Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
pundel—punkt 897
di pumr 9t ud, vejer det ud i pundevis;
jfr. mnt. punden, Sch. Liibb. det samme.
pundel, no. pojdl i -9r (Vens., glds.);
bundt; noget, som er sammenviklet, om
hør f. eks.
pundBlværk, no.pqplicærTc e (Vens.);
uordentlig sammenhobning af klæder på
kroppen.
-punder, no. se tre-.
pundevis, no. pumrvis (Lindk.);
punvis (Søvind) ;
pumiwijs (Agger) ; i p-,
= rgsm.
pundle, uo. pojdl -»r -t (Vens.);
indpakke uordentlig; di hg så møj pqJ9U
åpå dæm, di bon, de havde så meget
byltet på sig; hons æ de få no bowsdr,
do gor å pojhr i, o: gå og sjokke i for
vide klæder.
pundlod, no. punslåj et (Søvind),
= rgsm.
pundlæder, no. punlæjpr de (vestj.,
D.); sålelæder; hans hjåt ær a p-, o:
hårdt.
1. pundse, no. pojs æn -ar (Vens.);
hængesæk, sump, bløde ;
jfr. punns 1 Rietz,
vandplask.
2. pundse, uo. poJs -sr -t (Vens.);
vade i dynd; go å pojs i blgsn, gå og
stampe i snavset.
pundsel, no. poJs9l æn best. •9n
flt. -ar (Vens.); sumpet sted, fugtig eng,
sølet sted på vej; „oh så snot wa di
ouyr nownt, fori hqj sa i hi poJs9l nåk
så blét", Grb. 218.42; „knap ét9r ga e
sont e sæ knas i pojs9l9n de knap søj9n
får", Grb. 183. 17.
’
pundselværk, no. poJs9lwærk é
(Vens.), = pundseværk.
pundseværk, no. pojswærk å(Vens.);
dynd, morads.
pundside, no. æ punsij på vægten,
bismeren, den side, hvor vægten, pundene,
aflæses (Lindk.); jfr. lispundside.
pundsle, uo. poJs9l 9r -t -t (Vens.)
;
go å p-, o : gå barbenet, med opsmøgede
bukser el. opkiltede skørter for at bjærge
hø på et fugtigt engstykke.
pundtærsker, no. puntæsk9r æn 9r
(vestj.); en som tærsker for en vis be^
taling for hvert pund (s. d.) korn.
pung, no. j^di^ i best. -i flt. på^
(Vens.); påfi æn (Lem Rkb., vestj.);
pdfi æn pdti (Søvind). — 1) pengepung;
som di påri ka gåv, ka di skåst9n r^q;
FeilberR : Jysk Ordbog. II.
dær ka åto vær fo pæri i æn stuw9r
påxi (vestj.); hwæm dær et lok9r æ own
åp, ska lok æ påti åp (vestj.); dæn, der
il luk9 sin øwn åp, må luk si pdt^ åp
(Søvind); O: den, der ikke ser sig godt
for, bliver snydt i handel; de war åpå
wd’ påfi, o: på vor bekostning; hqj wel
ene SU jan åp mæ pårii; hqj lymr i
hans ijn påy (Vens.), praler af flere
10 penge , end han ejer ; ka di påri sæj
hærfrå o te KoUri (Kolding)? (D.), o:
har du penge nok? jfr. penge, vakker;
alm. forekommer i ævent. Fortunatus-
pungen, der aldrig bliver tom, se således
Gr. Reg. nr. 63, Æv. II. 223, Kr. Æv. s. 15,
III. 12.23. UO. 307, Kr.V. 217. 319.326.
333. 346. 354, VIL 148. 204. 287. 299,
J. K. Æv. L 221. 224, Sgr. IV. 197, V. 133,
VL 103, VIII. 209, X. 18, XL 201, Eftersl.
20 37. 22 ;
jfr. Gr. DgF. II. 242. 17 b; Kr. V. 222,
Rafn Oldn. S. III. 159, sign. Haukenæs
IIL 216, Vang Reglo. s. 52, Mhoff 425,
Grimm K. M. nr. 135, Sagen II. 244,
Myth.^s. 1227, Gloust. Fict. I. 461, Mélus.
VL 206. 209, V^olf N. S. 40. 29. 296,
Busch VolksgL s. 230; jfr. Fortunatus,
dragedukke, fedseldaler, vekseldaler; hvor-
ledes en slig pung skaffes tilveje, se
J. K. 404. 1.334; jfr. Z. f. M. IIL 30. 24,
80 Arnås. I. 428; en pung, som ingen kan
slippe ud af, når han engang er kommen
i den, Kr. V. 242, Sgr. X. 3; jfr. Asbj.
I. 94; når årerne på den indvendige
håndflade ej løber tæt sammen, har man
en „vid pung", det varsler rigdom, se
Kr. IX. 51. 549, IV. 381. 388. — 2) æ påu
(Lem Rkb.), scrotum, testikelpung (alm.);
mildere udtr. end „rædder" som er ved
at forsvinde (Vens.); ipåy skæo. til mands-
toperson; jfr. 2. pose 3; jfr. Aasen pung,
isl. pungr hak.; se løbeskilling, pose;
fandens-, hagl-, klinke-, *læder-, penge-,
skind-, sælskinds-, tobaks-.
punge, uo. påii -9r -t -t (Vens.), =
rgsm.; på^i ud (D.); hqj mat tee så gu
å påri uk (Vens.).
pungfold, no. de fold af korn, som
fylder i pungen; findes i et byrim:
I
„Wång æ swång; Tarp æ skarp; Ussel-
60 tåwt lægger æ kown o æ låwt, Långfåld
gir æ pångfåld, æ hejejowr (hedejord)
lægger æ brø o æbowr", Kr. VL 344.210.
punkt, no. punt el. pont æn pont9r
(D.); poht et -9 (Søvind s.); pofic é
57
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
