Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
prate—pregle 873
prate, uo.
prot -ør -9 (Vens.);
prat -9r -9d -9d (Lild, Mors, Sams);
flt. prat (Agger);
prat -9 -9t -9t (Elsted);
prat 9r -9t (Malt, Vrads h.);
prat •9r prat pra9t (Bradr.) ; — *
de ær i skon je^j å prdt mæ; de æ j(^,
dæ ka prot no (Vens.), samtale, små-
snakke; kom in å prå9t æn hqUstun
(Vlb., Ang.), kom ind og samtal et oje-
blik; di had stån å prat åm 9d (Lild),
de havde tid til at tale om det; „så
spuer a wo rikmejster, — få han ku
prat mæ dem — hwa de wa, di søø",
Blich. Bindst. ;
„Niels Kræmmer, han ka
prat å pral, han hænger i Mett’ Vestergors
hål’", Kr. IX. 147. 16, måske vestj. : at
prale, snakke store ord; han seJ9r o prat9r
(Lb.), o : praler ; æ pråtwon (Lem); pråt9ri’j
(sts.), pral; jfr. Aasen prata, mnt. proten
el. praten, Sch. Liibb. små-.
praten, to. pråt9n (Han h.) ; snaksom.
prater, no. prot9r i best, -i flt. 9r
(Vens.) ; en snakkesalig person.
pratle, uo. prat9l (Ang.); våse,
lade munden løbe.
-pratte, no. se mellemplat.
pre, no. pre æn (vestj.); fordel, ud-
bytte; han hår æn gum pre a dæn gpr;
de æ dær eif9n pre ve; også: hun hår
hen9 pre, o : god pleje ; ha pre ve jæn,
være den foretrukne.
predel, to. Mb., se prill.
preg, no. preq æn (D.); jærnnålen
til at prege (s. d.), fladfisk med, o : trække
dem på en snor, for at kunne bære dem
hjem fra havet, jfr. pregl, prilke, slovver;
se skulde-.
1. prege, no. preq æn -9r (Malt,
Agersk.); prek æn -9 (Sundev.). — 1)
et fiskeredskab med en række spidser
forsynede med modhager, bruges til. at
stikke fladfisk med (Malt); jfr. pigalk,
pregl. — 2) en urviser (Sundev., Agersk.).
— 3) en profit (s. d.) til at sætte en
stump lys på (Agersk., Sundev.), se lys-.
2. prege, uo.
preq -9r preqt preqt (D.)
;
preq -ør préjt préjt (Agersk.)
;
prek -9r -t prekt (Bradr.). —
1) pege på ,
prek æt9r jæn el. å nåwar
(Bradr.), ligeså Agersk.; preq no fæjhr
ud ve æn kreatu’r (Malt) ; i særegen bet.
:
æ so9l prek9r stærk æda’w (Bradr.), o:
solen stikker; æ sol preq9r så liq hæri’^
(Agersk.), o: står på; jfr. pege. — 2)
preq æ skul (D.), trække fladfiskene på
en snor ved hjælp af en preg.
pregeflnger, no. preqferi9r æn (Ager-
skov) ;
pegefinger.
pregepind, no. preqpin æn (Lindk.,
Agersk.); pegepind.
pregeskulde. no. flynder, som stik-
kes med preg (Ribe).
pregl, no. preql i preql (Vens.);
præql æn præql (Mors, Thy, Agger);
preql æn (vestjyll.); prhql æn (Elsted);
pren (Vens.); syl (Mors, vestj,); spids
pind, brodd; redskab, som bruges til at
stikke huller med, når der spidses reb^
bindes løb; pølsepind, ,^har 9t tæi9n æ
pøls, så læ 9t tæj æ preql mæ (vestslesv.),
20 jfr. „han holder ved preglen og lader
pølsen fare", Kok Ordspr. 52 ;
pren, hvor-
over skjorteknapper dannes (Elsted); krog
til at stikke i fisk (Vens.); jfr. kok, IL
250.52 a; se flynder-, mand-, pølse-.
pregle, uo.
preq9l preqhr prea9lt preq9lt (Vens.);
preq9l preqbr preg9l preq9l (D., Agersk.),
ft. tf. preqht (Andst)
;
præql -9r -9t (vestj.);
prek9l prekl9r prekl9t (Bradr. ; Sundev.).
— 1) stikke med et spidst redskab; æ
ktoæJ9r stor o preqhr æt9r hinå’n, (Mds. h.,
Vens.); hud9n æ 9r do står o præqhr
mæ de’! (Agger), siges, når en tager
klodset og galt fat på noget; æ do sndt
fqr9 mæ å preql i de’? (Vens.); gd å
prkql mæ now9j (Søvind), pille med det.
— 2) strikke ; her gores dog en forskel
:
man „pregler " med 5 strikkepinde og tråden
40 holdes over den mellemste finger på
venstre hånd; man „strikker* med 4 pinde
og kaster tråden over med hojre hånds
pegefinger (Agersk.) ; i betydn. : strikke
alm. i Sønderj. , D. en del af Vestj.
;
der er tre måder : 1 . holde i nedre ende
af strikkepinden, stikke dens øvre ende
I ind i maske, så slippe laget, løfte arm
! og hånd op for at slå tråden om spidsen ;
—
I
2. holde pinden hojt oppe og ikke slippe
BO taget, men have tråden liggende på hojre
pegefinger og slå den om fingerens spids
ved en bevægelse af fingeren alene; —
3. holde pinden på sidstnævnte måde,
men have tråden liggende på venstre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
