Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
præsentere—præst 883
præsentere, uo. prh9ntei9 -rd -røt
(Søvind) ; vise frem ; de æ gåt levejørdt,
m9n sJcit pres9nteJ9r9t ; jfr. fr. presenter.
præst, no. præst een præst (D., vestj.,
Agger, Skanderb., Vor h., Sønderj., Ang.),
præjst el. præst i best. -i flt. præjst9r,
hest. præjst9n el. flt. ^ræs^^r (Vens., Sams);
præst æn flt. præjst (Mols); præjst een
præjst (Lemvig, Mors, Thy, Fjends h..
„de ka a lij!" så æ præst, di ga hans
bar pæri (Sall.) ; hur skal 9n fin 9n præst,
som et æ pæris^ær9? (vestj.), se Fb.
Bondel. s. 86; det er umuligt at skaffe
100 præster, som ej er pengegerrige, se
Sgr. X. 229. 537, Kr. Molboh. 118. 74,
168. 472; jfr. Arnås. I. 504 ;
jfr. visen hos
Blicher III. 539
:
„wo præjst han haller a hans pænng.
Sall., Helium, Hjelrasl.h., Århus, S. Hald h., 10 offres dæ småt, så blywer han strænng
Hundslund); præjst æn præist (Gjedsted);
præst ænprést (Søvind), = rgsm. ; stodiJ9r
te præst (vestjylL); „hci^j ha studijr9 te
préjst", Grb. 198. U; „der æ bo ætter
præjsti". To Novell, s. 20; „hon ku jé
fåtæ’l prkjsti, Grb. 86. 15; „préjst9n bléw
ræJ9^ , Grb. 212. 82; di gam9l vil nåk hå
æ præst (D.), o : berettes af præsten ; æ
præjst wa håi^ får, te de vil kast ham
se også Gr. GI. d. M. III. 199, Segerst.
s. 114, Nordl.Småplock s. 4.2, Garnett,
Women II. 138 flg. (Kurder); æ præst9s
part (vestj.), den bedste del, se degn;
jfr. J. M. s. 56: ka do så’ å få ee præst
sit, så ska do få æ staten, o : kan du
så også få præstens del, broderparten,
skal du få gården; 9n ka læpr fo 9n
præst 9n 9n hun el. 9n markman el. 9n
kåwl o kraw (Vium s.), o: koste ham 20 j^ow^src^ræj^ (D., vestj.); jfr. Sgr. II. 125.622,
hans embede; i date ska di får æ præst
(D.), om brudefolk: indskrives til tillys-
ning; go te præsti (Vens.); go te prkjst9n
(Elsted) ;
go te præst (D. , vestj.) ,
gå til
konfirmationsforberedelse; de vel a sæj,
om præst9n sto ve siJ9n 9po (Vor h.),
stærk forsikkring; no sir 96 galt ud, om
præjst9n kåm i 69 sam (Randers); tøs
tøs gu dræri, no kom9r æ præst! (D., alm.),
III. 185. 11, Gr. GI. d. M. II. 140. 240; de
wå bæJ9r, om ål præst wå dø, en om
ål hun tcår (vestj.); a et føl ka blyip
æn hæst, a æn snat9 dræri æn præst
(vestslesv.) ; do æ studi9rt te præjst å
fait igæ’m9l som een otpsat dæpi, Sgr.
II. 26. 174; der er ingen bedre degn end
en afsat præst, Kr. Anh. s. 31. 77; æ
præst9s mon ær etpn vangehm boq (Brandr.);
kan høres for at bringe skrigende bornso ^i préjst ka ta fæjl i hans prek9n, htoafå
til tavshed; ka de’ et hjælp, så ka 9t et
hjælp, htva æ præst sæj9r (vestj.); æ ær
ent præst, æ, sajdr ent mit 09 to gari
(Åbenrå) ; mi får tcår et præst, mi motc9r
toår et dæjn, a sæJ9r et mi utmr ud9n
jæn gåxi (vestj.) ;
jfr. et lignende udtr.
Ndl. Volksk. I. 89. 17; når en siger: hwq?
kan svares: a ser ene met snak mir øn
JV. 9^y.f ’’^V f^^ ^*** ^^^ præst (Vens.);
så ene e mejsk i sin prdt ?^ Grb. 230. 23,
jfr. Sgr. X. 111.361; „di blytc9r ene dl
préjst, dé ka Us i boq", Grb. 242, 251;
haj ka løs, som de ku tjoe non præst
(Vens ) , om dygtigt barn ; som æ kor
syn æ hæst, syn æ ku9l æ præst; de gær
frå æ præst å te æ de9n (Vlb.), = rgsm.
fra Herodes til Pilatus; præsten sidder
til hest, degnen skal tæmme de unge føl.
om noget særlig velsmagende, fedt og 40 (vestj.); gud hjælpe fugle, dyr og præster
godt kan siges: de æ så’ gåt, æn ku
gqn fid præst mæ 9t, nær 9n ku bår fo
dæm te o tæj 9t (D.) ; de gor it så9n te
som præjst9n prek9 å dæin9n rov9 hoict
(Årh.); ser som æn præst i æn påt
(vestslesv.), el. i æn bah hak9ls (Agersk.),
D: lunt og godt inden dorre, jfr. provst;
han ær et fat9mans præjst (Mors) , om
en, der lader sig godt betale; han 9r 9n
i hård vinter. Kok Ordspr. 70. 795; æ
præst, æ de9n å æ hun ska ten djæ fø
mæ djær mon (Vlb.); præsti å huj tjém
fø9n mæ muj (Vens. ; Agger) ;
jfr. Nordland.
Barnvis. nr. 620 ; nå de ræn9r o æ præst,
så drep9r 9r o æ dæjn (Agger); de go
øvDdr mijn fosta’n o lånt en i æ præst9s
(Agger), siges om noget man ikke for-
står; når julen er forbi, tager forældrene
gutp9 præst i æ vint9r å i æ mæjasotcnsti’j 50 spillekortene fra hornene og siger, at de
el. i frost o høst (D.), o: han holder
korte prædikener; præst o dæjn hår 9n
bo^løs påfiivesi].), se præstesæk; æpræst
frys et i æ kcerk, law di åfvdr (vestj.);
skal til præsten og gores rene (D., alm.
i Jyll.), se kort II. 278. 43 b; tÅjår 9t et
få di mam hæbdaw, så ku 9n satpt veer
præst (vestj.); æ præst o æ dæfn, di
56*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
