Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
884 præst
såmr dæm te 9f, (D.), siger bonden, som
ikke agter deres arbejde;
de æ væst o vær hæst,
de æ hæJ9r o vær skræjdr,
mæn de æ bæst o vær præst! (vestj.);
det er godt at være præst på Samsø,
Kr. VI. 331. 134, dér skal være store
embeder; han skal være præst i Bost (i
en meget mager egn), siger de i Åle
om en i luvslidte klæder, Sgr. I. 156.628;
do må hæUr hliw præst i Trel! siges
til en, der vrovler, der er nemlig ingen
præst i Treide; den tiltalte svarer så:
do må hæhr hliw pråwst i Væjlhy, hvor
der heller ingen præst er, se Sgr. II. 9 1 .438-9
;
de æpræstis sæn frå Østdhjærmsh (Vens.),
kan siges om en person, man ikke kender
;
der er ingen pr- i 0- ; de æ nåk æ præst
a Pothat å æ den a Klinhårø (vestslesv.),
kan siges om fremmede personer af på-
faldende ydre; P- er et hus, Kl- en kro
i Abild s. ved Tønder; også siges: æ
præst a Potaqdr å æ den a Skolaq9r
(N. Slesv.); jfr. Kok Ordspr. 156.82, se
prædike; ,a er fra det sogn, hvor de
har krevle degne og ingen præst", Kr. IX.
105. 121, O: fra Sevel, hvor der er en
provst; i bornerim: di håd eridn andn
præst eå aw stomphåht hæst, jfr. Krist.
Borner. 123.33; „ammen madammen, slo
præjsten få panden, gi dæjnen en dask,
å de ska vær rask", Kr. Borner. 208. 83
;
„sådan rider præsten til kirke og derfra",
Kr, Borner. 83. 31
;
æ præst å æ den, di flåi et får,
æ romvær ståj å skænt;
så hlbw æ præst gal i hans krap,
hwa mon dæå romvær tænt!
Gr. GI. d. M. III. 224.407 (Sønderj.); jfr.
Kr. Borner. 377. 75flg. ; man kniber et
barn i øret og siger: ^hons sedr præstis
kow?" — „Slep ør!" (Vens.), ell. hwa
hiJ9r æ præst9s rø ku ? det svarer : ta
bæJ9r ve! og så kniber man hårdere,
indtil der svares: slep ør! (vestj.); se
Kr. Borner. 1 63 flg. , se præstens klæder
;
„præst" øgenavn til den, som har tjent
hos pr-, f. eks. Anders Pr-, Kristen Pr-
(D.); Præjst Jæns, Sgr. II. 61. 371, o:
Jens Præst, bekendt klog mand, hans
kone „Præjst-Kjesten", Kr. Sagn VI. 273;
en anden i hele Vens. bekendt og be-
nyttet overheksemester var „Hals Præst",
der boede i et af nabosognene til Tver-
sted, død omtr. 1880, se J. Saml. V. 158,
nok theol. kand., se Kr. Sagn I. 163.597,
VI. 266. 75 flg., VII. 1 66. 51, Alm. V. 79. 214
;
„Lange-Hans", Sgr. III. 9, var dygtig til
at mane; „Kjærholm Pr-", J. Saml.^I. 43,
en genganger, se Slanter-Lavst; pr- var
tidligere født formand i sognerådet, Kr.
Alm. V. 18.40, og tiltaltes fader (s. d.);
havde stor respekt, jfr. Bruzel. s. 8,
i« Lindh. Lappb. s. 10 ; W^igstr. Folksed. s. 45
;
efter Rivista I. 321 anm. bekendtgjorde pr-
fra prædikestol, Epifania scind., datoen for
de bevægehge fester, noget lignende er
nok i forrige årh. sket her ; der var
mange præster og andre storhanser, Kr.
Alm. V. 242. 626; de sir hdt9 uk som te
præstis heUr ås9 9 om pen sté (Vens.),
iron. om et hus, der er uordentHgt og
snavset; forser en pr- sig, klipper bispen
o et stykke af hans kjole, se Wille 174;
j
det var alm. tro, at pr- på Næsodde
havde ret til at ægtevi, hvem han vilde,
Daae I. 44 ; har efter gammel skik „ danset
bruden op" ved brylluper (vestj.), se
Jyll. I. 373, Kr. Alm. IV. 66 øv. ;
jfr.Folkev.
VIII. 285. 2; Bruzel. 75, Aldén 67, Gasl. 22,
Runa II. 65, Sund bl. 2-
249; Djurklou,
Nerike 5 1 , Unnarbo 55 ; Hazel. V. 32 (Soder-
manl.); præsten gik i gamle dage om i
30 sognet på mading ligesom fårehyrden og
fattiglemmer, Sgr. X. 21 1. 489; på Vænø
syede præsten brudgommens klæder, når
der var bryllup; om sommeren tjente,
han noget som tækkemand, Kr. IX. 278. 13,
jfr. 276. 11, Urdsbr. II. 196. 15; Anders
Klausen i Toftlund (1647) er præst, tolder,
kirkeværge, degn, kromand og spillemand,
se Bang, Præstegrdsl. s. 168; pr- er ur-
mager, Kr. Alm. III. 106.371; præstehist.
40 om tildels navngivne mænd, jfr. Sgr. V.
170. 754, VII. 210.811-12, VIII. 187.785-86,
X. 209 flg., XI. 49. 77, 81. 134 flg.; Kr.
IX. 273 flg., 239.78, Sagn IV. 275 flg.,
Alm. VI. 289, KT.; Blicher Nov. II. 325 ; en^
præst dræbt, en skov givet til bod, Sgr,
I. 56. 214; jfr. Daae II. 32 anm., FayeJ
s. 177. 219; pr- skudt for alter af herre-
mand, Kr. Sagn III. 133. 689; jfr. om|
ihjelslagne præster, Tr. Lund XI. 474,’i
50 Rieck, Sætersd. s. 43 ; myrdet pr- bringer!
som genfærd menighed lærdom og trøst,]
Knoop Ps. 173.3; som udtryk for præsters]
dygtighed er blevet sagt: de ær æn k
ve æ lombrd how9r o æn ræjn hun o
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
