Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
pulrepil—pult 895
pulrepil, no. puUrpil [i] (Vens.);
person, som ingen vegne kommer med
sit arbejde.
pulret, to. puUrd (vestj., Sundev.);
si p- ud (vestj.), om fjerkræ, når fjerene
stritter til alle sider; om kreaturer, når
hårlaget stritter; om msker, når hårene
står til alle sider.
pulrevorn, to. puUwdrn (Vens.
X^^ev); puUwdn (Søvind); sygelig, skrån- toet plask
tende, magtesløs ;
puhwdn i æ hor (Lem),
O: med hårene strittende om sig.
pulreværk, no. puldwærk hest. -9
(Vens.); arbejde, som ikke duer, som
udføres af e puUr.
1. puls, no. pols i (Vens.); sump;
„hqj mdnt no Engdhård hæh famn i he
skekdls nir i polsi, non pojshr å gorpr"
,
Grb. 212. 84; jfr. Thiele 1. 285; se
en, som pulser, el. fisker med pulsvåd,
se Kr. IV. 6. lo.
pulserage, no. polsrqq æn -ar (Vens.),
= pulsestage.
pulsestage, no. polsståq æn -staqør
(vestj.); stage med en brik på enden,
hvorm. der pulses ;
jfr. Strackerj. II. 264. 6()1
„pulsstocke".
pulsk, no. de ga 9n polak (Lem);
pulske, uo. polsk -9r -9t (vestj.);
slå i vand med en stage, = pulse 1 ;
polsk
i æ wan; han hlow gåt polsk9t (Lem);
O: gennemblødt.
pulsker, no. polsk9r æn -9r (Holms-
land kl.), — pulsestage.
pulsvåd, no. polswåj æn (vestj.);
polswuj æn -umj (Agger); ålevåd; det
våd, der til betjening fordrede 4 mand
pundsel ; ligeledes tykning af mudder i 20 og 2 både , bruges nu så godt som
vand (Vens.). — 2) pols i hest. -i (Vens.)
pols æn (Mors, Vejr, Han h., Lysg. h.);
tykning i luften af røg, damp, støv; sic
i pols, dæ stor uk æ skåstjen! (Vens.),
tæt, sort røg ; dær æ så9n æn pols hæren
(Agger), tobaksrøg.
2. puls, no. æ pols (D.). = rgsm.;
slaget af blodet i pulsårene (D.), føl
polsi (Vens.); jfr. lat. pulsus.
ikke af Aggerboer, nu bruges snurrevåd
(s. d.), navnet, fordi fiskene dreves i
våddet med pulsstagen; til at drage p-
hører to skæve både: den „hojrehåndede"
og den „kavhåndede"; på den udvendige
side af hver af disse sidder et bræt ud,
„vingen", for at give fornøden plads for
den store åre „ kobbelåren "; den anden
kaldes , løsåren " og bruges, når bådene
pulse, uo. pols -9r -t -<(Vens. ; Thy, 30 ros hver for sig. Mens våddet ,ros af
Mors, Vejr, Lysg. h.). ’— 1) støde i
vandet med en stage el. kølle, for derved
at drive fisk i garn, alm. de nævnte
steder; også: stg, go å pols (Vens.),
pjaske, vade i vand, = go åpåls (Slet h.);
„hc^j mat no knøwt go o pøls i goipr å
mord’S9r te dé kldr9 da" , Grb. 218.44. —
2) fiske med pulsvåd (Mors), se pulske.
— 3) frembringe støv (Vejr, Mors); også:
de pols9r (Vejr), støver. — 4) frembringe 40
røg, ryge, dampe (Mors, Lysg., Mds.);
han pols9r fræ mår o te awtdn (Agger),
ryger tobak; det pulsede, så man kunde
hænge en svensk harve op i æ dunst
(vestj.), Sgr. III. 139. 791; de pols9r utm
uk æ skåstjen (Vens.), ryger stærkt; jfr.
lat. pulsus ; mnt. puls, pulsstang ;
polssen,
o: pulsando pisces in rete adigere, Schil.
Liibb. III. 386. .3. 10.
O: kastes ud, bruges en lille åre „den
stakkede". Det storste rum i båden,
hvor våddet ligger, hedder „vådpakken",
det trekantede rum bagved, „ålepakken".
Når bådene ros sammen i „kobbel",
holdes de sammen med bagenderne ved
et stærkt reb på hvis ene ende er en
bojle af træ „hilden" til at sætte om
stavnen (Sall.).
pulsvådkarl, no. polswokål flt. (Thy)
;
Aggerbokarl, der om sommeren fisker
på østkysten af Thy.
pulsvådlag, no. polsivåjlaw æn
(vestj.); et lav af fiskere, der har pulsvåd
fælles.
pulsvådskib, no. polstvujskit æn
(Thy); båd til pulsvåd i fjorden,
puls-åre, no. polsåd9r æn (D.);
polsdr æn best. -9n flt. •9r (Vens.), =
pulsegarn, no. polsgdn é best. -^50 rgsm.
(Vens.); befæstet om et tøndebånd på 1. pult, no. afledn. og smstn., se pjalt,
en stang; fiskene drives i det ved puls-
mng.
pulser, no. pol89r æn -9r (vestj.);
2. pult, no. putc i best. -i (Vens.),
= rgsm.; skwdhnæst9n se9 we i pule;
jfr. lat. pulpitum.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
