
æn påt, dær ær enda’ låq te 9n (vestj.)
„sånt har e sat!", see di gammel tjæl
10 linger om dje patter, næe di go i sløtjei
å di sætte skoren te hwerajer, Sgr. XH
137. 317; gcil kvin gi brår9n påtør, brår9%
påt9r gir tårn lergraw, Fb. Fr. H. s. 140. l(
varr. , se Kr. Dyrefabl. s. 210; dær km
9n man o Riv9r gåd, hans kumn hm
hid Glimr ; han håd 9n hiJ9l las påt9r {
fåd, hænve fæmtøn humr, jfr. Kr. Borner
389. 99 (D. egn); hqj kam åpå påt9t
(Vens.), o: kom galt afsted, måtte betalej
20 i stedremser: „Helberskov potter", Kc
Ordspr. s. 504 (Hadsund); „Hylleste(
potter", sts. s. 504 (Løgst.); alm. skik
vistnok hele landet over, er det at sli
potter på dorene nyårsaften, slå pådd fi
(Sundev.), jfr. Sgr. XII. 225. 815. 16; Kb
Alm. IV. 133. 372 flg., de som gjorde det
havde gerne en hø- el. halmmaske foj
ansigtet for ej at blive kendt, se Museun
(1892) s. 150 (Helsingør); de fanges
30 om nødvendigt, og trakteres ; en sammen
stilling kan findes Z. f. M. II. 107; slig
skete jævnlig i Tyskl. „Polterabend", aftei
for bryllupet, se Wuttke nr. 560, Wh. Vlk
X. 162, P. Volksk. II. 84 , Veckent. Volksk
II. 34. 2; stene på dore P. Arch. II. 367;
en ligeledes alm. skik har været i vesti
slesv. og sikkert Jylland over, at un^
folk morede sig med at slå en pott<
istykker fastelavnsmandag, A. blev blindel
40 med et torklæde bundet om ojnene, pottei
blev stillet op, i gården f. eks., med bundeJ
i vejret; A. skulde nu med en knippel
hånden forsøge på i tre slag, som skuld«
føres lodret, at slå potten istykker, lyk-
kedes det ikke, fortsatte den næste o. s. v.
til potten var itu og dermed en indsats
vundet; ;,^ fastalawns manda skal di oti
mjæst ha jhiteri tisfådryw, mjæst hor »
wat å slo én påt i støc9r" , Grb. 7. 1 flg.
;
50 jfr. Kr. Alm. IV. 55. 126; Anholt 104. 247;
J. Saml. 2-
III. 121; Museum (1892) s. 156
(Helsingør); i Birkelev, N. Slesv., blev i
gamle dage en kok gemt under potten,
når der fastelavnsmandag blev slået efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
