Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
pu—pudesiv 891
Thiele Overtro nr. 445 ;
jfr. ,tvi, klyf svarta
troll ! „Hofb. s. 54 ; ^j)6j flæsk!" sd mamn,
han bei i æn tus (Tåning); pæj, fdstsn,
gomå’n Marsn! (vestj.), siges foragtelig
om hvad man ikke regner; twæj, fåstsft
at9n law! eller „poj fåst9n!" så han æ
man, han håd æt syw dåwrsr (vestj.),
siges, når man spyttede i hænderne for
at tage fat, jfr. Sgr. XI. 124. 310; når man
vilde ud af legen, sagdes med spyttende
udtale mellem pt- og tp-: „péj el. péj,
fdli’js9 mæ!" idet man løftede foden,
spyttede og rørte ved jærnringene under
j træskoene (Lild s.); med nogen rimelig-
hed kan hertil regnes følgende udtryk:
a sejd pdjd’w! (Røgens.), o: fri fra, jeg
vil ud af legen; di pdJ9 dw! (Røgen),
vil ikke med i legen; poj, mi leq ær dw!
(Hads h.) det samme = pdjo’! (Gjern h.);
påj, bøfrij mæ! (Mors, Han h.); poj!
(Støvr.), poj dp! (Støvr.) melde sig i
legen igen; pæj fræj! (Ribe); psry! i
leg, p9jb’w! af leg (Ningh.); pjii! i leg,
pjid! af leg (Hornborg s.); a tyj9r dw!
af leg, a tyjør i, i leg (Bjerre h.); mulig
også: tut! (Sundev.), af leg; pty el. ty
fræj! (vestslesv.) , af leg; pdj, frh mæ!
Sgr. IV. 142. 40 (V. Salling); jfr. „pojfred"
Kr. Borner. 520.56 (Refsnæs) , 573. 14;
„påj i!" i leg; ,påj å!" af leg, Sgr.
VIII. 160. 107 (Bryrup v. Brædstrup); pi,
i leg; pi dw! af leg (Gangsted); ti i el.
pi i! \ leg (Øst. Snede); ty /"ræ; (Kolding)
af leg; pæj, mæ fræ! af leg (Linde v.
Randers); twæj fri! (vestj.); påj, få mi
go’d, mi hus æ bræn! Sgr, VIII. 207.110
ud af leg (Horsens); jfr. s. 208. „poj,
pyllevand for denne skytte!" (Sælland);
py ! ud af leg; „nu siger jeg inte py mer"
!
(Sæll.); poj, poj, perål for målet! Sgr.
VIII. 64. 107 af leg, (Skanderb.); se spyt,
spytte; fri fra, parål, pyebrænde.
1. pu, no. se pude.
2. pu, udrbso. puw el. puwha, dæå
warm de ær idd! (Agger) ; når drengen
sigter med en kæp, siger han: puw!
for at betegne skuddet, bruger han den
som lanse, siger han: puw! idet han
støder til (Lild s.); puw flésk, i mdn
ska wi ha kgl! — puip! siges, når man
støder med kniv, fork, tækkenål, et lyd-
ord; puw! so dæ røskdqd, hqj stak dæ
hwiskeqd (Vens.).
1. puddel, no. poddl æn podhr {k^-
gev)’, pud9l æn pudh (Sunåev.), = puddel-
hund; i p- ham færdes djævel, vætter og
genfærd, se fanden I. 266. 17 b, hund
L 676.45 b flg.; jfr. Kr. Holmsl. 25, Sagn
L 93.3G3, III. 152.782, V. 67.304. 231.833,
VL 161. 195. 52 flg.; hvid p- købes af
Aggerboer som springvæder. Efterslæt
I
221.204.
I
2. puddel, no. pud9l een •9r (D., Andst);
iopunl æn (N. Slesv.) ;
pur9l æn (Bmdr.);
et fejlslag i keglespil; spel jæn æn slem
pur9l (Lindk.), o: spille en et puds; slo
æn pur9l (N. Slesv.); htsk. einen pudel
schieben, machen, (Gr. Wb.).
pnddelhovedet, to. pur9lhwdt{Weus.);
krølhåret.
puddelhund, no. puddlhun æn -hun
(D.) ;
por9l- el. pur9lhuj i best. -huj flt. -huj
(Vens.). — 1) = rgsm. , en hundeart; i
20 sagnet: skattevogter, se Krist. III. 306,
VI. 16. 21, se puddel. — 2) flt. puhlhun
(D., Malt), vælling af store byggryn; jfr.
pisgrød.
puddersukker, no. pod9rsok9r de
(vestj.) ;
pusokdr best. -9 (Vens.), — rgsm.
;
pudder (betyder hårmel) af fr.poudre, støv,
altså melformigt sukker.
j
pudding, no. se budding.
I
pude, no. pud æn pud9r (D., Mors,
30 Thy) ; itk. (Bjerre h.) ;
puw æn best. pu9n
flt. -9r (Vens.); puj æn puj9r (Sams);
pui æn puj9 (Hornborg s. ; Søvind)
;
puq æn [puq9r] (Malling s.) ;
pur et pur9r
(Bradr., Agersk., vestslesv.); pu9 et pur9
’,
(Sundev.); put [et] -9r (Fjolde); — 1)
= rgsm. ;
p- om hofte at binde skørter på,
Kr. Alm. III. 87.304; jfr. hykle ; bryst-, heste-,
hofte-, hoved-, hynde-, manke-, nåle-,
!
pande-, pisse-, ravl-, siv-, stude-, sæde-,
40 vugge-, øg-. — 2) pur9r å sehr (Agersk.)
;
det gamle seletoj, fordi trækket var an-
bragt i en pude af siv, som hesten el.
studen bar om halsen; „put", Fjolde —
studepude ;
jfr. seletoj, stabletræ ;
jfr. Aasen,
puta, pude.
pudebetræk, no. pudb9træk (Vrads,
Han h.); puwb9træk k best. -3 (Vens.),
= rgsm.
pudefyld, no. pudfijl rfe(D.); fylden
50 i en pude
pudehynde, no. pudhøn æn -9r
(Åle s.), = hynde.
pudesiv, no. J. T. 219; søkogleaks,
scirpus lacustris L.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
