Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
pukkel—pulrehoved
(Vens.), søger at overbyde hverandre. —
4) drille, udskælde; pok o jæn (D.),
vælte sig ind på en ; han pokdr o mæ
fræ mån o te awtdn (vestj.), skælder og
smælder, ligeså Mors; di pok9t o hind’n
(Røgen s.), gav onde ord; han poksr
ham (Bradr.), tirrer ham til at slås; jf’r.
htsk. pochen, banke med hammer.
pukkel, no. pokd æn best. -9n flt. -9r
2. pulle, uo.
puwl -sr -t -t (Vens.);
puh -r -t (vestj., alm.);
pul -9r -»t (Lem s.);
obscont udtr. , have samleje med;"
leqgr å puwhr (Vens.), om ugifte, høre
aldrig i sommelig tale; jfr. Kr. Alm. 10. 16-
„sto skrefikdlbijm !" så æ row, han puh
æ stårk (Malt); puli no. vistn. membr
(^ens.); pokøl ænpokhr {\).)\ pdkdl æn-9 i^mxjXiehve (vestjyll.), se hundepuller, jf?
(Søvind), =:^ rgsm. ; få åpåpokhn (Vens.),
o : prygl ; spotterim, Ons Volksl. 1. 52 ;
jfr.
htsk. buckel el. puckel; bukle; krum-,
rakker-.
pukkelblåt, no. pok9lblp de (D.);
når drenge af vokne sendes narreærinder
i by, er dette en af de ting, som de
sendes til købmand el. nabo efter; jfr.
messingståltråd.
Kr. KT. 243.
puller, no. puhr é (Vens., Agger)
puh et (Søvind) ; h gam9l p-, en gamme
fyr, der pusler med småarbejder ude]
at komme nogen vegne; en skrantning
esøhp-, om kvinder; en, der ser sygelig
uanseelig ud; et barn (Agger); se rov-
pullere, to. se pyller.
pullert, no. påhr æn (Fanø); op
pukkelfedt, no. _po^9^y0’fl5^ c?e (vestj.), 20 stander på en båd, til at gore en linj
= pukkelblåt
pukkelpil, no. J. T. 180, et træ,
populus alba L.
pukkelrygget, to. pok9lrøq9 (Vens.),
= rgsm. ; om en sådan siges : haj gor
mæ pæ’riskas9n åpå røqi (Vens) ; alm.
bruges krukrygget (s. d.); sådanne hører
til de , mærkede" (s. d.); jfr. Mélus
IV. 26. 344, sign. Ndl. Volksk. VI. 9.
pukkelsleben, to. pok9lslev9n (D.);30
f. eks. om brilleglas ; slebet med pukkel,
o: konveks.
-puklet, to. som bærer pukkel; se
krum-.
puld, no. pol i best. -i flt. pol (Vens.,
Sams; Mors); pol æn pol (Vejr); pål æn
pål (D., vestj.; Søvind s.); puld i hat
el. hue; kalot (Thy); Lyngb. anfører: æ
pol i æ hem9l (Mors), til forskel fra
horisonten; spøgende om den, som er 40
tilovers, fordi han er trediemand hos et
par kærestefolk (Søvind); yel samme ord
som pold (s. d.); se hatte-, kaskjæt-, lue-.
-puldet, tf. som har puld ; se hoj-,
lav-, spids-.
puldhat(?) no. i en remseslutning
fra Vens. hedder det: hans réw drat i
fa9 så stu som i [polhat]; søb no kdl!
pulkkjedel, no. i et æventyr nævnes
fast om; eng. pulley?
pullevak, no. se pyllevak.
puUie, no. puli æn -9r (vestj., Lild)
en underkop, hvori man samler betern(
og andre penge, når man f. eks. spille
„mis"; præsten (s. d.) påtager sig
tale om pyllien i sin prædiken, se Krist
IX. 279, M. Skrædder s. 39; jfr. 3 klør
eng. pool, fr. poule, hone, indsats i spil
puUike, no. vi skal sidde hver morgej
og samle pullikerne af ham, Kr. V. 32i
O: lus; jfr. basse.
pulpitur, no. pomp9ltp’ræn (S. Sams)
stolestader i kirken oppe under loftet; „(
håd jet stuelståh eller poppeltuer, sor
di kailer et, i e kjerk", Blich. Bindst; s
tavolatur; pult, tumpeltårn.
pulre, uo.
nf. nt. ft. puUr tf. puhr (Vens.);
f)ol9r -9r -9d (Mors);
puh r9 -r9t (Søvind s.). —
1) hon ka ene récti hdstel no, hon go"
sont å puhr; go å puhr we eller mæ
(Vens.), småsysle med noget uden all
man kommer nogen vegne med det*
hons, ænder stor opuhr9r om c^æm (vestj.),
når de med næbet piller i fjerene ; skrant«
(Vens.); jfr. pylre. — 2) røgteren hal
fortalt, at han har pulret den slemmi
,fandens p-", med forklaring, at pulk er 50 el. nissen, hvem det var, mange gange
et sumpigt sted , hvor der står vand,
Sgr. VIII. 8 (Sundeved) ; om her ikke er
en fejl: pulskjedel?
1. pulle, no. se pylle; uo. se polle.
han var at føle på som en stor, låddei
hund, Kr. VI. 125, o: kildret; jfr. pulk
pulrehoved, no. puhhdwi et(Søv\nå
= pulrepil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
